Mental og fysisk parathed - ved vold og trusler på arbejdet - Seminarer
Priser-alm.

Mental og fysisk parathed – ved vold og trusler på arbejdet

Flere og flere ansatte i det offentlige oplever at blive kritiseret, nedgjort, truet eller endda udsat for vold - er du også en af dem?

Mental og fysisk parathed – ved vold og trusler på arbejdet

Quick navigation


Styrk din evne til at håndtere aggressioner, vold og trusler

Flere og flere ansatte i det offentlige oplever at blive kritiseret, nedgjort, truet eller endda udsat for vold – er du også en af dem? Og vil du gerne øge din personlige sikkerhed og handlekraft i kritiske situationer?

Det er en helt naturlig reaktion at blive usikker, bange og tøvende, når du står over for en borger, som er meget aggressiv eller truende i sin adfærd – du får et chok, pulsen stiger og adrenalinen pumpes ud i kroppen. Og hvad sker der så? Måske bliver du handlingslammet, går i panik eller “ryger helt op i det røde felt” – endda på trods af masser af viden om, hvordan du kan løse konflikter eller forsvare dig selv.

Hvis du skal undgå at reagere på dine følelser, så kræver det, at du kan fastholde et mentalt og fysisk parathedsniveau i meget pressede situationer. Det er utrolig vigtigt at optræne dine naturlige instinkter og selvindsigt, så du enten helt kan undgå truende situationer og om nødvendigt komme ud af en fysisk konfrontation.

Når vold og trusler er en realitet på arbejdet, er det samtidig vigtigt, at du er med til at sikre åbenhed og dialog i det kollegiale fællesskab, så følelsesmæssige reaktioner i konfliktsituationer ikke skaber splid eller spænder ben for fagligheden. Det handler om at håndtere vold og trusler – og samtidig bevare den kollegiale opbakning, tillid og respekt.

Indhold

På denne kursusdag sætter eksperterne Kevin McPherson og Jens Hyldahl fokus på, hvordan vi styrker vores mentale og fysiske parathed ved aggressioner, vold og trusler på arbejdet.
Kevin McPherson skærper din evne til at agere korrekt under stærkt pressede situationer med ro, overblik og “is i maven” uden at gøre køb på den etiske og humane side af relationen. Du lærer at genkende de kræfter, der ligger bag den aggressive adfærd, og
du tilegner dig et sæt af redskaber til at reducere og forebygge den.
Jens Hyldahl stiller skarpt på den kollektive mestring af vold og trusler. Der arbejdes med konflikthåndtering efter en høj stress situation i kollegagruppen. Du bliver introduceret til redskaber, som kan bidrage til kollegial førstehjælp med fokus på egne professionelle behov og varetagelsen af de kollegiale gode relationer som en del af sikkerheden.

På dagen får du

Viden om:

Redskaber til at:

Dagens undervisere:

kevin_mcpherson_300pxKevin McPherson, specialist i konflikthåndtering og selvforsvar. Kevin McPherson var i en årrække livvagt for blandt andet topledere i erhvervslivet og voldsramte kvinder, der skulle beskyttes mod tidligere samlevere.

Kevin McPherson har også erfaring som plejer på en retspsykiatrisk afdeling – det gør, at han har konflikthåndtering og til tider fysiske konfrontationer helt tæt inde på livet.

Den viden har han omsat til et nyt koncept og træningsprogram i voldsforebyggelse: “Fra truet til udfordret”. Kevin McPherson er desuden underviser i og forfatter til bogen: “Vold mod ansatte”.

 

jens_hyldahl_300pxJens Hyldahl, cand. mag i psykologi og pædagogik samt uddannet konfliktmægler og kognitiv behandler med speciale i mindfulness. Jens Hyldahl har en fortid i psykiatrien som projektleder for voldsforebyggelsesindsatsen, og han har været ansat i Københavns Kommune, hvor han har arbejdet med unges konflikter.

Jens Hyldahl har også beskæftiget sig med højrisikodømte for vold i kriminalforsorgen.

I dag arbejder Jens Hyldahl bredt med undervisning og rådgivning i konflikthåndtering, herunder hvordan vi beskytter os selv, vores faglighed og arbejdsmiljø mod den hårde belastning, som vold og trusler medfører.

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.628,- for kunder på vores mailliste, og 2.920,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10% ekstra.

Rabatten afhænger af hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.
Priser-alm.

Se status for din arbejdsplads – klik her

PROFESSIONELT RESUME

På dette arrangement producerer Seminarer.dk’s professionelle skribenter et skriftligt resume. Resume’et er tilgængeligt på kursussiden senest 4 dage efter arrangementets afholdelse og kan frit anvendes til intern vidensdeling efter arrangementet.

Du kan læse mere om vores resume’er på Seminarer.dk/nyheder/resume.