akt
Børn & unge
Uddannelse

AKT-uddannelse

Bliv certificeret AKT-/Inklusionsvejleder med denne 10-dages AKT uddannelse i selskab med konsulent Tacha Elung, konfliktmægler Jan Andersen, jurist Bente Adolphsen og specialist i klinisk børnepsykologi Rikke Yde Tordrup.

I fællesskab sørger de for, at du bl.a. tager fra AKT uddannelsen med:

  • Kompetencer til at supervisere kolleger ift. de problemstillinger, de oplever som udfordrende 
  • Teoretisk viden om specifikke udviklingsforstyrrelser og redskaber til at igangsætte inkluderende handleplaner 
  • Træning i brug af redskaber, der kan hjælpe klasser med et højt konfliktniveau 
  • Praksisnære samtalekort til styrkelse af dialogen med såvel markante som ressourcesvage forældre 
  • Viden om, hvornår og hvordan du skal underrette de sociale myndigheder, og hvilke tavshedspligtregler der findes 

Find datoer for alle modulerne nederst på siden.

Holdet for 2025/2026 er åbent for tilmeldinger. De sidste mange år er uddannelsen blevet udsolgt, så vent ikke for længe. 

AKT uddannelse i særklasse

En intensiv AKT uddannelse, der klæder dig på til rollen som AKT-/ Inklusionsvejleder, så du kan styrke skolens Inklusionsarbejde i praksis, fremme den forebyggende indsats, yde kollegial supervision, vejlede teams omkring udformningen af inkluderende handleplaner og styrke inddragelsen af forældre.

Uddannelsen omfatter 10 hele dage eller 63 timers undervisning, ekskl. kollegial networking, forberedelse m.v.

Indholdet er udviklet i tæt samarbejde med underviserne og sigter mod at give deltagerne en bred teoretisk viden bundet sammen af praktiske øvelser, der inddrager eksempler og problemstillinger fra deltagernes dagligdag.

Deltagere, der har gennemført de fire moduler og fået godkendt den afleverede studieopgave, modtager på sidste modul certifikat som AKT-Vejleder fra Seminarer.dk.

Slide

”Levende undervisning. Fedt med lege, der kan tages direkte med hjem. Teori, praksiseksempler og øvelser passer sammen og kan bruges.”

Virkelig gennemført! Gid formidling. God mad.”

”Fantastisk. ”Hands on”. Gode redskaber til at bringe i spil på skolen omkring konfliktmægling.”

Slide

Superspændende og praksisnært. Jeg føler, at har fået nogle håndgribelige redskaber med mig – som jeg glæder mig til at komme hjem og øve mig på. Super dygtige undervisere.”

”Virkelig godt på alle måder.”

God og overførbar formidling. Spændende praksiseksempler. Tager med mange nye og helt håndgribelige redskaber.”

Slide

”Kompetente undervisere, som giver mulighed for refleksion og øvelser. Godt med konkrete modeller og redskaber.

”God veksling mellem teori og praksis.”

"Rigtig godt program. Meget spændende og enormt relevant for min praksis. Fik til fulde indfriet mine forventninger. God forplejning. Særligt ros til underviserne. Fantastisk, autentisk, humoristisk og meget meget dygtig til at formidle."

Slide

"Nogle meget lærerige dage. Der bliver hele tiden lavet en kobling til praksis. Tacha er en utrolig dygtig formidler. Tacha har en skøn humor og er meget inspirerende at høre på. Hun formår at lave rammende undervisning uanset om man har arbejde i skole, SFO eller noget helt andet."

previous arrow
next arrow

AKT uddannelsen - Moduler og udbytte:

MODUL 1: Inklusion i teori og praksis · Vejlederrollen · Kollegial supervision 

Modulet sætter scenen for den samlede uddannelse og giver indblik i uddannelsens teoretiske fundament – systemisk tænkning.

På modulet er hovedfokus på din rolle som vejleder og facilitator ud i at skabe en inkluderende praksis i klassen, SFO-en og på skolen som et hele.

