Nytænkning og teknologiske fremskridt har givet personer, som har et handicap, uendeligt mange muligheder for at leve et bedre liv. For dig, som arbejder på handicapområdet, betyder det, at du skal holde dig opdateret på de nye potentielle alternativer, der bliver udviklet. Lad os hjælpe dig - se, hvad der rører sig netop nu!
Lær at forstå og træne dine borgeres kropssans – også kendt som den interoceptive sans – så de bedre kan mærke sig selv, tolke deres krops signaler og opnå ro i såvel krop som sind.
Det er ergoterapeut Charlotte Andersen, som på dette kursus stiller skarpt på interoception og bl.a. giver dig:
Viden om de 8 sansesystemer Indsigt i konsekvenserne af ubalance i sansesystemerne Kendskab til vagusnerven og dens forbindelse til den interoceptive sans Viden om hjernetræthed og hjernepauser Kompetencer til at træne sanserne og den interoceptive sans gennem sansemodulerende øvelser Kompetencer til at facilitere selvregulering og dæmpe et nervesystem i ubalanceNysgerrig på at vide mere? Så læs med herunder
Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.
Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:
Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individetVil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.
I din faglige relation og kontakt til mennesker med personlighedsforstyrrelser/en forstyrret personlighedsstruktur kommer du tæt på en adfærd, som afviger fra det såkaldt ”normale”. Det kræver, at du har redskaberne til at forstå og navigere i adfærden, ligesom du skal kunne passe på dig selv og dine kollegaer.
På denne kursusdag sikrer psykolog Anja Leavens derfor, at du får:
En almenpsykologisk forståelse af personlighedsstruktur og personlighedsforstyrrelse Viden om personlighedsstrukturens betydning for funktionalitet, evnen til at etablere og vedligeholde relationer, selvforståelse, forståelse for andre og emotionalitet Kendskab til forsvarsmekanismer og konfliktforvaltning Redskaber til at optimere dialogen og samarbejdet til mennesker med en personlighedsforstyrrelse Viden om egenomsorg med fokus på blandt andet normalitetspejling, og hvordan du italesætter ”slidpunkter” – samt agerer i og uden for relationenMange opholds- og bosteder må – selvom det på papiret ikke nødvendigvis er deres opgave – forholde sig til borgere med misbrugsproblematikker. Så hvordan kan du som en del af det pædagogiske personale forebygge og håndtere misbrug, så du og dine kollegaer kan nå i mål med handleplanerne – til gavn for både borgerne og jer?
Dét er omdrejningspunktet for dette kursus med Christopher Schmitz, klinisk behandler og leder af behandlingsstedet Komphash.
Han sørger for, at dine kompetencer bl.a. bliver skærpet gennem:
Viden om, hvorfor hash ikke er forenelig med realiserede handleplaner Indsigt i, hvordan afvikling af hashmisbrug er nøglen til afvikling af andre samtidige misbrug Forklaringen på, hvorfor klassiske løsninger på at tackle hashmisbruget ikke virker Viden om konkrete behandlingsværktøjer, der kan bruges forebyggende til at undgå misbrug på opholdsstedet, samt viden om hvordan behandlingsværkøjerne omsættes i og forstærker det pædagogiske arbejde Testede værktøjer til at passe på dig selv og (gen)finde energien i det pædagogiske arbejdeDeltag på dette kursus, hvor du får den rette viden til at kunne opspore senfølgesymptomer efter seksuelle overgreb i barn- og ungdommen, og hvor du også bliver undervist i at støtte mennesker med disse senfølger og forebygge retraumatisering.
Dagen igennem lærer du fra psykolog Mehrak Lykkeberg, som bl.a. giver dig viden om:
Antallet af seksuelle overgreb, og hvem der begår dem Hvem der udvikler senfølger, og hvilke forhold der har særlig betydning for det Hvordan senfølger kommer til udtryk hos voksne PTSD og kompleks PTSD efter seksuelle overgreb Typiske reaktioner hos fagprofessionelle i mødet med mennesker med senfølger samt inspiration til, hvordan du passer på både borgeren og dig selvMennesker med kognitive forstyrrelser kan have en adfærd, som virker uhensigtsmæssig og frustrerende – men de forsøger altid at kommunikere noget med den. Det er derfor afgørende, at du som fagperson kan afkode, hvad der egentlig bliver sagt med adfærden.
På denne kursusdag står demenspsykolog Anneke Dapper-Skaaning klar til bl.a. at klæde dig på med:
Viden om, hvordan mennesker med kognitive forstyrrelser og et manglende sprog kommunikerer gennem adfærd; hvordan kommer dette til udtryk? Og hvad afspejler det af følelser og psykologiske behov? Redskaber til at forstå og analysere borgerens adfærd, blandt andet ved hjælp af Isbjergsmodellen og en forståelse af hjernens opbygning og kognition Inspiration til, hvordan du styrker relationsarbejdet og møder borgeren ligeværdigt, når sproget mangler Kendskab til et nyt sprog for adfærd – og hvordan du bliver bedre til at aflæse og tale sproget, herunder indsigt i en ny måde at tale til følelser og sanser Mulighed for at arbejde med egne cases og problemstillingerHop længere ned på siden for at få mere at vide om kurset.
