Voksne har en helt afgørende rolle i børns opvækst. Det er ikke nogen overraskelse, men det bliver ekstra tydeligt, når man f.eks. kigger på skrækhistorierne fra rumænske børnehjem, hvor børn voksede op helt uden voksenkontakt.
Igennem børns opvækst skifter den voksnes rolle mange gange, og på kurset her dykker vi ned i dem alle: den trygge base, rammesætteren, rollemodellen og læremesteren. Nogle roller kender vi allesammen, men vi tager også et kig på nogle af de vigtige roller, som tit bliver glemt.
På kurset er samspillet mellem barn og voksen i fokus. Børn udvikler sig dog ikke kun i samspil – de udvikler sig også på egen hånd. Derfor kommer vi også omkring, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for børns selvstændige udvikling.
Psykolog Simon Wilbrandt går i dybden med:
- Hvordan børn udvikler sig i samspil og selvstændigt
- Hvilke roller vi skal tage på os som voksne for at understøtte børns udvikling
- Hvilke rammer vi skal sætte op for, at børn bedst udvikler sig helt på egen hånd
- Hvornår et barn kræver en særlig udviklingsindsats
Målgruppe
Kurset er målrettet alle fagpersoner, der arbejder med børn inden for almen- eller specialområdet. Det er også for dig, der er forælder og gerne vil have mere viden om, hvordan voksne kan støtte børns udvikling af de vigtige færdigheder, de lærer som små, men bruger hele livet.