På modulet arbejder vi med supervision, observationer, hypotesedannelser og individuelle handleplaner skabt med fokus på dialektikken mellem systemet og individet. Og vi træner brugen af forskellige spørgsmålstyper og at supervisere gennem Maturanas tre domæner.

Målet er at sætte AKT-/Inklusionsvejlederen i stand til, gennem systemisk supervision af kolleger, at skabe refleksion og perspektivskifte og derigennem hypotesedannelser og efterfølgende individuelle handleplaner i et systemisk perspektiv.

UDBYTTE: I løbet af modulets tre dage får du:

  • Indblik i systemisk tænkning
  • Kompetence til at supervisere kolleger omkring problemstillinger
  • Kompetence til at lave hypotesedannelser og udforme inkluderende handleplaner
  • Kompetence til at igangsætte inkluderende handleplaner og vejlede kolleger i dette
  • Praktisk erfaring med coaching værktøjer, således at disse bliver brugbare i dit daglige arbejde som AKT-/Inklusionsvejleder
  • Teoretisk og praktisk erfaring med at anvende lytte- og spørgeteknikker

MODUL 2: Klassearbejde · Vejlederollen

Modulet sætter fokus på arbejdet med inklusion i klassen/gruppen. Du får indblik i konkrete redskaber til det forebyggende klassearbejde, der kan medvirke til at fremme såvel den kortsigtede som den langsigtede specialpædagogiske indsats på skolerne.

Vi sætter særligt fokus på og giver konkrete redskaber til AKT-/inklusionsvejlederen som leder for gruppedynamiske forandrings-/forbedringsprocesser for klasser/grupper, der er udfordret af dagligdage med mange konflikter, utryghed og mistrivsel.

UDBYTTE: På modulets to dage får du:

  • Konkrete redskaber til det forebyggende klassearbejde
  • Konkrete redskaber til AKT-/inklusionsvejlederen som leder for gruppedynamiske forandrings-/forbedringsprocesser for klasser/grupper, der er udfordret af dagligdage med mange konflikter, utryghed og mistrivsel.
MODUL 3: Forældrearbejde · Tværfagligt samarbejde

Nogle forældre engagerer sig så meget, at lærere og pædagoger bliver modarbejdet og kritiseret. Samarbejdet går i hårdknude – og det går ud over børnene. Andre forældre markerer sig for lidt – og det går også ud over børnene. Hvilke konsekvenser har forældrenes samarbejdsadfærd for børnene og deres udvikling? Og hvordan kan lærere, pædagoger og AKT-/Inklusionsvejlederen håndtere forældre med store krav og stærke følelser på en konstruktiv og professionel måde – også når der er konflikt i luften?

Modulet sætter fokus på, hvordan AKT-/Inklusionsvejlederen kan kvalificere samarbejdet med forældre. Modulet kommer bl.a. ind på de lovgivningsmæssige begrænsninger og muligheder for skolehjemsamarbejdet og for det tværfaglige samarbejde. Derudover får AKT-/Inklusionsvejlederen konkrete kommunikationsredskaber samt brugbar indsigt og viden, der fremmer et konstruktivt udgangspunkt for samarbejdet mellem skole og hjem, også i de svære skilsmissesager. Målet er at styrke AKT-/Inklusionsvejlederens professionelle praksis i forhold til samarbejdet omkring eleven.

UDBYTTE: Du får i løbet af modulets tre dage:

  • Viden om tavshedspligtreglerne: Hvornår og hvilke oplysninger må vi udveksle?
  • Hvornår og hvordan underretter vi til de sociale myndigheder?
  • Praksisnære samtalekort til styrkelse af dialogen med såvel markante som ressourcesvage forældre.
  • Konkrete bud på håndtering af og kommunikation i svære skilsmissesager.
MODUL 4: Gennemgribende udviklingsforstyrrelser og individuelle handleplaner - certificering

Modulet giver en forståelse for, hvilke psykologiske forstyrrelser og neurologiske dysfunktioner, der har indvirken på og betydning for barnets sociale, emotionelle og kognitive udvikling. Du får en forståelse for barnets hverdag set fra barnets perspektiv, herunder hvilke faktorer i systemet rundt om barnet, der påvirker og dermed kan være medskaber af uhensigtsmæssig adfærd, samt i den forbindelse, hvilke interventionsmuligheder, der kan sættes i værk.

