Hvad var dine indledende tanker om, at lektionerne var digitale?
“Jeg tænkte: ”Hvor lækkert!” Jeg er meget inde at se, om fysiske uddannelser og kurser kan hænge sammen med min arbejdshverdag, fordi jeg netop skal fra Bornholm og tilbage igen, så det er næsten nogle gange tre dage, jeg skal bruge på det alt i alt. Så jeg tænkte: ”Yes, endelig lykkedes det! Nu kan jeg fortsætte udviklingen, som jeg har sat mig selv i gang med, uden altid at skulle fysisk af sted.” Så jeg synes, det er en god måde at videreudvikle sig på. Det er mega smart!
Jeg har taget lektionerne om Riskovurderinger, om Redskaber til indsats over for multidiagnosticerede borgere, om Hjerneskadede og pårørende og den om de seks neuropædagogiske principper. Og så tager jeg den om Brückner Boksen og lærer at analysere ud fra den model. Så den tager jeg næste gang, jeg har nattevagt.”
Var der noget særligt, der gjorde, at du tænkte, at det lige var de her emner, du gerne ville høre om?
“Jeg har taget jeres grunduddannelse i neuropædagogik, så jeg forestillede mig, at lektionerne ville være en viderebygning af det. Vi har desuden lige haft en problematik med en dement borger, der virkelig havde det svært og var udadreagerende. Den første lektion, jeg tog, var den om Riskovurderinger, og det gjorde jeg, fordi jeg tænkte, at det måske ville være relevant i forhold til den borger. Tænk hvis vi kunne forebygge i stedet for at medicinere vedkommende, for det er også synd at gøre, hvis vi kan nå borgeren ad mere pædagogisk vej.
Jeg synes, at Louise Brückner er mega inspirerende at høre på og rigtig god til at formulere sig. Hun kører bare derudad, så det fangede mig helt, og hun favner så bredt, fordi hun både er forbi unge, gamle, indsatte, demente osv., så man hele tiden kan omsætte det til egen praksis. Hun nævner så mange eksempler i alle lektionerne, så man hele tiden kan bruge dem og koble det på egen virkelighed. Da jeg havde taget to lektioner, kunne jeg godt se med mig selv, at jeg blev nødt til at tage dem alle sammen.”
Tror du, at du ville have fået noget ud af lektionerne, hvis du ikke havde taget den neuropædagogiske grunduddannelse?
“Ja, det tror jeg, men jeg tror bare, jeg har fået endnu mere ud af dem, fordi jeg har en anden forudsætning og allerede er lidt øvet i at se folk på en anden måde.
Hvis man slet ikke ved noget om hjernens opbygning, så synes jeg, at lektionen om de seks neuropædagogiske principper er det helt rigtige sted at starte. Den er god at koble de andre Louise Brückner-lektioner på.”
Hvad tænkte du om indholdet og udbyttet af lektionerne?
“Jeg synes bare, Louise Brückner er god til at gribe én, og jeg synes, man kan bruge alle lektionerne med hende og koble dem sammen!
Fordi hun har opfundet Brückner Boksen som metode, så får man at se, at det er alle som en, man kan bruge den metode på (Brückner Boksen nævnes i flere af lektionerne. Metoden har til formål at se bag om diagnoser og forstå hele mennesket bag, red.). På min arbejdsplads kommer der mennesker med alle former for diagnoser, fordi der kun er det ene sted, så jeg tænker, at jeg jo fremadrettet skal starte med samme metode uanset, hvem det er, jeg arbejder med, så jeg ikke skal bruge krudt på at finde en ny metode hver gang, men i stedet kan bruge krudtet på at være opmærksom på nogle andre ting hos patienten. Lektionerne har givet mig en struktur og en bedre fremgangsmåde. Det har været sådan en aha-oplevelse.
Jeg tænker også, at jeg kan bruge Louises navn til at argumentere over for min chef og prøve at få nogle metoder implementeret. Det er ikke noget, jeg bare selv synes. Det er noget, jeg har lært og brugt tid på.”
Hvad tænkte du om kvaliteten af selve videoerne?
“Den, synes jeg, var rigtig god, og der var ikke noget, hvor jeg skulle spørge børnene eller nogen andre om hjælp.
Det er rart, at man kan sidde og gennemgå slides bagefter, hvis man vil det. Og så har man mulighed for at nørde indholdet lidt, fordi man kan pause og spole tilbage. Videoen har en tidslinje med kapitelinddeling, så man kan se, hvor man er, så det er ikke svært at finde tilbage til noget bestemt.
Jeg synes, det har været fedt, at man ikke bare skal følge flokken. Man kan lige holde en pause og tage en kop kaffe og så høre videre eller gå lidt væk og tænke over det.”
Hvordan var det at finde ud af at tilgå lektionerne?
“Det var nemt at finde ud af, og jeg synes, det er smart, at man får linket til lektionen med det samme, fordi jeg netop har brugt nætter på det, da jeg lige har haft syv nattevagter i træk. Så selvom klokken er tre om natten, og jeg tænker: “Nu er det da nu, jeg vil høre den næste lektion”, så får jeg linket med det samme. Du ved, nogle gange hvis man køber et eller andet, så er det først næste dag, når kontoret åbner, at ting kommer frem. Her er det, når jeg har lyst, og det er en luksus! Og så synes jeg, det er fedt, at slidsne ligger der, for jeg havde til den første lektion tænkt: “Nå, jeg skal være på og tage noter!”, men det behøvede jeg ikke, for jeg kan bare se i slidsne. Det er meget håndterbart. At man har adgang til lektionerne i 12 måneder gør, at der ikke er noget stress på. Jeg behøver ikke kunne huske det hele, for jeg kan bare gå tilbage om en måned og høre det hele igen.”
Digital uddannelse: StressBusters
På vores side med e-læring finder du en række digitale lektioner, og der kommer løbende flere til, men vidste du, at vi også udbyder en digital uddannelse? Vi har skabt den digitale uddannelse, “StressBusters – certificeret bio-psyko-social børne-stressvejleder“, som giver fagprofessionelle praksisnære kompetencer til at skabe en effektiv helhedsindsats for børn og unge, der udviser stresssymptomer. Uddannelsen er udviklet i samarbejde med de to undervisere, Pernille Thomsen, fysioterapeut, og Charlotte Bjerregaard, psykolog, og den er den eneste af sin slags i Danmark.
