“Følelser er en naturlig del af det pædagogiske arbejde. Men nogle vil mene, at det er uprofessionelt at have følelserne med på arbejde. Det kan endda være svært og skamfuldt at snakke med sine kolleger om de følelser, vi har med i arbejdet med børn.”
Sådan lyder det fra en af kursusdagens undervisere, Rikke Smedegaard Hansen, som mener, at det er vigtigt, at vi forholder os åbent om de følelser, som er til stede i arbejdet med mennesker.
Der er de behagelige og varme følelser, men vi oplever også de følelser, som ofte er mere vanskelige at have med at gøre. Følelsen af afmagt, opgivenhed og skam over ikke at have mere at give af. Når vi arbejder med mennesker, er det vigtigt, at vi har rum og plads til at tale åbent om alle følelserne, og yder den egenomsorg der skal til for at passe på os selv, vores kolleger og i sidste ende sikre det udviklende samspil med børnene
Styrk dialogen gennem mentalisering
Fomiddagens oplæg
Med afsæt i det øgede fokus på at skabe udviklende relationer med børnene, tager kurset udgangspunkt i, hvordan vi skaber et rum, hvor der er plads til at have følelserne med i arbejdet med børnene, og hvor der er plads til at forholde sig til begrebet omsorgstræthed.
Eftermiddagens oplæg
Med udgangspunkt i, hvordan mentaliseringsbegrebet kan være et redskab til at forholde sig til egenomsorg, kollegial omsorg og omsorgstræthed i det pædagogiske arbejde, giver kurset dig indsigt i, hvordan du omsætter teori til praksis, når du eller en i personalegruppen rammes af omsorgstræthed.
Du får desuden indsigt i, hvordan I lærer at italesætte følelserne i det pædagogiske arbejde, uden at det flytter fokus fra kerneopgaven.
Målgruppe
Denne kursusdag henvender sig til dig, der arbejder med børn i aldersgruppen 5-15 år (både på almen- og specialområdet), og som oplever omsorgstrætheden i dit arbejde og ønsker at sætte fokus på, at den er en naturlig del af det pædagogiske arbejde.
Indhold - På dagen kommer vi ind på:
- Omsorgstræthed i det pædagogiske flet – hvorfor opstår det, og hvorfor skal vi have fokus på det?
- Hvorfor taler vi om omsorgstræthed?
- Grundbegreberne i mentaliseringsteorien
- STORM-analysen
- Mentalisering og udvikling af mentaliseringsevnen
- Pseudomentalisering og mentaliseingssvigt - modreaktioer samt håndtering af dette
- Hvordan vi stiller krav, der matcher børnenes udviklingsalder
- Konkrete redskaber og øvelser