Omsorgstræthed – Bryd tabuet og styrk kulturen
Personlig udvikling
Kursus

Omsorgstræthed – Bryd tabuet og styrk kulturen

Selvom du og dine kollegaer elsker arbejdet med at drage omsorg for andre mennesker, kan det til tider være drænende, og I kan opleve omsorgstræthed. Så hvordan forebygger I bedst denne?

Dét dykker vi ned i på dette kursus, hvor du får fyldt den faglige rygsæk med viden og konkrete redskaber til forebyggelsesarbejdet af omsorgstræthed.

Som deltager på kurset opnår du således:

  • En dybere forståelse af begrebet og de risikofaktorer, der kan føre til omsorgstræthed
  • Indsigt i og forståelse af betydningen af at have følelser med på arbejde – på godt og ondt
  • Konkrete metoder og redskaber, du kan anvende i dit daglige forebyggelsesarbejde
  • Refleksioner over, hvordan du som leder skal passe på dig selv, og hvordan du kan hjælpe dine medarbejdere med det samme

Omsorgstræthed

Arbejdet med mennesker kan være et mentalt krævende job. Derfor skal du som leder turde gå forrest og vise, at du - akkurat som alle andre - ikke er et supermenneske. Du har følelser og såvel gode som dårlige dage, hvor overskuddet ikke er i top. Som mennesker gør vi vores bedste for at være i processen for at kunne omfavne alle mennesker og deres problematikker.  

Omsorgstræthed kan stadig være forbundet med tabu og opleves som et skamfuldt emne, da en af vores primære opgaver netop er at drage omsorg for andre mennesker. Følelsen er dog en realitet for mange, og derfor er det også vigtigt at få skabt en kultur, hvor der er psykologisk tryghed, og hvor medarbejderen tør sætte ord på deres følelser.  

Indhold  

Omsorgstræthed kan beskrives som den følelsesmæssige belastning, som kan opstå i arbejdet over tid med mennesker, der har det svært. Omsorgstrætheden forstærkes, når roller, rammer og opgaven er uklare; når tempoet er højt; når balancen mellem ressourcer og opgaver skrider, og når samarbejde mellem kolleger og/eller leder er vanskeligt.  

På dette kursus arbejder vi med viden og konkrete redskaber, du kan anvende i arbejdet med at forebygge omsorgstræthed. Du bliver introduceret til blandt andet: VIK-modellen, IGLO-modellen, Skal vs. Kan-opgaver, affektsmitte, “kend din kollega/medarbejder” og compassion som faglig tilgang.  

Kursets udbytte - Efter at have deltaget i dette kursus har du fået:  

  • En dybere forståelse af begrebet og de risikofaktorer, der kan føre til omsorgstræthed 
  • Indsigt i og forståelse af betydningen af at have følelser med på arbejde – på godt og ondt  
  • Konkrete metoder og redskaber, du kan anvende i dit daglige forebyggelsesarbejde 
  • Refleksioner over, hvordan du som leder skal passe på dig selv, og hvordan du kan hjælpe dine medarbejdere med det samme.  

Målgruppe: Kurset henvender sig primært til dig, der som medarbejder, leder, arbejdsmiljørepræsentant eller på anden måde er med til at tilrettelægge arbejdet.

Artikel: Omsorgstræthed - Det kræver sit menneske at arbejde med mennesker.

Artiklen omhandler, hvorfor omsorgstræthed opstår, og den kommer med bud på, hvordan omsorgstræthed kan forebygges og afhjælpes.

Underviser

Anne Mette Sohn-Jensen
Klik for at se
Anne Mette Sohn-Jensen
Anne-Mette Sohn Jensen
Cand.pæd. i pædagogisk psykologi
Anne-Mette Sohn Jensen har dedikeret sit professionelle liv til at klæde medarbejdere og ledere på til at skabe rammer for og håndtere mennesker (børn, unge og voksne) med problemskabende adfærd ved hjælp af specialpædagogisk viden og redskaber. Hun er samtidig optaget af at hjælpe med metoder til at opretholde et bæredygtigt arbejdsliv i det vigtige omsorgs- og relationsarbejde, så medarbejdere og ledere ikke løber tør for omsorg.

Med en professionsfaglig baggrund som pædagog er hendes fokus altid at byde ind med meget konkrete redskaber og metoder, som er anvendelige i praksis. De står dog altid på et fagligt og teoretisk fundament.
Anne-Mette er forfatter til en række bøger om compassion og børns trivsel og har senest udgivet bogen ”Omsorgstræthed – syv forebyggende principper” (2022).
TID & STED:
Den 15-05-2023 på Scandic Silkeborg
Den 23-05-2023 på Scandic Ringsted

Undervisning fra kl. 09.00-16.00
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 3.080, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Mulige rabatter:
Maillisterabat (10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan din arbejdsplads få rabat.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for yderlige rabatmuligheder.