Du får en forståelse for metakognitiv udvikling hos barnet og redskaber til, hvordan man bevidstgører og udvikler refleksive tankeprocesser hos barnet, der giver redskaber til øget læring og trivsel. Målet er at sætte AKT-/Inklusionsvejlederen i stand til, gennem systemisk supervision af kolleger, at skabe refleksion og perspektivskifte og derigennem hypotesedannelser og efterfølgende individuelle handleplaner i et systemisk perspektiv.

UDBYTTE: På modulets to dage får du:

  • Teoretisk viden om specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser
  • Indsigt i barnets oplevelse af hverdagen, og hvilke faktorer der spiller ind på adfærden
  • Kendskab til redskaber, der kan hjælpe barnet til at være i ’normalmiljøet’, både på individniveau og i systemet
  • Viden om, hvad den metakognitive udvikling betyder for barnets trivsel og læring
  • Kompetence til udvikling af refleksive tankeprocesser hos barnet

Modulet giver mulighed for etablering af netværk og/eller sparringspartnere efter ønske og behov, så den enkelte føler sig rustet til at fortsætte læreprocessen efter endt uddannelse.

Undervisere på AKT uddannelsen

Underviser_280x400px_Tacha Elung
Klik for at se
Underviser_280x400px_Jan andersen AKT
Klik for at se
Rikke Yde Tordrup
Klik for at se
Underviser_280x400px_Bente_Adolphsen
Klik for at se
Underviser_280x400px_Tacha Elung
Tacha Elung
Foredragsholder, forfatter, konsulent, supervisor og kursusholder
Ejer af systemisk-Consult. Foredragsholder, forfatter, konsulent, supervisor og kursusholder inden for inklusion og synlig læring.
Underviser_280x400px_Jan andersen AKT
Jan Andersen
AKT-Konfliktmægler og proceskonsulent
Mange års erfaring med uddannelse af konfliktmæglere og stor praksiserfaring med at lede konfliktfyldte processer i skoler og institutioner.
Rikke Yde Tordrup
Rikke Yde Tordrup
cand. psych., autoriseret psykolog
Specialist i klinisk børnepsykologi, forfatter til bl.a. Udviklende øjeblikke (2015) og Markante forældre (2017), foredragsholder samt gæsteunderviser på Aalborg Universitet.
Underviser_280x400px_Bente_Adolphsen
Bente Adolphsen
Cand.jur.
Foredragsholder og juridisk konsulent ved Seminarer.dk.
Artikel
Mere brug for inklusion end nogensinde
Mange almindelige førskolebørn - børn uden særlige behov for diagnoser og inklusion - kræver i dag særlig opmærksomhed, alene fordi de mangler livsduelighed.

Læs artiklen her
Artikel
Bliv endnu bedre til inklusion hos jer!
Sæt inklusion i fokus! I denne artikel kan du læse om, hvorfor tidlig indsats er vigtig i inklusionsarbejdet, og hvordan du opnår de rette færdigheder!

Læs artiklen her
Tid & sted
Holdet 2025/2026
Modul 1: Den 24.-26. september 2025 (3 dage) kl 09:30-21:00 + kl 09:00-21:00 + kl. 09:00-15.30
Modul 2: Den 28.-29. oktober 2025 (2 dage) kl 09:30-21:00 + kl 09:00-15:30
Modul 3: Den 8-10. december 2025 (3 dage) kl 09:30-16:30 + kl 09:30-21:00 + kl. 09:00-15:30
Modul 4: Den 15.-16. januar 2026 (2 dage) kl 09:30-16.00 + 09:00-15:00

Alle moduler afholdes på Trinity Hotel & Konference Center, Fredericia.

