Det er ofte de mest ekstreme influencere, som når drengene og de unges mænds feed, hjulpet godt på vej af algoritmerne. Ekstreme influencere tilbyder klare budskaber og regler, som kan opleves motiverende og meningsgivende på kort sigt, men som på lang sigt bidrager til meningstab samt snævre og potentielt skadelige maskulinitetsidealer.
I denne lektion opnår du viden, der hjælper dig til at forstå, hvorfor det langtfra er tilfældigt, hvad der dukker op i drenge og unge mænds feed. Du bliver desuden rustet til at skabe dialog om trivsel, ensomhed, digitale medier og mistrivsel i arbejdet med de unge mænd og deres forældre.