Header_Fra kaos til balance – forstå dit barns sanser
Børne- og ungeområdet
E-læring

Fra kaos til balance – forstå dit barns sanser

Tag dette digitale kursus, hvor du som forælder får en grundlæggende forståelse af, hvordan sanserne og nervesystemet fungerer, og hvordan sanseforstyrrelser kan påvirke dit barns hverdag, trivsel og udvikling.

Kurset består af 4 moduler, som giver dig viden om, hvordan du støtter dit barn i at finde mere ro og balance – såvel fysisk som følelsesmæssigt og socialt.

Hele vejen igennem bliver du undervist af fysioterapeut Oliver Laage, som helt konkret sørger for, at du får:

  • Indblik i, hvordan sanseindtryk bearbejdes i hjernen
  • Viden om, hvorfor dit barn reagerer, som det gør
  • Redskaber til at forstå dit barns unikke måde at bearbejde sanseindtryk
  • Inspiration til konkrete strategier og tiltag, der kan hjælpe dit barn i hverdagen

Varighed: Ca. 4 timer inkl. egen tid til at arbejde med indhold og refleksionsøvelser. Herudover skal afsættes tid til afprøvning af modeller, øvelser og redskaber sammen med barnet.

Kurset koster 587 kr. inkl. moms (470 kr. ekskl. moms)

Som forælder kan du måske genkende nogle af disse reaktioner:

  • Dit barn trækker sig ofte fra sociale situationer
  • Dit barn er meget voldsom i sin fysiske adfærd, elsker vilde lege og larmer meget
  • Dit barn har ofte følelsesudbrud og nedsmeltninger
  • Dit barn reagerer kraftigt på lyde og berøring
  • Dit barn skal helst ”dimse” med noget for at kunne finde ro
  • Dit barn spiser meget selektivt

 

Mange forældre oplever denne type reaktioner, og adfærden kan skyldes en ubalance i barnets sanser.
Når et barn har en sanseforstyrrelse, har hjernen svært ved at bearbejde de mange forskellige sanseindtryk, som barnet oplever hver dag. Sanseforstyrrelser kan ses hos alle børn, uanset diagnoser eller forudsætninger, men særligt børn med autisme eller ADHD kan opleve en udfordret sansebearbejdning.

Når sanseindtrykkene bliver for vage, voldsomme eller forvirrende, kan børnene føle sig utrygge - både i forhold til omgivelserne og til egen krop. Det kan føre til øget stress og gøre det svært for børnene at trives og udvikle sig.

Vi har derfor udviklet dette digitale kursus sammen med fysioterapeut Oliver Laage.

Banner_OL

Du får

På dette digitale kursus får du viden og forståelse af, hvordan sanserne påvirker barnets trivsel , adfærd og læring, og du lærer konkrete strategier til at støtte dit barn i hverdagen.

Oliver Laage er fysioterapeut med speciale i sanseintegration og har i mere end 12 år arbejdet med børn, unge og voksne med sensoriske udfordringer.

Hør Oliver Laage fortælle om kurset her.

Efter kurset vil du:

  • Kunne forstå dit barns adfærd ud fra et sensorisk perspektiv
  • Kunne afkode sansebehov – hvornår barnet søger, og hvornår det undgår
  • Vide, hvordan du regulerer nervesystemet ned, når barnet er overvældet
  • Kunne skabe mere ro, trivsel og tryghed – både hos dit barn og dig selv
Citat Oliver Laage:

Målet er at give dig tryghed og handlemuligheder, så du bedre kan støtte dit barn i at finde ro, trivsel og læringsparathed – både derhjemme og i samarbejde med skole og fagpersoner. Et barn, hvor sansebearbejdningen er udfordret, er ofte et barn, der har et nervesystem, der er stresset. Med de rette værktøjer kan vi komme ind og regulere det nervesystem. 

Oliver Laage

OL_Collage tilrettet

Kursusforløbet

Kurset består af 4 moduler, som giver dig viden om, hvordan du støtter dit barn i at finde mere ro og balance – såvel fysisk som følelsesmæssigt og socialt.

Modul 1: Sansernes ABC
Modul 2: Nervesystem og arousal
Modul 3: Stress og sårbarhed
Modul 4: Fra viden til handling

Når du tager kurset, bliver du klædt på med:

  • Indblik i, hvordan sanseindtryk bearbejdes i hjernen
  • Viden om, hvorfor dit barn reagerer, som det gør
  • Redskaber til at forstå dit barns unikke måde at bearbejde sanseindtryk
  • Inspiration til konkrete strategier og tiltag, der kan hjælpe dit barn i hverdagen
Citat Oliver Laage:

Se evt. de 4 moduler sammen med din partner eller øvrigt netværk, og giv jer selv tid og lov til at dvæle ved modulerne, så I ikke skynder jer igennem dem.

Brug materialet og indholdet som inspiration til at forstå barnet, og afprøv øvelser og handlinger for på den måde at blive klogere på effekten af de enkelte tiltag, og hvordan barnet reagerer på dem. Husk at observere barnet og altid stoppe, hvis barnet mærker ubehag. 

Oliver Laage

Kursets opbygning 

Fold fanerne ud for at læse mere

Modul 1: Sansernes opbygning 

Hvad er sanser, og hvorfor betyder de noget?
Modul 1 giver en grundlæggende viden om vores sanser samt en gennemgang og forståelse af sansernes betydning for trivsel, arousal og barnets motoriske udvikling. Du lærer at identificere specifikke sensoriske udfordringer og forstå forskellen på over- og understimulering.