Deadline for aflevering af opgave: 1. januar 2026.
Pris
Uddannelsen koster kr. 36.996,- ekskl. moms. Prisen er inkl. fuld forplejning; morgenmad, frokost og middag (ekskl. drikkevarer) samt overnatning i enkeltværelse.

Læs mere om AKT på folkeskolen.dk

FAQ om AKT uddannelse og inklusion

Hvad er AKT?

AKT er en forkortelse for ADFÆRD, KONTAKT, TRIVSEL.

Adfærd, kontakt og trivsel er tre vigtige aspekter i skolen, da de påvirker elevernes læring og udvikling. Det er derfor essentielt, at den pågældende skole gør en indsats for at skabe gode rammer for adfærd, kontakt og trivsel for alle elever.

Adfærd handler om, hvordan eleverne opfører sig i skolen. Dette omfatter både fællesskabsregler og normer for opførsel, men også individuelle adfærdsmønstre. Når eleverne lærer at respektere andre og følge reglerne i skolen, medvirker det til trygge og ordentlige rammer for læring og udvikling såvel som for trivslen.

Kontakt dækker over, hvordan eleverne interagerer med andre i skolen. Dette omfatter både sociale relationer, faglige samarbejder og kommunikation med lærere og andre voksne i skolen. Det er afgørende, at eleverne får mulighed for at opbygge positive relationer til andre, da dette kan være have stor betydning for, hvordan eleverne har det, ligesom gode sociale relationer understøtter deres læring.

Trivsel dækker over, hvordan eleverne har det i skolen. Det gælder både den følelsesmæssige trivsel, men også den fysiske trivsel og sundhed. Skolen skal have fokus på at skabe gode rammer for elevernes trivsel, da dette kan have en positiv indvirkning på deres læring og udvikling.

Hvad er en AKT uddannelse?

En AKT-uddannelse er en uddannelse, der giver lærere og andet pædagogisk fagpersonale mulighed for at udvikle deres kompetencer inden for adfærd, kontakt og trivsel.

AKT tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og styrker og har til formål at støtte elevens læring og udvikling. Uddannet personale vil ofte blive omtalt som AKT-vejledere eller AKT- og inklusionsvejledere.

AKT uddannelser består typisk af en række fysiske kursusdage og workshops, der tager udgangspunkt i forskellige temaer inden for de 3 hovedpunkter: adfærd, kontakt og trivsel. Deltagerne vil lære om fællesskabsregler, sociale relationer, kommunikation, følelser og sundhed og meget mere. På vores uddannelse bliver der også kigget på inklusion i teori og praksis, vejlederrollen, kollegial supervision, klassearbejde, forældre(sam)arbejde, tværfagligt samarbejde, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og individuelle handleplaner.

Hvem kan blive AKT-inklusionsvejleder?

En AKT inklusionsvejleder kan være en lærer, pædagog eller anden fagperson, der har interesse og erfaring inden for AKT og inklusion. Hvis du vil være AKT-lærer, kræver det, at du har en uddannelse som lærer.

En AKT inklusionsvejleder skal være i stand til at forstå og formidle viden om AKT og inklusion til andre samt være i stand til at støtte eleverne i at udvikle deres kompetencer inden for området. Det kan være en fordel, hvis man som AKT inklusionsvejleder har gode kommunikative og relationelle evner og derved er i stand til at arbejde tæt sammen med elever, lærere og andre voksne.

Hvad laver en AKT-vejleder?

En AKT-vejleder i skolen har til opgave at støtte elever, der oplever problemer i deres generelle adfærd eller kontakt med andre mennesker. AKT-vejlederen arbejder tæt sammen med eleverne, skolen og forældrene for at identificere de underliggende årsager til børnenes udfordringer. Efterfølgende kan vejlederen hjælpe med at udvikle en plan for, hvordan alle parter kan arbejde med de underliggende problemer/udfordringer.