I det daglige arbejde inden for socialpædagogik og omsorgsfeltet er nærvær og omsorg to uundværlige elementer. Men disse nøglekvaliteter kan med tiden føre til omsorgstræthed og udbrændthed. Hvordan bevarer du din mentale og fysiske trivsel, så du kan fortsætte med at yde den bedste omsorg?
Oplev underviser Maja Pålsson, psykomotorisk terapeut og psykoterapeut MPF, på dette kursus dedikeret til at udforske og forstå de dybere lag af relationsarbejdet gennem en kombination af teori og praksis. Du får bl.a.:
Viden om kroppens intelligensformer gennem begrebet embodiment Konkrete metoder og øvelser til at afbalancere dit nervesystem og styrke dit nærvær Skærpede relationskompetencer i praksis Forståelse af dine egne reaktionsmønstre i mødet med borgeren Strategier til at styrke dit nærvær og undgå at blive følelsesmæssigt drænetTilmeld dig og dine kollegaer her på siden.
Barndomstraumer påvirker og hæmmer evnen til kontakt med én selv og andre og ligger som en skjult dimension bag mange psykiske lidelser og fysiske problemer i voksenlivet. Vær med på denne kursusdag, hvor psykolog Mehrak Lykkeberg stiller skarpt på udviklingstraumer, og hvordan de kommer til udtryk i voksenlivet. Hun gennemgår, hvordan du genkender traumereaktioner og støtter traumeramte voksne i deres udviklingsprocesser.
Med fra kurset får du:
Viden om udviklings-/tilknytningstraumer Viden om traumereaktioner som PTSD, kompleks PTSD og belastningsreaktion Indsigt i, hvordan du kan lære at genkende og forstå de måder, mennesker med udviklingstraumer ofte er i verden på – særligt i relationelle sammenhænge Introduktion til udvalgte metoder og deres tilgange til behandling af mennesker med traumereaktioner Viden om, hvordan du bedst møder og støtter personer med traumereaktioner, samt redskaber til håndtering af typiske traumereaktioner såsom forhøjet alarmberedskab, genoplevelser og dissociationNYE HOLD I 2025. Tilmeld dig her på siden.
Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.
Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.
De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:
Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprogHvordan sætter du på tydelig – men ikke optrappende – vis grænser, når du i dit arbejde med borgere oplever udfordrende eller ligefrem ubehagelig adfærd?
Dét lærer Stine Lukowski – cand.soc. og specialist i vredeshåndtering – dig om på dette praksisnære kursus. Hun sørger bl.a. for, at du opnår:
Indsigt i, hvordan du kan se bag om vreden – både når den opstår hos borgeren, eller hvis du mærker den hos dig selv Konkrete metoder til at arbejde med grænsesætning Redskaber til at håndtere uforudsigelige situationer Et afsæt til at arbejde med omsorg mellem medarbejderneNysgerrig på at vide mere? Så læs med lige herunder.
Bliv undervist af psykolog Louise Brückner Wiwe på dette kursus, der stiller skarpt på, hvordan du opnår endnu større forståelse af unge med dobbeltdiagnoser, og hvordan du kan være med til at hjælpe dem.
I løbet af kursusdagen bliver du bl.a. klædt på med:
Viden om unges udvikling af stofanvendelse set i lyset af deres baggrund, begavelse, kognition og personlighedsstruktur Viden om PTSD, kompleks PTSD, udviklingstraumer og senere traumer samt effekten på udvikling af kognition, sindslidelse og misbrugsvarianter Redskaber til, hvordan du i praksis arbejder med den rusmiddelanvendende unge, og hvordan du får indtryk af, hvad der er overgået ham/hende Redskaber til at blive mere præcis i din indsamling af viden og observationer Redskaber til at stille spørgsmål ved egen praksis og årsager til, at tiltag ikke virker Inspiration til at foretage årsagsanalyser og tilrettelægge mere individuelt tilpassede pædagogiske strategier ift. at forstå misbrugets natur for at sikre en mere sandsynlig ned- og udtrapningBarnets Lov påvirker børnehandicapområdet med krav om, at børn og unge med udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser skal inddrages i egen sag. For at kunne sikre børn og unge retten til at blive inddraget, stiller det store krav til dig, der er rådgiver og sagsbehandler, især hvis barnet har kommunikative udfordringer.
På kurset gennemgår vi de mest relevante lovændringer i forhold til børnehandicapområdet, og du får viden om, hvilke praksisnære metoder, du som fagprofessionel kan anvende for at styrke og sikre samarbejdet med børn, unge og deres forældre.