Skole og undervisning

Uddannelse

Styrk børns kognitive færdigheder og udvikling – gennem Den Kognitive Færdighedsmodel

Få en bedre forståelse af børns adfærd ved at se bag om den vha. Den Kognitive Færdighedsmodel. Med modellen kan du afdække, om der ligger kognitive udfordringer bag et barns adfærd, så du evt. kan hjælpe med at træne de kognitive færdigheder.

I løbet af dette 3-dages kursus opnår du bl.a.:

Viden om, hvorfor neuropsykologi og neuropædagogik er et givende afsæt i arbejdet med børn
Viden om, hvordan du skaber et miljø i børnegruppen, som styrker børnenes kognitive udvikling
Redskaber til, hvordan du kan se bag om barnets udfordrende adfærd og medtænke situationens krav
Redskaber til at anvende Kompenseringsværktøjet, Udviklingsværktøjet og Vurderingsværktøjet
Kendskab til Den Kognitive Læringskuffert

Du kommer i skarpt selskab med psykologerne Jens Wilbrandt og Simon Wilbrandt.

Om kurset

Undervisere

Pris og Praktisk

Er der kognitive udfordringer bag barnets adfærd?

Vi har et stort fokus på børns adfærd. Der er adfærd, vi ikke ønsker, som vi arbejder for at aflære barnet. Og der er adfærd, som vi ville ønske, at barnet lærte og udførte. Det er dog vigtigere, hvad der ligger bag adfærden, for den samme adfærd kan have vidt forskellige årsager.

Adfærd fortæller os ganske enkelt ikke ret meget om barnets tanker, kognitive forudsætninger og følelser. Ved primært at fokusere på adfærd risikerer man derfor at misse nuancer og læringspotentiale og komme til at tilbyde børn de forkerte udfordringer samt et miljø, der kunne være bedre.

På dette 3-dages kursus får du viden om, hvordan du ser bag om barnets adfærd ved at have fokus på neuropædagogikken og ved hjælp af metoden Den Kognitive Færdighedsmodel. Modellen har til formål at skabe klarhed over, om barnets adfærd skyldes kognitive udfordringer, som du kan hjælpe barnet med at træne. Derudover bliver du introduceret for Den Kognitive Læringskuffert. Den indeholder en masse viden om, hvordan du sammen med barnet laver sjove aktiviteter, som er med til at styrke kognitive færdigheder.

På kurset får du:

Viden om:

Hvorfor neuropsykologi og neuropædagogik er et givende afsæt i arbejdet med børn
Hvordan du bevarer en nuanceret forståelse af børns adfærd
Hvordan du skaber et miljø i børnegruppen, som styrker børnenes kognitive udvikling
Hvordan du tilpasser en hverdag til det enkelte barn og undgår mistrivsel
Hvordan en styrket forståelse af, hvordan du udvælger og tilpasser udviklingsaktiviteter, styrker arbejde med barnet

Redskaber til:

Hvordan du kan se bag om barnets udfordrende adfærd og medtænke situationens krav
Hvordan den neuropædagogiske tilgang giver dig mulighed for at arbejde med udvikling på nye måder
Hvordan man får kognitive færdigheder ned i børnehøjde
Hvordan man kan nå fra en udfordrende hverdagssituation til relevante mål og konkrete tiltag

Derudover får du kendskab til Den Kognitive Læringskuffert, som er udviklet af Neuroguide (Over 20 spil og aktiviteter + neuropædagogiske vejledninger).

Målgruppe

Kurset henvender sig både til dig, som arbejder med børn på almenområdet og på specialområdet.

Det kan være: I folkeskolen, hvor kurset bidrager til de inklusionspædagogiske indsatser og giver viden om, hvordan du styrker kognitiv udvikling.

I specialskole eller -klasse, hvor kurset vil hjælpe i arbejdet med individuelt tilpasset pædagogik og med at sætte relevante udviklingsmål, og kurset giver dig konkrete redskaber og aktiviteter til at arbejde med kognitiv, social og personlig udvikling.

Find konstruktive forklaringer – og skab muligheder for udvikling hos barnet

Når man skal undersøge, hvad der ligger bag et barns adfærd, kan der ske to ting: Man kan forstå problemer på en måde, som åbner for pædagogiske handlemuligheder, eller man kan ende i en blindgyde.

Blindgyderne dækker over forklaringer, som efterlader os uden pædagogiske handlemuligheder. Det kan for eksempel være ”han vil bestemme det hele”, eller ”han har også autisme”. Forklaringer, der ikke giver nogen mulighed for at egentlige pædagogiske forandringer. Skal forklaringen være konstruktiv, må den nødvendigvis pege mod en konkret handling. Og her giver det ofte mening at pege på barnets grundlæggende færdigheder.

Når vi skal se bag om børns adfærd, er det altså vigtigt at have fokus på færdigheder, som kan styrkes.

