Header 2026_Forebyg mistrivsel og frafald blandt unge
Børne- og ungeområdet
Kursus

Forebyg mistrivsel og frafald blandt unge

Mange lærere og undervisere oplever i disse år, at flere unge kæmper med mistrivsel, pres og manglende motivation i deres skole- og uddannelsesforløb.

For nogle viser det sig som lav deltagelse i undervisningen og for andre som øget fravær, der kan føre til, at de mister tilknytningen til skolen eller i sidste ende falder fra deres uddannelse.

På dette kursus opnår du forskningsbaseret viden og kompetencer til at mindske frafald og styrke trivsel, resiliens og relationer hos de unge.

På kurset får du bl.a.:

  • En forskningsbaseret forståelse af mistrivsel blandt unge og af de faktorer, der kan føre til fravær og frafald
  • Indsigt i, hvordan resiliens kan styrkes i læringsmiljøer og omsættes i din egen praksis
  • Inspiration til konkrete måder at arbejde med relationer, fællesskaber og deltagelse i undervisningen
  • En tydeligere forståelse af din rolle som fagprofessionel i arbejdet med unges trivsel og tilknytning
  • 8 forskningsbaserede veje, du kan bruge som afsæt for at styrke trivsel og resiliens blandt unge

Trivsel og resiliens i læringsmiljøer

Mange fagprofessionelle i både udskolingen og på ungdomsuddannelser oplever, at unge kæmper med mistrivsel, pres og manglende tilknytning til deres skole- eller uddannelsesforløb.

Nogle mister motivationen undervejs. Andre trækker sig gradvist fra fællesskabet i klassen eller deltager mindre aktivt i undervisningen. For nogle begynder det med øget fravær, og i nogle tilfælde kan det føre til, at de helt mister tilknytningen til deres uddannelsesforløb.

Forskning peger på, at trivsel ikke kun er et individuelt anliggende, men udvikler sig i relationer, læringsmiljøer og fællesskaber. Oplevelsen af at høre til, blive set og kunne bidrage har stor betydning for både motivation, læring og engagement.

Når unge møder modgang i deres skole- eller uddannelsesforløb, er det afgørende, om de oplever støtte og muligheder for at komme videre. 

Her bliver begrebet resiliens centralt. 

Resiliens forstås i dag ikke som en fast egenskab, men som noget, der udvikles i samspil mellem den unge og omgivelserne. Læringsmiljøer, relationer og fællesskaber kan derfor være med til at styrke unges evne til at håndtere udfordringer og fastholde deres tilknytning til skole og uddannelse. 

Efter kurset har du:

  • En forskningsbaseret forståelse af mistrivsel blandt unge og af de faktorer, der kan føre til fravær og frafald
  • Indsigt i, hvordan resiliens kan styrkes i læringsmiljøer og omsættes i din egen praksis
  • Inspiration til konkrete måder at arbejde med relationer, fællesskaber og deltagelse i undervisningen
  • En tydeligere forståelse af din rolle som fagprofessionel i arbejdet med unges trivsel og tilknytning
  • 8 forskningsbaserede veje, du kan bruge som afsæt for at styrke trivsel og resiliens blandt unge

Kurset henvender sig til:

Kurset er relevant for dig som fagperson, der arbejder med unge enten i de ældste klasser i folkeskolen eller på ungdomsuddannelserne. Du kan f.eks. være folkeskolelærer, gymnasielærer, underviser på en erhvervsuddannelse, SPS-vejleder, studievejleder, mentor eller skoleleder.

Dagens underviser

Underviser_laila-colding-lagermann
Laila Lagermann
Laila har igennem de seneste 20 år forsket i og lavet udviklingsarbejde med børn og unge i skoler og læringsmiljøer, herunder også børn og unge i udsatte positioner.
I dag arbejder hun som selvstændig forsker, konsulent og supervisor og står bag udgivelsen af en række publikationer om børne- og ungdomsliv
TID & STED
Det sker:
Den 14. september 2026 på Rytterkasernen 21 i Odense.

Undervisning fra 9.00 til 16.00. Morgenmad fra kl. 8.30.-9.00.
PRIS
Pris for 2 dages deltagelse er 3.495 kr. (ekskl. moms). Med i prisen er morgenmad, frokost og eftermiddagskage. Hele dagen igennem har du desuden adgang til en kaffelounge, hvor du finder kaffe, te, kolde drikkevarer og snacks.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.