personlighedsforstyrrelser
Handicap & omsorg
Uddannelse

Masterclass i personlighedsforstyrrelser

Det kan føles meget udfordrende – nogle gange ligefrem utrygt – at indgå i professionelle relationer til borgere med personlighedsforstyrrelser. Sammen med psykolog, Anja Leavens, har vi derfor udviklet dette masterclass-forløb, som klæder dig godt på til at sikre et givende og trygt relationsarbejde med disse borgere. 

I løbet af 4 intensive dage opnår du bl.a.: 

  • Indgående viden om personlighedsdannelsen og en bredere forståelse for diagnoserne, personlighedsstrukturer og adfærd 
  • Redskaber til at optimere dialogen og samarbejdet med borgeren/klienten som følge af et større indblik i den personlighedsforstyrredes forestillingsverden 
  • Viden om dynamikker og risikozoner for personer med en personlighedsforstyrrelse 
  • Redskaber til at passe godt på dig selv og undgå professionel slitage 

Næste kursus starter d. 7. oktober 2024 i Fredericia. 

Få redskaber til at optimere dialogen og samarbejdet

Mennesker med en dyssocial, narcissistisk eller emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse har afvigelser inden for blandt andet følelsesliv, impulskontrol og interpersonelle forhold, hvilket ofte skaber massive udfordringer, både for dem selv - og for de mennesker, der er omkring dem.

At arbejde relationelt med borgere/klienter, der har en personlighedsforstyrrelse kan være udfordrende at navigere i. Reaktioner der ikke er som forventet, aftaler der pludselig ikke gælder alligevel, konfliktfelter man ikke vidste fandtes mv. Det kan være vanskeligt at forstå, rumme og magte de dynamikker, der er fundamentale for borgeren/klienten med en personlighedsforstyrrelse.

Relationen medfører ofte frustrationer, højt konfliktniveau og reaktioner, der ikke er styrbare. Det forårsager, at mange professionelle på sigt oplever en massiv slitage i arbejdet og relationen – og nogle føler sig også truet eller presset i kontakten.

Masterclass i personlighedsforstyrrelser

Seminarer.dk har derfor i samarbejde med psykolog Anja Leavens udviklet et masterclass-forløb, som giver en grundig viden om personlighedsforstyrrelser med særligt fokus på diagnoserne dyssocial, narcissistisk og emotionel ustabil (borderline). Forløbet stiller skarpt på netop relationsarbejdet og forståelsen af de forskellige aspekter, adfærd, reaktioner og måder at være i en professionel relation på. Forløbet består af 4 intensive dage, fordelt på 2 moduler af hver 2 dage.

Modul 1 - forståelse for personlighedsforstyrrelser

På første modul arbejder vi grundigt med at få en diagnostisk forståelse for personlighedsforstyrrelser. Vi arbejder med dynamikker, reaktions- og handlemønstre samt personlighedsforstyrrelsernes effekt på relationer, herunder også hvordan vi som professionelle kan være en positiv faktor og arbejde med udvikling og udviklingszoner.

Modul 2 - Case-baseret arbejde

På baggrund af den viden vi har fra modul 1, skal vi arbejde case-baseret, så teori og praksis mødes på en meningsskabende måde. Det forventes, at deltagerne tager cases med fra egen praksis (dette aftales på modul 1). Vi fokuserer således på konkrete udviklingsmuligheder, samarbejde i relationen, forståelse, egne såvel som borgerens/klientens reaktioner og mønstre, samt egenomsorg og grænsesætninger.

Der arbejdes både med teoretisk indføring, plenumdiskussioner og casearbejde.

Du får:

  • Indgående viden om personlighedsdannelsen og en bredere forståelse for diagnoserne, personlighedsstrukturer og adfærd
  • Kendskab til de psykologiske mønstre, der knytter sig til den specifikke personlighedsforstyrrelse
  • Redskaber til at optimere dialogen og samarbejdet med borgeren/klienten som følge af et større indblik i den personlighedsforstyrredes forestillingsverden
  • Viden om dynamikker og risikozoner for personer med en personlighedsforstyrrelse, herunder arbejder vi med at kunne rumme strukturelle begrænsninger eller mangeltilstande, sårbarhed og sociale kompetencer hos den forstyrrede
  • Kendskab til udviklingsmuligheder – og hvordan du vurderer og tilgår dette, herunder muligheden for at etablere et samarbejde i forskellige udviklingszoner
  • Redskaber til at passe godt på dig selv og undgå professionel slitage

Efter forløbet:

Efter forløbet har du opnået en indgående viden om diagnostikken, psykologiske dynamikker og baggrund for adfærd, samt en grundig indføring i relationsarbejdet med mennesker, der har en dyssocial, narcissistisk eller emotionel ustabil/borderline personlighedsforstyrrelse. Du har arbejdet med emnet på en sådan måde, at din viden og den opnåede erfaring kan omsættes direkte i dit videre relationsarbejde med borgeren/klienten.