Eksempler på grundlæggende færdigheder kunne være:

At kunne holde sin opmærksomhed på det samme over tid
At kunne bremse sine impulser
At kunne danne sig et overblik
At kunne sætte sig i andres sted.

Finder vi f.eks. frem til, at barnet endnu ikke mestrer at bremse sine egne impulser, forstår vi bedre, at der for ham ikke er ret langt fra at tænke på et papirfly og så til, at det kommer på vingerne og rammer et andet barn i nakken.

Forståelsen giver os pædagogiske muligheder. Vi bliver bedre i stand til at forstå, hvilke situationer og opgaver der kræver netop færdigheden i at bremse impulser, og som dermed udfordrer barnet. Vi får lettere ved at skabe udviklende aktiviteter for ham, og vi får bedre mulighed for at tilpasse situationer og give barnet lige præcis den ekstra støtte, som han har brug for.

Når barnet befinder sig i gråzonen mellem almen- og specialområdet

Grundlæggende færdigheder er en vej til at forstå børn. Det gælder også i arbejdet med inklusion. Inklusion har afsæt i forståelsen af, at der findes børn i en gråzone mellem almen- og specialområdet, som almenområdet – med justeringer – kan gøre plads til. Men der er to måder, hvorpå inklusion ofte går galt: 1) Justeringerne kommer for sent, og 2) Justeringerne er forkerte.

Et eksempel fra den virkelige verden er Lasse i 5. klasse, som – efter i lang tid at have forstyrret i matematik – får flyttet sin plads op ved siden af læreren i matematiktimerne. Justeringen er en konsekvens af uhensigtsmæssig adfærd, og den kommer dermed sent og er ikke nødvendigvis den rigtige. Lasse har siden 2. klasse haft det fagligt svært i matematik, og den måde, man tidligere har forsøgt at imødekomme det på, var ved at give Lasse lettere opgaver. I 5. klasse var færdighedsudfordringerne dog de samme, som viste sig i 2. klasse, nemlig udfordringer med vedholdende opmærksomhed og arbejdshukommelse. Ved at give Lasse nemmere opgaver blev problemet udskudt. Nu sidder han så i 5. klasse og går i stå i de samme opgaver. Man har ikke fundet frem til de færdigheder, som skaber udfordringer for ham, og dermed heller ikke lært ham strategier til at håndtere udfordringerne.

Slide 1

Arbejd med den grundlæggende færdighed

Frem for at vi sætter et mål om, at Lasse skal forstyrre mindre i matematik eller blive bedre til at arbejde fagligt på sin plads, kan vi kan sætte et mål om, at vi gerne vil arbejde med Lasses grundlæggende færdighed, impulshæmning. Det har særligt to fordele:

1) Vores mål bliver centreret om Lasses udvikling frem for hans problemadfærd

2) Målet bliver gjort bredere, for vi kan arbejde med impulshæmning i alle mulige andre kontekster end matematiktimen. Det kan f.eks. også være i idræt, hvor børnene kan øve sig i ikke bare at skyde på mål, når den første chance byder sig. Eller det kan være i computerspil, hvor børnene ikke bare køber alle de billigste våben, men i stedet sparer op til det virkelig seje våben

Det er altså en vigtig pointe, at de grundlæggende færdigheder, som typisk er årsagen til udfordrende adfærd, går på tværs af kontekster og derfor også kan trænes i alle mulige sammenhænge.

Hvorfor er det vigtigt med et fælles sprog?

Grundlæggende færdigheder er ikke en del af vores almene forståelse og sprog. Når vi tømmer en opvaskemaskine eller løser en kryds og tværs, er vi slet ikke bevidste om alle de færdigheder, som vi bruger. Vi kan heldigvis fint bruge færdighederne uden at kende dem, ligesom vi kan bruge en computer uden at vide, hvordan den virker.

I en pædagogisk sammenhæng bliver det dog en udfordring, for uden et sprog for de grundlæggende færdigheder er vi både dårligere til at se bag om børns adfærd, hjælpe børn til at lykkes og til at samarbejde omkring barnet. Vi har altså brug for et solidt og nuanceret begrebsapparat for grundlæggende færdigheder. Et af de redskaber, som kan give os sådan et begrebsapparat, er Den Kognitive Færdighedsmodel.

Metoden - Den Kognitive Færdighedsmodel

Den Kognitive Færdighedsmodel er en intuitiv og dybdegående måde at forstå børns kognitive færdigheder. Metoden er udviklet af psykologerne Jens Wilbrandt og Simon Wilbrandt. Formålet med metoden er at skabe en fælles tilgang til at arbejde struktureret med at styrke børns kognitive færdigheder samt at styrke samarbejdet med barnet ved at skabe et fælles sprog i arbejdet med barnets færdigheder.

