Header 2026_Krudt på hjernen
Skole og undervisning
Kursus

Krudt på hjernen – hjernens forudsætninger for trivsel og læring

Når pulsen kommer op, frigives der “hjernekrudt” i form af neurotransmittere. Her er særligt dopamin, serotonin, endorfin og acethylcholin helt centrale i forhold til forudsætningerne for trivsel, opmærksomhed, motivation og arbejdshukommelse.

Hos nogle børn skal der ofte optankes ny hjernekrudt, for at de kan honorere skolens krav, mens andre kan fastholde fokus gennem motivation og følelsen af mening.

Med neurofysiologien som afsæt bliver det tydeligt, hvorfor uro ofte er et tegn på for lavt energiniveau i nervesystemet, og hvordan det er noget, du som fagperson kan arbejde kvalificeret med.

På dette kursus får du en evidensbaseret og praksisnær indføring i de neurofysiologiske forudsætninger for trivsel, opmærksomhed og indlæring. Det omfattende felt nervesystemet komprimeres og skæres knivskarpt til, så kun det mest relevante for en skolekontekst står tilbage.

Når du sidder med på kurset, får du en grundlæggende forståelse af:

  • hvordan hjernen arbejder, når vi skal koncentrere os og lære - herunder forståelse af neurotransmittere, der er helt centrale for opmærksomhed, motivation og arbejdshukommelse
  • udvalgte områder i hjernen, som er centrale for regulering, fokus og hukommelse, og forståelse af, hvordan du helt konkret bringer dem i spil for at understøtte både trivsel og skolearbejde
  • hvordan hjernens kommunikationsnetværk påvirkes af belastning, bevægelse og pauser

 

Undervejs på kurset bliver du bl.a. introduceret for praksiseksempler, hvor bevægelse og struktur anvendes målrettet for at understøtte koncentration og deltagelse, uden at skoledagen drukner i skift og afbrydelser.

Sammen med underviserne og de øvrige deltagere kommer du til at gå nysgerrigt til skoledagen og se på, hvor den allerede rummer uudnyttede potentialer for at fremme hjernens arbejdsbetingelser.

Målgruppe

Kurset henvender sig primært til lærere, pædagoger og øvrige fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge i skolen.

Kurset er derudover relevant for fagpersoner med en tværfaglig rolle omkring børn og unges trivsel, læring og regulering, herunder specialpædagoger, inklusions- og AKT-medarbejdere samt fagprofessionelle fra PPR, ergoterapi og fysioterapi med interesse for området. Der kræves ingen forudgående viden om neurofysiologi.

På udkig efter et skræddersyet forløb om emnet?

Ønsker du og dine kollegaer at arbejde med de neurofysiologiske forudsætninger for trivsel og læring i jeres egen organisation? 

Vi tilbyder en praksisnær ½-dags workshop (op til 3,5 timer), hvor en af kursets undervisere kommer ud til jer og tilpasser indholdet til jeres hverdag og målgruppe. 

Kontakt os på [email protected] for at høre mere. 

Dagens undervisere

Underviser_Pernille Thomsen
Pernille Thomsen
Fysioterapeut, forfatter og underviser
Pernille er fysioterapeut og master i sundhedspædagogik med mere end 30 års erfaring. Hun er specialiseret i neurofysiologi og mental sundhed og arbejder med at omsætte viden om hjernen til praksis i arbejdet med børn og unge.

Hun er bl.a. forfatter til “Børns mentale sundhed” og “Du skal huske at fodre din søhest” og er kendt for sin evne til at formidle komplekse sammenhænge i et praksisnært og anvendeligt sprog.
Pernille står bag konceptet Søhestetræning og uddannelsen til Certificeret Børne-stressvejleder, som anvendes bredt i kommuner og skoler. Hun har desuden udviklet “Krop, kram og kammerater” i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning.

Hun er en efterspurgt underviser og foredragsholder og har undervist tusindvis af fagprofessionelle i hele landet.
Underviser_Laura Marie Pedersen
Laura Marie Pedersen
Fysioterapeut og underviser
Laura er uddannet fysioterapeut med særligt fokus på og specialisering inden for børn og mental sundhed. Hun har 9 års erfaring fra børneområdet fra kommunalt og privat regi samt fra børne-og ungdomspsykiatrien.

Hun har deltaget i udviklingsarbejdet i forskellige projekter rettet mod børns skole- eller børnehavehverdag. Her kan nævnes Børn og Bevægelseskulter i Københavns kommune samt Motorik i indskolingen ved Dansk Skoleidræt. 

Laura arbejder med individuel behandling af børn med trivselsudfordringer og har et stærkt fokus på samarbejde og formidling i skoleverdenen. 
TID & STED
Det sker:
Den 25. november 2026 på Rytterkasernen 21 i Odense.
Undervisning fra 9.00 til 16.00. Morgenmad fra kl. 8.30.-9.00.
PRIS
Pris for deltagelse er 3.495 kr. (ekskl. moms). Med i prisen er morgenmad, frokost og eftermiddagskage. Hele dagen igennem har du desuden adgang til en kaffelounge, hvor du finder kaffe, te, kolde drikkevarer og snacks.

Du modtager et deltagerbevis efter kurset.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.