ADD.
Børn & unge
Kursus

ADD i skyggen af ADHD

Dette ADD kursus er afholdt.

Tag i stedet et kig på vores digitale ADHD uddannelse: Bliv certificeret ADHD vejleder


Bliv bedre til at spotte børn og unge med ADD, og få konkret viden om, hvordan du bedst hjælper dem på vej til større trivsel.

Det bliver du klædt på til på dette kursus, hvor psykolog Nanna Kruuse sørger for, at du opnår:

  • Viden om hvad ADD er
  • Kendskab til, hvilke symptomer du skal være opmærksom på. Hvordan bliver du bedre til at opdage ADD?
  • Inspiration til, hvordan du kan arbejde med at regulere sanseapparatet (low arousal)
  • Viden om, hvordan du kan træne og understøtte de eksekutive vanskeligheder, som ofte resulterer i, at børn og unge med ADD, går i stå fagligt

Læs mere om den givende kursusdag herunder. 

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Lær at forstå og hjælpe børn og unge med ADD

ADD – også kaldet stille ADHD - er en opmærksomhedsforstyrrelse ligesom ADHD, men med fravær af hyperaktivitet. Ofte bliver børn og unge med ADD overset, fordi symptomerne primært sidder på ”indersiden” og derfor er vanskelig at få øje på. De går gerne ”under radaren”, fordi de ikke fylder i klasseværelset. De er ofte meget stille og ”dagdrømmende”. De oplever også vanskeligheder med at koncentrere sig og fokusere, vanskeligheder med at komme i gang og holde sig i gang. Ofte glemmer de beskeder, og de kan generelt virke distræte. Problemer som omgivelserne mange gange misforstår eller tolker som f.eks. generthed, dovenskab eller dårlig opdragelse.

Disse børn og unge er i stor risiko for at blive voldsomt overbelastede af deres opmærksomhedsforstyrrelse. De kæmper med lavt selvværd og en voldsom indre uro - og oftest får vi først (for alvor) øje på dem, når de begynder at udvise diffuse symptomer på angst, stress eller depression.  Vi skal derfor blive langt bedre til at opdage ADD og sætte ind med den rette hjælp, inden det får alt for store konsekvenser.

Dagens indhold - ADD i skyggen af ADHD  
På dette kursus sætter psykolog Nanna Kruuse fokus på ADD hos børn og unge. På dagen får du en teoretisk indføring i, hvad ADD er, samt hvilke symptomer du skal være opmærksom på. Mindst lige så vigtigt får du helt konkrete hands on værktøjer til, hvordan du kan forstå, understøtte og hjælpe børn og unge med ADD i hverdagen.
Kurset består af en vekselvirkning mellem teori og praksis, hvor vi kommer rundt omkring ”low arousal” tilgangen til forståelsen af den adfærd vi ser, regulering af sanseapparat og nervesystem samt konkrete teknikker til at understøtte børn og unges faglige udvikling. Langt størstedelen af børn og unge med en opmærksomhedsforstyrrelse har massive eksekutive vanskeligheder. Heldigvis findes der helt konkrete teknikker til at træne disse, og dem bliver du også introduceret til på kurset.

Udbytte

  • Viden om hvad ADD er
  • Kendskab til, hvilke symptomer vi skal være opmærksomme på; hvordan bliver vi bedre til at opdage ADD?
  • Inspiration til, hvordan du kan arbejde med at regulere sanseapparatet (low arousal)
  • Viden om, hvordan du kan træne og understøtte de eksekutive vanskeligheder, som ofte resulterer i, at børn og unge med ADD, går i stå fagligt

Dagens underviser

Nanna-Kruuse
Klik for at se
Nanna-Kruuse
Nanna Kruuse
cand. psych. aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Nanna Kruuse har gennem mange år arbejdet som konsulent for VISO, ligesom hun har arbejdet på Vejlefjord Børneneurocenter og som en del af rehabiliteringsteamet i Neuroteamet på Specialrådgivningen i Århus. De seneste år har Nanne Kruuse været selvstændig i hendes klinik ”Børneneuropsykologen”. Hun har stor psykiatrisk erfaring og tilbyder neuropsykiatriske udredninger samt psykoedukation, behandling og supervision af børn, unge, voksne og pårørende.

Nanne Kruuse har de seneste år været særligt optaget af ADD diagnosen. Hun oplever en stor efterspørgsel efter behandling som rækker ud over den medicinske behandling, og hun har på den baggrund skabt ADD Klinikken.
TID & STED:
Vælg mellem:
Den 7. oktober 2021 på Scandic Kolding
Den 28. oktober 2021 på Scandic Glostrup

Undervisning fra 09.00 til 16.00.
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 2.988,- ekskl. moms.. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum. 

Mulig rabat
Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan I få rabat. Læs mere under loyalitetsrabat.
Maillisterabat (op til 10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% yderligere i rabat allerede ved første tilmelding.