Angst som sekundær lidelse til autisme hos unge og voksne - Seminarer
Angst
Psykologi og psykiatri kurser & uddannelser
Kursus

Angst som sekundær lidelse til autisme hos unge og voksne

Gør plads i kalenderen til dette interessante kursus, hvor psykolog samt specialist i autisme og angst, Louise Sandholdt Trip, zoomer ind på angst som sekundær lidelse til autisme med fokus på unge og voksne.

Hun klæder dig på med kompetencer til, hvordan du som fagprofessionel bedst styrker trivslen, selvværdet og motivationen for unge og voksne med autisme og angst. Det sker ud fra:

  • Ekspertviden om, hvad angst er – herunder forståelse af frygt og angst, typer af angst samt hjernen og angst
  • Viden om, hvad det særlige er ved angst og autisme
  • Redskaber til, hvad du som fagprofessionel kan gøre, herunder bl.a. kognitive og metakognitive tilgange

Læs mere om det givende kursus herunder eller snup en kursusplads via tilmeldingsboksen.

Angst som sekundær lidelse til autisme

Det er velkendt, at mennesker med autisme ofte får tillægsdiagnoser, herunder angst, der hyppigt ses som sekundær lidelse. Der er mange grader af ængstelighed, og der ses typisk en glidende overgang fra frygt, nervøsitet, bekymringer og til angst med et dertil hørende broget symptombillede. Det er vigtigt at tage hånd om sekundære lidelser og problemer, idet disse kan påvirke negativt i forhold til funktionsniveau og trivsel blandt mennesker med autisme – også selvom, det er autismen, der selvfølgelig er i fokus.

Når vi skal afhjælpe angst som sekundær lidelse til autisme, er det vigtigt, at det bliver gjort med udgangspunkt i autismen. Og samtidig er det vigtigt at kende symptomerne på angst, der kan komme til udtryk både fysiologisk, følelsesmæssigt, kognitivt og adfærdsmæssigt. Som fagprofessionel er du en central brik i livet for mennesker med autisme. Det er afgørende, at du kan hjælpe dem med at håndtere deres angst, så angsten ikke vokser, bliver vedholdende og dermed får store konsekvenser for dem i form af en invaliderende indflydelse på livet med risiko for negativ virkning på personens livsudfoldelser og daglige gøremål.

Angst som sekundær lidelse til autisme og det mangfoldige symptombillede er essentiel viden for dig som omsorgsperson. Derfor har vi sammensat et helt særligt kursus med teori og praksisnære redskaber til dig, der allerede har kendskab til autisme, men ønsker at gå et skridt videre i forhold til at tilegne dig viden om angst som sekundær lidelse til autisme. Kurset beriger dig med vigtige kompetencer til, hvordan du som fagprofessionel bedst hjælper unge og voksne mennesker med autisme og angst til større trivsel, selvværd, motivation og redskaber til selv at håndtere angsten.

Kursets indhold

Med en god blanding af teori og praksisnære redskaber giver psykolog, Louise Sandholdt Trip, dig:

  • ekspertviden om, hvad angst er, herunder forståelse af frygt og angst, typer af angst samt hjernen og angst
  • viden om, hvad det særlige er ved angst og autisme
  • redskaber til, hvad du som fagprofessionel kan gøre, herunder
    • metoder og tilgange til at håndtere angst
    • kognitive og metakognitive tilgange
    • eksponering som metode

Dagens underviser

Louise Trip
Klik for at se
Louise Trip
Louise Sandholdt Trip
autoriseret psykolog
Louise er uddannet ved Københavns Universitet og er autoriseret af Psykolognævnet. Hun arbejder i den private praksis, Molis, og er specialiseret i autisme og angst. Louise arbejder inden for det psykologiske og det pædagogiske område med terapi og rådgivning samt supervision.
TID & STED:
Vælg mellem:
Den 7. december på Scandic Bygholm Park, Horsens
Den 14. december på Scandic Roskilde

Begge dage fra 09.00 til 16.00
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 3.080, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Mulige rabatter:
Maillisterabat (10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan din arbejdsplads få rabat.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for yderlige rabatmuligheder.