Artikel af underviser Anja Leavens om personlighedsforstyrrelse: Det kræver meget at arbejde med personlighedsforstyrrelser

Dagens underviser

Anja Leavens
Klik for at se
Anja Leavens
Anja Leavens
cand. psych. aut. med egen praksis og konsulentvirksomhed
Hun har speciale i personlighedsforstyrrelser, hvor særligt den dyssociale personlighedsstruktur og deraf følgende problematikker har været i fokus. Anja Leavens arbejder blandt andet tæt sammen med Kriminalforsorgen i forhold til både forsorgens forskellige personalegrupper og de indsatte. Hun har indgående terapeutisk erfaring, hvor hovedvægten af klientgrupper kommer fra ekstreme miljøer. Anja Leavens har stort kendskab til forskellige problemstillinger med borgere i offentlig regi og er en særdeles erfaren underviser.
TID & STED:
Hold 6:
Modul 1: Den 5.-6. februar 2024. Undervisning første dag fra 9.30-17.00. Undervisning anden dag fra 8.30-15.00
Modul 2: Den 26.-27. februar 2024. Undervisning første dag fra 9.30-17.00. Undervisning anden dag fra 8.30-15.00

Alle dage på Scandic Hvidovre.

Hold 7:
Modul 1: Den 7.-8. oktober 2024. Undervisning første dag fra 9.30-17.00. Undervisning anden dag fra 8.30-15.00
Modul 2: Den 28.-29. oktober 2024. Undervisning første dag fra 9.30-17.00. Undervisning anden dag fra 8.30-15.00

Alle dage på Trinity Hotel & Konference Center, Fredericia
PRIS
2 moduler af 2 dage. I alt 4 dages varighed: 12.498,- ekskl. moms.

Der er morgenmad, frokost, eftermiddagskage/kaffe, middag og overnatning i enkeltværelse med i prisen på dag 1. Og morgenmad, frokost samt eftermiddagskage/kaffe med i prisen på dag 2. Gælder begge moduler.

Certificering:
Deltagere, der har gennemført og deltaget aktivt på uddannelsen samt løst de stillede opgaver igennem forløbet, modtager et certifikat fra Seminarer.dk, der dokumenterer gennemførelse af forløbet.

FAQ om personlighedsforstyrrelser

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

En personlighedsforstyrrelse er en alvorlig og varig forstyrrelse i en persons måde at tænke, føle og opføre sig på. Det kan påvirke personens evne til at interagere med andre mennesker og kan føre til problemer i arbejdslivet, skole og relationer. Personer med en personlighedsforstyrrelse kan have svært ved at regulere følelser, de kan være meget impulsive, og kan have svært ved at etablere og vedligeholde relationer og kan have et fastlåst adfærdsmønster. Det kan du bl.a. lære meget mere om i vores "Masterclass om personlighedsforstyrrelse" med psykolog Anja Leavens.

Hvilke typer af personlighedsforstyrrelser findes der?

Der findes flere forskellige typer af personlighedsforstyrrelser, inklusiv:

Hver type har sine egne specifikke kendetegn og symptomer. Du kan se mere om de forskellige personlighedsforstyrrelser på vores side om personlighedsforstyrrelser HER.

Kan en personlighedsforstyrrelse behandles?

Ja, personlighedsforstyrrelser kan behandles med terapi og medicin. Psykologisk terapi, som fx kognitive adfærdsterapier, dialektisk adfærdsterapi og psykoanalytiske terapier, kan hjælpe personer med en personlighedsforstyrrelse med at ændre negative tankemønstre og lære at håndtere følelser på en sundere måde. Medicin kan også hjælpe med at lindre specifikke symptomer som fx angst eller depression. Tag kontakt til en fagprofessionel, for at få mere at vide om konkret behandling.

Hvad er symptomerne på en personlighedsforstyrrelse?

Symptomerne på en personlighedsforstyrrelse varierer meget afhængigt af hvilken personlighedsforstyrrelse det drejer sig om. En diagnose skal stilles i samarbejde med en fagprofessionel.  Du kan læse mere om symptomerne på de forskellige personlighedsforstyrrelser på vores side om personlighedsforstyrrelser HER.

Hvad er årsagen til en personlighedsforstyrrelse?

Årsagerne til personlighedsforstyrrelser er komplekse og kan omfatte både biologiske, genetiske og miljømæssige faktorer. Traumer og svære livsvilkår i barndommen, såsom vold, misbrug eller omsorgssvigt kan øge risikoen for udvikling af en personlighedsforstyrrelse. Genetiske faktorer kan også spille en rolle, da personer med en familiehistorie af personlighedsforstyrrelser kan være mere disponeret for at udvikle en selv. Biologiske faktorer som hormonelle eller kemiske ubalancer i hjernen kan også bidrage til udviklingen af en personlighedsforstyrrelse.

Kan en person med en personlighedsforstyrrelse føre et normalt liv?

Det afhænger af typen af personlighedsforstyrrelse og sværhedsgraden af symptomerne. Personer med mildere symptomer kan måske føre et normalt liv med den rette behandling og støtte. Personer med mere alvorlige symptomer kan have svært ved at føre et normalt liv og kan have brug for kontinuerlig støtte og behandling.