Header 2026_læringsmiljø2
Børne- og ungeområdet
Kursus

Skab trygge læringsmiljøer uden fysisk indgriben

Det kan være frustrerende og utrygt for de andre elever og for dig, når børn i skoleklasserne har en udfordrende adfærd. Så hvordan kan du håndtere de svære situationer – og hvordan gør du det uden fysisk indgriben?

Det er omdrejningspunktet for denne kursusdag i selskab med uddannelses- og ungdomsforsker Laila Lagermann og konfliktforsker Mette Madelaire.

Sid med på kurset, og bliv bl.a. klædt på med:

  • Viden om, hvad der skal til for at opbygge trygge læringsmiljøer med inddragelse af elevperspektivet
  • Indsigt i forskning om udsathed og marginalisering i skolen
  • Øget bevidsthed om egne triggere og reaktionsmønstre, så du kan handle med ro, overblik og faglig tyngde i komplekse situationer i skolen
  • Konkrete redskaber til konflikthåndtering uden fysisk indgriben
  • Inspiration til, hvordan du og dine kollegaer strategisk kan udvikle en fælles praksis for konflikthåndtering på jeres skole

I mange klasser opstår der situationer, hvor enkelte elevers adfærd skaber uro, utryghed og gentagne konflikter i læringsfællesskabet. 

Hvad skal du som fagperson gøre i de situationer? 

I den aktuelle debat om uro i klasserne bliver der bl.a. talt om behovet for i højere grad at kunne gribe fysisk ind, men samtidig peger skoleforskning på, at børn – ligesom alle andre – ofte har gode grunde til at handle, som de gør. 

På den ene side står dermed børn og unge, som har det svært og derfor får en udfordrende adfærd og har brug for støtte. 

På den anden side står du og dine kollegaer, som kan opleve afmagt og utryghed, og som skal passe på jer selv og på de øvrige børn. 

For at hjælpe dig med at få kompetencer til at håndtere elevers udfordrende adfærd bedst muligt for både den enkelte elev, de øvrige børn og dig selv, har vi derfor skabt denne kursusdag.

To faglige perspektiver – én fælles dagsorden for trygge læringsmiljøer

På kursusdagen får du viden og redskaber til at håndtere svære situationer konstruktivt og forebyggende uden brug af fysisk indgriben. Fokus er på at udvide dit professionelle handlerum og styrke din dømmekraft i praksis. 

Dagen tager afsæt i uddannelses- og ungdomsforsker Laila Lagermanns forskning i relationer, deltagelse, modstand og marginalisering i skolen samt konfliktmægler Mette Madelaires erfaringer med pædagogisk praksis, konflikthåndtering, Low Arousal-tilgangen og gruppedynamikker. 

På kurset får du:

  • Viden om, hvad der skal til for at opbygge trygge læringsmiljøer med inddragelse af elevperspektivet
  • Indsigt i forskning om udsathed og marginalisering i skolen
  • Øget bevidsthed om egne triggere og reaktionsmønstre, så du kan handle med ro, overblik og faglig tyngde i komplekse situationer i skolen
  • Forståelse af, hvordan du forebygger og håndterer uro og konflikter med fokus på relationer og fællesskab
  • Konkrete redskaber til konflikthåndtering uden fysisk indgriben
  • Et fælles sprog og fagligt fundament til arbejdet med trygge læringsmiljøer
  • Inspiration til, hvordan du og dine kollegaer strategisk kan udvikle en fælles praksis for konflikthåndtering på jeres skole

 

Dagen veksler mellem oplæg, praksisnære cases og fælles refleksion. Du får både ny viden, konkrete redskaber og mulighed for sparring og erfaringsudveksling med kollegaer fra andre skoler og kommuner.

Målgruppe

Kurset henvender sig til lærere, pædagoger, skoleledere og andre fagprofessionelle i skolen.

Dagens undervisere

Underviser_laila-colding-lagermann
Laila Lagermann
Laila er uddannet lærer og uddannelses- og ungdomsforsker med en ph.d. i pædagogisk psykologi. Hun har igennem de seneste tyve år forsket og lavet udviklingsarbejde i in- og eksklusionsprocesser blandt børn/unge i skole og uddannelse, minoritetsetniske elevers deltagelsesmuligheder i skolen, betydningen af lærer-elev-relationer, skolefravær samt unge og stress.

I dag arbejder Laila som selvstændig forsker, konsulent og supervisor og står bag udgivelsen af en række publikationer om børne- og ungdomsliv.
Underviser_Mette Madelaire
Mette Madelaire
Mette er konfliktmægler og laver bl.a. kurser og workshops i konflikthåndtering til ledere og medarbejdere i uddannelsessektoren. Hun er særligt optaget af, hvordan viden og værktøjer fra konflikthåndtering kan bruges til at opnå styrket samarbejde med de børn og unge, der udfordrer mest, samt til at skabe større trivsel, psykologisk tryghed og et lavere konfliktniveau i klassen.

Igennem de seneste tyve år har Mette samarbejdet med skoler landet over om temaer som trivsel, forebyggelse af mobning, konflikthåndtering, forældresamarbejde, pædagogisk ledelse og inkluderende læringsmiljøer.
TID & STED
Det sker:
Den 6. maj 2026 på Rytterkasernen 21 i Odense.
Få mere info om Rytterkasernen, herunder vejvisning: Seminarer.dk på Rytterkasernen

Undervisning fra 9.00 til 16.00. Morgenmad fra kl. 8.30.-9.00.
PRIS
Pris for deltagelse er 3.495 kr. (ekskl. moms). Med i prisen er morgenmad, frokost og eftermiddagskage. Du har desuden adgang til en kaffelounge hele dagen, hvor du finder kaffe, te, kolde drikkevarer og snacks.

Efter kurset modtager du et kursusbevis.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.