”Min spiseforstyrrelse er en måde at få kontrol og tryghed. Men prisen er ensomhed. Dybest set længes jeg efter omsorg. Men det skammer jeg mig over.”
Der kan være mange grunde til, at mennesker udvikler et forstyrret forhold til mad og krop, hvor de underspiser, overspiser eller overtræner. Ofte handler spiseforstyrrelser dog om meget andet, end det vi kan se i spisemønster og kropsform. For nogle handler det om en dyb længsel efter nærhed, varme og omsorg fra andre mennesker.
Netop omsorgshunger, spiseforstyrrelser og tilknytning er fokus på dette kursus, hvor dagens undervisere Mia Beck Lichtenstein, professor og psykolog, og Parnian Jarubi, recoverycoach, går i dybden med forskning, teori, kliniske erfaringer, cases og praksisnære perspektiver.
Kan relationen mellem behandler og patient være et redskab i sig selv?
Årsagerne til spiseforstyrrelser er komplekse, og tilgangen til behandling må afspejle kompleksiteten og kunne rumme, at mennesker er forskellige. Behandling af spiseforstyrrelser har ofte fokus på kost, vægt, krop og somatisk stabilisering eller på kognitive strategier til håndtering af svære tanker og følelser. Behandleren er ofte formidleren af de redskaber, som klienten skal tilegne sig for at kunne etablere et sundt spisemønster, en stabil kropsvægt samt fleksibilitet i mestringsstrategier.
Vi ved, at relationen har stor betydning for effekten af terapi, men kan relationen i sig selv være et bærende element i behandlingen?
På kursusdagen ser vi nærmere på tilknytning og omsorg gennem disse spørgsmål:
- Hvad er en spiseforstyrrelse, og hvad skal man være opmærksom på?
- Hvorfor udvikler mennesker et forstyrret forhold til mad og krop?
- Kan tilknytningsteorien bruges som forklaringsmodel, og hvordan kan den inddrages i behandlingen?
- Hvad sker der, hvis klienten knytter sig til behandleren?
- Hvordan kan nære og nærende relationer afhjælpe en spiseforstyrrelse?
- Hvordan kan behandlere skabe det trygge rum til at udforske følgende udfordringer med klienten?
Om spiseforstyrrelser og tilknytning
I et tilknytningsteoretisk perspektiv kan det give mening at forstå behandler-klient-relationen som et erfaringsrum, hvor klientens tidligere erfaringer med at knytte sig til omsorgspersoner kan komme til udtryk. Hvis man tidligt i livet har erfaret, at andre mennesker svigter, afviser eller kritiserer, kan man miste tilliden og blive utryg i nære relationer. Derfor kan behandleren blive en ny, tryg tilknytningsfigur, som klienten kan bruge som afsæt for at turde søge nye trygge relationer i sit øvrige liv. På dagen får du indsigt i de muligheder og faldgruber ved at arbejde med relationen, balancen mellem omsorgsfuldt menneske og professionel behandler samt rammer i behandlingen.
Det relationelle arbejde er en essentiel del af et behandlingsforløb, der har fokus på tilknytning og omsorg. På kurset får du nye praksisnære perspektiver til at arbejde med:
- Følelsesregulering: At klienten lærer at genkende, give plads til, navigere i og regulere følelser, når det ikke er lært fra nære omsorgspersoner.
- Behov og grænsesætning: At klienten lærer fysiske, psykiske og sociale behov og kan sætte grænser på anden vis end gennem spiseforstyrrelse, mad og krop.
- Selvmedfølelse: At klienten møder sig selv med mere venlighed i det svære, når der ikke har været rollemodeller at spejle sig i.
Kurset er en blanding af teori, modeller, cases, øvelser, spørgsmål og råd, du kan arbejde videre med efterfølgende.
Målgrupper: Fagprofessionelle, der arbejder med behandling af spiseforstyrrelser fra forskellige faglige afsæt, f.eks. pædagogisk personale, sygeplejersker, familiebehandlere, støtte/kontaktpersoner, psykologer, coaches, læger, psykoterapeuter, fysioterapeuter og ergoterapeuter fra både det offentlige og private.
