Det almene i et fuldt følelsesrepertoire - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Det almene i et fuldt følelsesrepertoire

Hvad er Acceptance and Commitment Therapy og Mentaliseringsbaserede tilgang? Få klar besked i denne artikelserie "Med mig selv som redskab".

Med mig selv som redskab

– også hos den professionelle: ACT og MBT

Af Berit Mus Christensen og Maja Nørgård Jacobsen, autoriserede psykologer. Forfattere af bogen “Med mig selv som redskab“. 

Artikelserie: 2 af 5 (konkrete øvelser i del 3 og del 4)
Fik du ikke læst del 1 af denne artikelserie, så finder du den her.

Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er udviklet af psykologerne og forskerne Steven Hayes, Kirk Strosahl og Kelly Wilson (2013), og er en del af den tredje bølge af kognitiv adfærdsterapi. I ACT forstås både behagelige og ubehagelige følelser som en almindelig del af et menneskes liv og også af den professionelles arbejdsliv.

Se også: Mini-uddannelse i Acceptance and Commitment Therapy

Hvor mange andre tilgange stræber imod at reducere såkaldt negative psykiske oplevelser, opererer man i ACT ikke med en sådan klassificering af følelser i ”positive” eller ”negative”. Følelser, tanker og andre psykiske fænomener er det, de er, og selvom de kan opleves ubehagelige og uønskede, er de en vigtig del af vores væren i verden og i relationer.

Undersøgelser og eksempler

Undersøgelser peger på, at jo mere vi forsøger at undertrykke en bestemt tanke eller følelse – desto mere vil den paradoksalt nok ”banke på” i vores bevidsthed (Wenzlaff & Wegner, 2000). I ACT anser man kampen med uønskede psykiske fænomener som det egentlige problem i forståelsen af psykisk lidelse, snarere end indholdet eller tilstedeværelsen af disse fænomener i sig selv.

Et eksempel kan være, at personen med socialangst går i kamp med sin generthed. Hun forsøger at undertrykke genertheden og bruger en stor mængde mental energi på ikke at føle sig genert, fx ved at lede efter tegn på bekræftelse i det sociale felt, gå i indre dialog med sine ængstelige tanker eller knytte hænderne hårdt sammen, så de ikke ryster. Alle disse strategier er umiddelbart logiske strategier, som ofte på kort sigt giver en vis oplevelse af mestring – i det mindste gør man dog noget.

Se også uddannelse: Kognitivbaseret Mindfulness-uddannelse

I virkeligheden går en meget stor del af personens fysiske og psykiske ressourcer til denne kamp med angsten, og omkostningerne for hendes nærvær i den konkrete situation, som hun egentlig kom for, kan være massive – og typisk forstærkes angsten og magtesløsheden på sigt. Herved kan personen ty til yderligere undgåelsesadfærd, fx at trække sig fra flere og flere sociale sammenhænge, og en ond cirkel er begyndt. Som vi skal se nedenfor, gør de samme processer sig gældende, hvis vi som professionelle ikke vil være med visse følelser, der opstår i relationerne til vores klienter.

Med udgangspunkt i princippet om, at undgåelsen af en tanke eller følelse fører til mere af netop denne, arbejder man i ACT som sagt imod at øge rummeligheden for eget og andres indre liv, snarere end evnen til at kontrollere det. Samtidigt arbejder man med bevidstgørelse af personens personlige værdier og disses forskellige udtryk i praksis. Hermed skabes en retning for konkret handling, som supplerer den accepterende tilgang til vanskelige indre fænomener.

Den mentaliseringsbaserede tilgang (MBT)

Den mentaliseringsbaserede tilgang (MBT) er oprindeligt udviklet af Peter Fonagy, Anthony Bateman og andre kolleger (se f.eks. Bateman & Fonagy, 2007; Fonagy, 1991) med henblik på behandling af personer med borderline personlighedsforstyrrelse. Siden er behandlingstilgangen anvendt til behandling af en række andre psykiske lidelser herunder bl.a. antisocial personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse og posttraumatisk stress syndrom.

Se også uddannelse: Compassion Fokuseret Terapi (CFT)

Derudover finder tilgangen bredere anvendelse i socialpædagogisk praksis med anbragte børn og unge, i familiebehandling af udsatte familier, i skoler og dagtilbud mm. En mentaliseringsbaseret tilgang sigter mod at udvikle personens evne til at mentalisere, hvilket formodes at forbedre evne til affektregulering, selvforståelse og relationer til andre mennesker. Udvikling af disse evner vil afspejle sig i personens adfærd og psykiske trivsel.

Hvad er mentalisering?

Mentalisering betyder at forstå sin egen og andres adfærd ud fra de mentale tilstande (følelser, tanker, intentioner, psykologiske behov mm.), der ligger bag adfærden. Mentale tilstande er i deres natur usynlige, og vi kan derfor ikke være helt sikre på, hvad der er på spil i den anden.

Når eleven f.eks. siger nej til det, jeg beder ham gøre, påvirkes hans adfærd bl.a. af de følelser, tanker, intentioner mm., som han har i dette øjeblik. Måske siger han nej, fordi han føler sig usikker på, om han kan klare opgaven. Måske synes han ikke, det er interessant, og er mere optaget af at være i kontakt med sidekammeraten. Det kan være, at han endnu ikke har lært at udskyde sine umiddelbare behov, eller han har måske ikke tillid til, at jeg vil ham det godt, og derfor bliver det vanskeligt for ham at lære noget af mig.

Se også uddannelse: Kognitiv terapi og metode

Det professionelle arbejde

Når vi som professionelle indtager en mentaliserende indstilling, hvor vi er optagede af at forstå adfærd fremfor primært at regulere og kontrollere adfærden, er det med til at skabe den sunde relation, som er båret af tillid, og som er udgangspunktet for, at personen sammen med os kan komme til bedre at forstå sig selv og andre indefra – dette er udgangspunktet for at personen selv kan komme til at styre sin adfærd og sig selv med alle de ønsker, følelser, antagelser osv., vi som mennesker har.

Det er vores påstand, at et centralt element i at arbejde mentaliseringsbaseret er, foruden borgerens/klientens/elevens osv., også at have sit eget sind på sinde som professional, herunder vores egne følelsesmæssige reaktioner. Hvad sker der eksempelvis inde i læreren, som mødes af eleven som beskrevet ovenfor?

Det vil være naturligt, at han kunne føle sig irritabel og måske utilstrækkelig eller med en følelse af afmagt. Den professionelles evne til at anerkende egne følelsesmæssige tilstande og være bevidst om, hvordan hans/hendes adfærd kan blive påvirket heraf, er et vigtigt element i relationsarbejdet.

Se også uddannelse: Systemisk og narrativ terapi

Eksempler på følelser

Om end ACT og MBT har forskellige teoretiske udgangspunkter og hovedfoki, så har de to tilgange også en række fællestræk, og de byder samlet på en mulighed for en helhedsorienteret fleksibel og praktisk anvendelig redskabskasse til håndtering af almindelige, men ofte tabubelagte følelser hos den professionelle i arbejdet med mennesker. Inden vi giver eksempler på, hvordan du konkret kan arbejde med dine følelser som professionel, vil vi kort skitsere eksempler på, at disse følelser opstår. Du kan læse disse eksempler i 3 del af denne artikelserie. Find den her.

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere