Den digitale verden fylder en stor del af børn og unges hverdag, og forbruget er ikke blevet mindre under corona-epidemien. Internettet giver nogle fantastiske muligheder for at blive underholdt, søge informationer, holde kontakt til venner og danne nye fællesskaber. Men samtidig lurer nettets ”vildveje” med mørke sider, der har et ekstremt indhold.
På nettet er der fora, der appellerer til psykisk sårbare børn og unge - og som kan forstærke destruktiv adfærd og mistrivsel. Der ses blandt andet en stigende tendens til, at selvskadende og selvmordstruende børn og unge finder sammen og interagerer i lukkede netværk, hvor de udveksler erfaringer og anvisninger på, hvordan de skader sig selv fysisk. Ligeledes praktiseres den selvskadende adfærd i nye digitale versioner, f.eks. ved at udsætte sig selv for hetz eller mobning.
I det fagprofessionelle arbejde med sårbare og udsatte børn og unge, er vi nødt til at forholde os til den digitale verden - og se på det som en del af helheden. Vi skal have en solid viden om de digitale platforme, som børn og unge opsøger, og vi skal vide, hvordan vi sætter ind med effektive tiltag – både så vi kan forebygge og afhjælpe problematisk samt selvskadende adfærd på nettet.
Dagens indhold - digitale liv og selvskadende adfærd
På denne kursusdag ser vi nærmere på, hvilken indflydelse de digitale medier har på børn og unges liv, herunder nettets blinde vinkler – og vi retter et specifikt fokus på børn og unges selvskade på nettet.
Cand.mag. og ekspert i kommunikation og medieudvikling Katrine K. Pedersen indleder dagen med at sætte fokus på børn og unges digitale liv, herunder de muligheder, begrænsninger og risici, som teknologien rummer. Hvad foregår der på nettet – og hvilke konsekvenser har det for børnene og de unge? Katrine K. Pedersen konkretiserer blandt andet, hvordan sociale medier kan påvirke socialisering og identitetsdannelse negativt. Ligeledes giver hun et indblik i nettets mørke sider, og hvor let det er af blive ført på ”vildveje” – særligt hvis man er psykisk sårbar. Endelig kommer Katrine K. Pedersen ind på, hvordan vi som fagprofessionelle styrker udsatte børn og unges modstandsdygtighed på nettet.
Herefter fortsætter psykolog Lotte Rubæk med at belyse børn og unges selvskade på nettet. Hun stiller skarpt på, hvorfor selvskadende børn og unge opsøger fællesskaber på internettet, samt hvad de oplever af fordele herved. Hun beskriver samtidig, hvilke risici og psykologiske mekanismer, der er på spil, herunder hvordan fysisk selvskade kan sprede sig fra person til person. Lotte Rubæk sætter også fokus på nye måder, unge kan bringe sårbarhed med sig i deres online liv, når hun udfolder begreber som ”auto-trolling” og ”self-baiting”. Hun giver et indblik i psykologien bag disse former for selvskade og den gevinst, børn og unge oplever, når de udsætter sig selv for ”angreb” eller mobning på nettet. Slutteligt sørger Lotte Rubæk for, at vi bliver klædt på til at skride til handling, hvis vi får mistanke om, at et barn eller en ung på den ene eller anden måde skader sig selv digitalt.
Udbytte
- Viden om unges digitale liv, herunder hvordan sociale medier og digital adfærd spiller ind på børn og unges generelle trivsel
- Kendskab til nettets blinde vinkler, de teknologiske problemstillinger og risici
- Indsigt i digitale fællesskaber og neo-tribes, herunder hvilke teknologiske og psykologiske mekanismer, der er på spil
- Kendskab til, hvordan sårbare børn og unge ofte bliver forstærket i en destruktiv adfærd via online fællesskaber, og hvordan fællesskaberne kan være kilde til, at problematisk adfærd bliver normaliseret
- Viden om forskellige former for selvskade på nettet: ”auto-trolling”, ”self-baiting” samt digitalisering af fysisk selvskade
- Indblik i psykologien bag selvskade, der foregår online, herunder hvordan selvskade kan spredes socialt
- Kendskab til, hvordan vi afhjælper problematisk og selvskadende adfærd på nettet
- Viden om, hvordan vi håndterer mistanke om selvskade på nettet
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, som har interesse for større børn og unges digitale liv og selvskadende adfærd. Det kan være, at du arbejder som pædagog, sygeplejerske, lærer, psykolog, socialrådgiver osv.
