– også hos den professionelle: ACT og MBT

Af Berit Mus Christensen og Maja Nørgård Jacobsen, autoriserede psykologer. Forfattere af bogen “Med mig selv som redskab“. 

Artikelserie: 2 af 5 (konkrete øvelser i del 3 og del 4)
Fik du ikke læst del 1 af denne artikelserie, så finder du den her.

Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er udviklet af psykologerne og forskerne Steven Hayes, Kirk Strosahl og Kelly Wilson (2013), og er en del af den tredje bølge af kognitiv adfærdsterapi. I ACT forstås både behagelige og ubehagelige følelser som en almindelig del af et menneskes liv og også af den professionelles arbejdsliv.

Se også: Mini-uddannelse i Acceptance and Commitment Therapy

Hvor mange andre tilgange stræber imod at reducere såkaldt negative psykiske oplevelser, opererer man i ACT ikke med en sådan klassificering af følelser i ”positive” eller ”negative”. Følelser, tanker og andre psykiske fænomener er det, de er, og selvom de kan opleves ubehagelige og uønskede, er de en vigtig del af vores væren i verden og i relationer.

Undersøgelser og eksempler

Undersøgelser peger på, at jo mere vi forsøger at undertrykke en bestemt tanke eller følelse – desto mere vil den paradoksalt nok ”banke på” i vores bevidsthed (Wenzlaff & Wegner, 2000). I ACT anser man kampen med uønskede psykiske fænomener som det egentlige problem i forståelsen af psykisk lidelse, snarere end indholdet eller tilstedeværelsen af disse fænomener i sig selv.

Et eksempel kan være, at personen med socialangst går i kamp med sin generthed. Hun forsøger at undertrykke genertheden og bruger en stor mængde mental energi på ikke at føle sig genert, fx ved at lede efter tegn på bekræftelse i det sociale felt, gå i indre dialog med sine ængstelige tanker eller knytte hænderne hårdt sammen, så de ikke ryster. Alle disse strategier er umiddelbart logiske strategier, som ofte på kort sigt giver en vis oplevelse af mestring – i det mindste gør man dog noget.

Se også uddannelse: Kognitivbaseret Mindfulness-uddannelse

I virkeligheden går en meget stor del af personens fysiske og psykiske ressourcer til denne kamp med angsten, og omkostningerne for hendes nærvær i den konkrete situation, som hun egentlig kom for, kan være massive – og typisk forstærkes angsten og magtesløsheden på sigt. Herved kan personen ty til yderligere undgåelsesadfærd, fx at trække sig fra flere og flere sociale sammenhænge, og en ond cirkel er begyndt. Som vi skal se nedenfor, gør de samme processer sig gældende, hvis vi som professionelle ikke vil være med visse følelser, der opstår i relationerne til vores klienter.

Med udgangspunkt i princippet om, at undgåelsen af en tanke eller følelse fører til mere af netop denne, arbejder man i ACT som sagt imod at øge rummeligheden for eget og andres indre liv, snarere end evnen til at kontrollere det. Samtidigt arbejder man med bevidstgørelse af personens personlige værdier og disses forskellige udtryk i praksis. Hermed skabes en retning for konkret handling, som supplerer den accepterende tilgang til vanskelige indre fænomener.

Den mentaliseringsbaserede tilgang (MBT)

Den mentaliseringsbaserede tilgang (MBT) er oprindeligt udviklet af Peter Fonagy, Anthony Bateman og andre kolleger (se f.eks. Bateman & Fonagy, 2007; Fonagy, 1991) med henblik på behandling af personer med borderline personlighedsforstyrrelse. Siden er behandlingstilgangen anvendt til behandling af en række andre psykiske lidelser herunder bl.a. antisocial personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse og posttraumatisk stress syndrom.

Se også uddannelse: Compassion Fokuseret Terapi (CFT)

Derudover finder tilgangen bredere anvendelse i socialpædagogisk praksis med anbragte børn og unge, i familiebehandling af udsatte familier, i skoler og dagtilbud mm. En mentaliseringsbaseret tilgang sigter mod at udvikle personens evne til at mentalisere, hvilket formodes at forbedre evne til affektregulering, selvforståelse og relationer til andre mennesker. Udvikling af disse evner vil afspejle sig i personens adfærd og psykiske trivsel.

Hvad er mentalisering?

Mentalisering betyder at forstå sin egen og andres adfærd ud fra de mentale tilstande (følelser, tanker, intentioner, psykologiske behov mm.), der ligger bag adfærden. Mentale tilstande er i deres natur usynlige, og vi kan derfor ikke være helt sikre på, hvad der er på spil i den anden.

Når eleven f.eks. siger nej til det, jeg beder ham gøre, påvirkes hans adfærd bl.a. af de følelser, tanker, intentioner mm., som han har i dette øjeblik. Måske siger han nej, fordi han føler sig usikker på, om han kan klare opgaven. Måske synes han ikke, det er interessant, og er mere optaget af at være i kontakt med sidekammeraten. Det kan være, at han endnu ikke har lært at udskyde sine umiddelbare behov, eller han har måske ikke tillid til, at jeg vil ham det godt, og derfor bliver det vanskeligt for ham at lære noget af mig.

Se også uddannelse: Kognitiv terapi og metode

Det professionelle arbejde

Når vi som professionelle indtager en mentaliserende indstilling, hvor vi er optagede af at forstå adfærd fremfor primært at regulere og kontrollere adfærden, er det med til at skabe den sunde relation, som er båret af tillid, og som er udgangspunktet for, at personen sammen med os kan komme til bedre at forstå sig selv og andre indefra – dette er udgangspunktet for at personen selv kan komme til at styre sin adfærd og sig selv med alle de ønsker, følelser, antagelser osv., vi som mennesker har.

Det er vores påstand, at et centralt element i at arbejde mentaliseringsbaseret er, foruden borgerens/klientens/elevens osv., også at have sit eget sind på sinde som professional, herunder vores egne følelsesmæssige reaktioner. Hvad sker der eksempelvis inde i læreren, som mødes af eleven som beskrevet ovenfor?

Det vil være naturligt, at han kunne føle sig irritabel og måske utilstrækkelig eller med en følelse af afmagt. Den professionelles evne til at anerkende egne følelsesmæssige tilstande og være bevidst om, hvordan hans/hendes adfærd kan blive påvirket heraf, er et vigtigt element i relationsarbejdet.

Se også uddannelse: Systemisk og narrativ terapi

Eksempler på følelser

Om end ACT og MBT har forskellige teoretiske udgangspunkter og hovedfoki, så har de to tilgange også en række fællestræk, og de byder samlet på en mulighed for en helhedsorienteret fleksibel og praktisk anvendelig redskabskasse til håndtering af almindelige, men ofte tabubelagte følelser hos den professionelle i arbejdet med mennesker. Inden vi giver eksempler på, hvordan du konkret kan arbejde med dine følelser som professionel, vil vi kort skitsere eksempler på, at disse følelser opstår. Du kan læse disse eksempler i 3 del af denne artikelserie. Find den her.