Header_psykisk vold2
Børne- og ungeområdet
Kursus

Når børn og unge udsættes for psykisk vold og kontrol – forstå adfærden, og få konkrete redskaber til at hjælpe

Hvordan spotter du, om et barn eller en ung bliver udsat for eller er vidne til psykisk vold? Og hvordan kan du bedst hjælpe de børn og unge, som har psykisk vold tæt inde på livet? Dét dykker vi ned i på denne kursusdag sammen med psykologerne Sidsel Linnet og Maria Højer Nannestad.

Når du deltager på kurset bliver dine kompetencer bl.a. udvidet med:

  • Viden om tvingende kontrol, og hvordan den genkendes i børn og unges adfærd og reaktioner  
  • Viden om, hvad det betyder for børn og unges udvikling at vokse op i en familie, hvor en voksen bruger vold mod en anden  
  • Et spørgeskema/opmærksomhedspunkter om børn og unges hjælpebehov (en hjælp til at præcisere, hvor bekymrede vi skal være)  
  • Konkrete samtaleøvelser/redskaber til samtale med børn og unge, der lever med psykisk vold  
  • Ideer og bud på, hvordan du kan beskrive egne observationer og vurderinger til myndigheder 

17 procent af børn i 8. klasse har, ifølge en ny undersøgelse fra Børns Vilkår, været udsat for psykisk vold fra en af deres nærmeste voksne inden for det seneste år. 

Alle, der udsættes for vold i nære relationer, kan opleve alvorlige sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. Særligt risikofyldt er det dog for børn og unge, da det kan påvirke deres grundlæggende udvikling og nervesystem at være udsat for eller vidner til vold. 

Opsporing af psykisk vold kan tage tid, og volden kan være svær at opdage. Ofte kommer den ikke tydeligt til udtryk, og den voldsramte kan have en naturlig modstand mod at tale om det, da der ofte vil være følelser som skyld og skam forbundet med situationen. 

Psykisk vold og kontrol er et komplekst felt

Måske kan du som fagperson tænke, at de mulige tegn på psykisk vold “bare er en fornemmelse” og have tvivl om, hvorvidt du bør reagere. Derudover er mange af dem, der udsættes for eller er vidne til psykisk vold, i tvivl om, hvorvidt det reelt er vold, de oplever. 

Netop derfor er det helt centralt, at fagpersoner omkring børn og unge har viden om, hvad der er på spil, og kan støtte og stille de rigtige spørgsmål for at hjælpe. 

 

Bliv i stand til at spotte børn og unge, der oplever psykisk vold

På denne kursusdag går vi i dybden med børn og unges reaktioner på psykisk vold i hjemmet, og hvilke tegn du skal være opmærksom på, ligesom du lærer, hvordan du kan tale med børn og unge om psykisk vold på en tryghedsskabende og sikker måde. 

Dagen igennem kommer du i selskab med psykologerne Sidsel Linnet og Maria Højer Nannestad, som er specialiseret i vold i nære relationer med fokus på børn og unge. 

Når du sidder med på kurset, får du: 

  • Viden om de forskellige voldsformer  
  • Viden om tvingende kontrol, og hvordan den genkendes i børn og unges adfærd og reaktioner  
  • Viden om, hvad det betyder for børn og unges udvikling at vokse op i en familie, hvor en voksen bruger vold mod en anden  
  • Et spørgeskema/opmærksomhedspunkter om børn og unges hjælpebehov (en hjælp til at præcisere, hvor bekymrede vi skal være)  
  • Konkrete samtaleøvelser/redskaber til samtale med børn og unge, der lever med psykisk vold  
  • Ideer og bud på, hvordan du kan beskrive egne observationer og vurderinger til myndigheder 

 

Målgruppe:  

Kurset henvender sig til alle, der møder børn i deres daglige arbejde, men ikke er specialiseret inden for området børn og vold. Det kan f.eks. være, du er sundhedsplejerske, sygeplejerske, lærer, pædagog, socialrådgiver, familiebehandler, eller PPR. 

Om underviseren:

Sidsel Linnet
Sidsel Linnet
Autoriseret psykolog
Sidsel Linnet er på vej til at blive specialist i klinisk børne- og ungepsykologi. Hun er uddannet i mentaliseringsbaseret behandling af børn, unge og deres familier af undervisere fra Anna Freud Instituttet i London.

Sidsel har mange års bred erfaring med at arbejde med børn, unge og deres familier i forskellige sociale og følelsesmæssige udfordringer. Denne erfaring kommer fra hendes arbejde i såvel kommunal som privat praksis i Danmark og udlandet.
Maria Nannestad
Maria Højer Nannestad
Autoriseret psykolog
Maria Nannestad er specialist i psykoterapi med børn og voksne samt i klinisk børnepsykologi. Hun er desuden certificeret i mentaliseringsbaseret behandling med børn og familier, og hun er supervisor ved Anna Freud Instituttet i London.

Maria har mange års erfaring med at arbejde med udsatte børn og familier, ligesom hun har erfaring med at være supervisor og underviser for pædagogisk personale i daginstitutioner, skoler og behandlingsinstitutioner.
TID & STED:
Den 6. november 2025 på Rytterkasernen 21 i Odense.
Undervisning fra kl. 09.30 - 15.30.

Få mere info om Rytterkasernen, herunder vejvisning: Seminarer.dk på Rytterkasernen
PRIS
Pris for deltagelse er 2.995 kr. (ekskl. moms). Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Mulig rabat:
Maillisterabat (5 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 5 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.