Modellen opdeler færdighederne i grupper, som intuitivt passer sammen, og strukturerer dem i den rækkefølge, de kommer i spil, når barnet stilles over for en krævende situation – i skolen, derhjemme eller sammen med kammeraterne.

Igennem metoden får du viden om:

Hvad der sker i børnenes hjerner (se under motorhjelmen)
Hvordan vi hjælper med at finde de rette metoder, der hjælper barnet
Hvordan vi omsætter det på en forståelig og konkret måde

Undervisere

Jens Wilbrandt

Psykolog, stifter og direktør af Neuroguide

Jens Wilbrandt er psykolog, stifter og direktør af Neuroguide. Jens Wilbrandt har en bred baggrund inden for pædagogisk psykologi. Han har mangeårig erfaring inden for det specialpædagogiske område og er uddannet i en række forskellige metoder inden for blandt andet medieret læring og dynamisk assessment. Han er eksponent for en udviklingsorienteret pædagogisk-psykologisk tilgang og har bred erfaring som formidler, foredragsholder og kursusunderviser inden for det neuropsykologiske og pædagogisk-psykologiske område. Udover varetagelse af kompetenceudviklingsopgaver i forhold til fagfolk, arbejder han med dynamisk assessment, kognitiv træning og rådgivning i forhold til børn og unge med omfattende indlærings-/udviklingsproblematikker, både i forhold til skoler, bosteder og hjemmetræning.

Simon Wilbrandt

Psykolog ved Neuroguide

Simon Wilbrandt er psykolog ved Neuroguide. Han har specialiseret sig inden for børns udvikling og trivsel. Hans fokusområder er blandt andet børns kognitive udvikling, motivation og overførsel af færdigheder. Han har efteruddannet sig inden for medieret læring, neuropædagogik og børns udfordrende adfærd og har i flere sammenhænge arbejdet med udvikling af lærings- og træningsmateriale, som understøtter udvikling og trivsel hos børn. Simon Wilbrandt arbejder i Neuroguide med undervisning og kompetenceudvikling, assessment, kognitive træningsforløb og forældrerådgivning og formidler også dette gennem podcasten ’Forunderlige Børn’.

TID & STED:

Kurset strækker sig over 3 dage.

Hold 3:
Den 7.-8. april 2025 samt den 14. maj 2025 på Mødecenter Odense

Undervisning:
Dag 1 fra 9:30 - 16:00
Dag 2 fra 9:00 - 15:30
Dag 3 fra 9:00 - 15:30

PRIS:

Pris: 9.995 kr. ekskl. moms.
Prisen er inkl. morgenmad, frokost, eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum. Vær opmærksom på, at overnatning ikke er inkluderet i prisen.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for yderlige rabatmuligheder.

Deltagerbevis
Du får deltagerbevis på kursets sidste dag. 

Mere om den kognitive færdighedsmodel

Hvad er Den Kognitive Færdighedsmodel:

Den Kognitive Færdighedsmodel har tre hovedformål:

At sikre et fokus på både adfærd, tænkning og følelser, så vi kan forstå hele barnet og forstå årsagen bag barnets adfærd.
At være en model, der skaber forståelse for både underviseren, pædagogen, forælderen og psykologen. Modellen er nem at forstå, og både i sprog og fokus peger den i retning af, hvad vi kan gøre frem for blot at beskrive barnet.
At bevare det nuancerede perspektiv, som er nødvendigt for ikke at oversimplificere neuropsykologi, barnet eller den pædagogiske opgave

Der findes mange modeller til forståelsen af menneskers indre liv, men det unikke ved Den Kognitive Færdighedsmodel er, at den retter sig så langt mod praksis som muligt uden at oversimplificere barnets kognition. Der er derfor ikke langt fra modellen og til at skrive en relevant elevplan eller kognitiv målsætning, vælge det næste træningsmateriale eller blot til at fange de læringspotentialer, der er overalt i hverdagen, og forfølge dem.

Den Kognitive Færdighedsmodel er bygget op ud fra den omfattende psykologiske viden om børns udvikling, intelligens og sociale forståelse. Derudover er den inspireret af Vygotsky, Feuerstein og andre, som har inddelt kognition i mikrokognitive funktioner, fx opmærksomhedsstyring, selvregulering, arbejdshukommelse, perspektivtagen og vedholdenhed.

Kort beskrevet er Den Kognitive Færdighedsmodel struktureret i fem hovedkategorier:

Informationsindsamling, Bearbejdning og Eksekvering, som beskriver processen, hvor vi indsamler information med vores sanser, gør noget med informationen i vores hjerne og så udfører en handling.
Kognitive udviklingsfaktorer – kognitive funktioner som understøtter den førnævnte proces
Indstilling og Forholdemåde, som er barnets mere grundlæggende forholdemåder og tilgang i læringssituationer.