En AKT-vejleder vil typisk have mange forskellige opgaver i skolen. Det kan f.eks. være at:

  • Observere eleverne og samle information om deres adfærd, kontakt og trivsel i skolen
  • Samarbejde med lærere, forældre og andre professionelle for at få en helhedsforståelse af elevernes situation
  • Udarbejde individuelle planer for eleverne, der indeholder mål og tiltag for at løse deres problemer
  • Arbejde tæt sammen med eleverne og lære dem nye strategier og teknikker, der kan hjælpe dem til at håndtere deres problemer og opnå en bedre trivsel
  • Organisere og gennemføre aktiviteter og øvelser, der kan støtte elevernes udvikling
  • Bistå eleverne i at opbygge og vedligeholde gode relationer til andre mennesker
  • Vejlede eleverne i at løse konflikter og håndtere negative følelser
  • Supervisere elevernes adfærd og sikre, at de følger de gældende regler og forventninger på skolen.

En AKT-vejleder har typisk en særlig AKT-uddannelse og har derfor de nødvendige kompetencer til at støtte eleverne på en professionel og effektiv måde.

Hvorfor er inklusion vigtigt?

Inklusion er vigtigt, fordi det handler om at sikre, at alle mennesker har mulighed for at være en del af samfundet og få lige muligheder. Inklusion handler om at inkludere alle mennesker i fællesskaber og aktiviteter, uanset deres baggrund, køn, alder, etnicitet eller funktionsnedsættelse.

Inklusion er især vigtigt i skolen, da skolen er et sted, hvor eleverne skal lære at leve sammen med andre mennesker og få mulighed for at udvikle deres færdigheder og kompetencer. Derfor er det vigtigt, at skolen har fokus på inklusion og sikrer, at alle elever får mulighed for at deltage og lære på lige fod.

Inklusion handler også om at sikre, at skolen er tilgængelig og inkluderende for elever med funktionsnedsættelser eller andre særlige behov. Dette kan f.eks. indebære at tilbyde sproglig støtte, særlige læremidler eller anden form for støtte, så alle elever har mulighed for at deltage i undervisningen.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at der i de senere år været en del debat om inklusion, da det bliver fremhævet, at det også kan være problematisk, hvis børn med særlige behov partout skal indgå i børnehaver, skoler o.l. på almenområdet. Disse stemmer i debatten peger på, at forsøget på inklusion kan have negative konsekvenser for både det enkelte barn med særlige behov, de andre børn og de voksne omkring børnene.

Du kan læse endnu mere om inklusion i vores artikel "Mere brug for inklusion end nogensinde".

Hvad er inklusionsloven?

Inklusionsloven er en lov, der har til formål at sikre, at alle mennesker har mulighed for at være en del af samfundet og få lige muligheder.

Inklusionsloven trådte i kraft i 2012 og indeholder en række bestemmelser om, hvordan samfundet skal arbejde for inklusion. Dette omfatter bl.a. krav om tilgængelighed og inkluderende læringsmiljøer i skolen, støtte til mennesker med funktionsnedsættelse og fokus på mangfoldighed.

Om inklusion i folkeskolen

Inklusion i folkeskolen i Danmark er et vigtigt område, der har til formål at sikre, at alle elever har mulighed for at deltage og lære på lige fod.

Folkeskolerne i Danmark arbejder med inklusion på mange måder. En af de mest markante er gennem den såkaldte inklusionspædagogiske tilgang, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og styrker. Inklusionspædagogikken har til formål at sikre, at alle elever får mulighed for at deltage i undervisningen og få den støtte, de har behov for, så de kan lære på lige fod med deres klassekammerater.

Derudover er der også en række andre initiativer og tiltag, der har til formål at støtte inklusion i folkeskolen i Danmark. Dette omfatter f.eks. tilbud om sproglig støtte, særlige læremidler og anden form for støtte til elever med særlige behov samt fokus på mangfoldighed og lige muligheder i skolens fællesskab.

Gennem inklusionspædagogikken og andre initiativer og tiltag arbejder folkeskolen i Danmark for at skabe inkluderende læringsmiljøer, der tager hensyn til alle elevernes behov og styrker.