Emner: 

  • Hvad er sanser?
  • Gennemgang af sanserne
  • Sansemotorik
  • Sanseforstyrrelse

Modul 2: Nervesystem og arousal 

Hvordan hænger sanser, hjerne og "energiniveau" sammen?
Modul 2 giver en grundlæggende forståelse af hjernen og nervesystemets betydning for bearbejdning af sanseindtryk. Du lærer om arousal, og om hvordan du støtter barnet i at regulere arousal og skabe balance mellem stimuli. Du bliver desuden introduceret til Sanseprofilen og de 4 profilers reaktionsmønstre.

Emner: 

  • Hjernen
  • Det autonome nervesystem
  • Arousal
  • Sanseprofilen

Modul 3: Stress og sårbarhed 

Hvorfor ”koger gryden over”?
Hvordan hænger sanser, nervesystem og stressniveau sammen? Modul 3 giver en forståelse af, hvordan sensoriske udfordringer kan være en grundlæggende stressfaktor for barnet. Du lærer at se sammenhængen mellem sanseforstyrrelser, øget stressniveau og toksisk stress. Du får desuden viden om, hvordan ubalance i sanserne påvirker barnets læring, sociale relationer og trivsel. Du får indsigt i stress-sårbarhedsmodellen, HPA-aksen og spejlneuronernes rolle i regulering. Derudover ser vi på, hvordan sensorisk kaos kan skabe stress, og hvad du som forælder kan gøre for at hjælpe dit barn.

Emner:

  • Stress-sårbarhedsmodellen
  • Toksisk stress
  • HPA-aksen
  • Sensorisk kaos og stress
  • Spejlneuroner
  • Autisme & affektsmitte
  • Sanseanalyse

Modul 4: Fra viden til handling 

Konkrete strategier og interventioner
Modul 4 giver en forståelse af den adaptive hjernes måde at bearbejde sanseindtryk på og betydningen af forudsigelighed og meningsfuldhed. Du lærer at anvende sanseanalyse til at identificere mønstre i barnets sensoriske reaktioner og udvikle strategier, der balancerer overstimulering og understimulering. Oliver Laage samler op på øvelserne, og du bliver introduceret til konkrete redskaber og strategier til at hjælpe og udvide barnets sensoriske tolerance og dermed mindske barnets stress.

Emner: 

  • Den adaptive hjerne
  • Sanseanalyse med justeringer
  • Redskaber og strategier (sansebillede, sanserutine, massage, kropsscanning, vejrtrækningsøvelser)
Målgruppe
Kursets indhold henvender sig til både forældre og omsorgspersoner for børn og unge med sanseforstyrrelser.

Kurset handler overordnet om sanseforstyrrelser og kan også give viden og styrke din faglighed som fagprofessionel, hvis du arbejder med børn og unge (samt voksne*) med sanseudfordringer. 

*Oliver Laage omtaler primært børn og unge i kurset, men det faglige indhold kan også give en forståelse for voksne med sanseforstyrrelser. 
Et kursus til forældre, der vil forstå
Sanseudfordringer handler ikke om forkert opførsel. Det handler om et barn, der prøver at navigere i en verden, der føles for meget – eller for lidt. Med den rette viden kan du blive den ro, dit barn spejler sig i.

Du får:
• Et 4-timers digitalt kursus med Oliver Laage
• Viden, du kan bruge med det samme i hverdagen
• Refleksionsspørgsmål til dialog
• Konkrete øvelser, redskaber og sansestrategier til hjemmet
• Adgang i 2 år – se og gense i dit eget tempo

Underviser

Underviser_Oliver Laage
Oliver Laage
fysioterapeut, ejer af Oliver Laage - Fysioterapi og Sanseintegration, underviser og foredragsholder. 
Oliver Laage har specialiseret sig inden for børn, unge og voksne med ADHD, autismespektrumforstyrrelser, angst, depression, psykose, stress m.m. Han har gennem sin tilknytning til bl.a. STU-, bosted- og mentorafdeling stor erfaring med at arbejde med netop sanseintegration hos mennesker med udfordringer. Derudover har han gennem sit arbejde på PPR-området erfaring med at hjælpe børn og deres familier med at styrke de hensigtsmæssige sensoriske strategier i hverdagen. 

Læs mere om Oliver Laage på hans hjemmeside her. 
sanseintegration kursus
Sanseintegrationsvejleder i pædagogisk kontekst
Med Oliver Laage
Oliver Laage underviser også på uddannelsen "Sanseintegrationsvejleder i pædagogisk kontekst". 

På dette praksisnære kursusforløb arbejder vi med, hvordan vi med struktureret indsamling af informationer kan opnå sensorisk forståelse af den enkelte og - på baggrund af denne - tilrettelægge relevante og bæredygtige interventioner i den pædagogiske kontekst. Derudover får du kompetencer til at forstå og understøtte arbejdet med Sensory Profile i den pædagogiske kontekst.

Læs mere om uddannelsen her.
Praktisk
Når du tilmelder dig kurset, giver vi dig adgang til det hurtigst muligt – typisk inden for en arbejdsdag.

For at få adgang til kurset skal du benytte det link, vi sender til dig. Linket er personligt og må IKKE deles med andre.

Du har adgang til kurset i 2 år fra købsdato.

Pris og varighed
Kurset koster 587 kr. inkl. moms (470 kr. ekskl. moms).

Varighed: Ca. 4 timer inkl. egen tid til at arbejde med indhold og refleksionsøvelser. Herudover skal du afsætte tid til afprøvning af modeller, øvelser og redskaber sammen med barnet.