Skab den gode relation til borgere med demens - Seminarer
Skab den gode relation til borgere med demens

Skab den gode relation til borgere med demens

Styrk dine relationelle kompetencer i dit professionelle omsorgsarbejde med demente på dette nye kursus. Underviser Rikke Jensen introducerer dig for konkrete metoder til den rette personcentrerede omsorg, der både forebygger konflikter og skaber en god relation til borgeren.

Ramt af demens – men stadig et menneske

75 årige Vivian giver sin omsorgsperson et stort knus, mens hun varmt siger: “Du er så god ved mig!” Vivian er ramt af demens og bor på et plejehjem. Sygdommen har efterhånden sat sine grå spor i sindet – men hun er stadig et menneske med tanker, drømme og ønsker.

Ethvert menneske med en demenssygdom har brug for at blive mødt som et helt menneske – ligesom Vivian.

Borgere med demens har brug for en tryg og tillidsfuld relation til de personer, som skal varetage den daglige pleje og omsorg. De er afhængige af vores professionelle tilgang til kontakten – kun hvis borgeren oplever tillid og tryghed, kan vi skabe et positivt samarbejde.

Det kræver omsorgsfuldhed og evnen til at opbygge en vedvarende relation, hvor borgeren oplever fortrolighed og respekt.

Styrk dine kompetencer inden for demenspleje- og omsorg

På dette kursus sætter Rikke Jensen fokus på den gode relation til demensramte borgere, og du bliver bl.a. introduceret for Relationsmetoden, som hjælper dig med at skabe en god og vedvarende relation og et positivt samspil i hverdagen med demensramte.

Du får indblik i konkrete metoder til at analysere dig frem til den rette personcentrerede omsorg, der forebygger konflikter og skaber den gode relation mellem borgeren og dig.

Kursusdagen vil være en kombination af teori og workshop med plads til at arbejde med konkrete eksempler og problemstillinger fra din hverdag. Kurset tager udgangspunkt i relationsmetoden fra Rikke Jensens bog “Skab den gode relation”.

Ny metode: Relationsmetoden

Rikke Jensens Relationsmetode er ny i demensplejen, og hjælper med til at skabe den gode relation til borgeren. Relationsmetoden er en praksismetode, som synliggør og udvider viften af pædagogiske redskaber.

Metoden guider dig igennem en minipædagogisk analyse, hvor du, på dagen, arbejder med en borger fra egen praksis.

Målet er at vende blikket mod borgeren og kontinuerligt arbejde med relationen som det vigtigste redskab.

Lær blandt andet om, hvordan du:

Læs meget mere om kurset og det spændende indhold her: Kursusbrochure: Skab den gode relation til borgere med demens

Kender du Rikke Jensen?

Rikke Jensen har en uddannelse som pædagog og proceskonsulent kombineret med en diplom i ledelse.

Til dagligt arbejder Rikke Jensen som leder af Aktivitetscenteret “Midtpunktet” på Plejecentret Sølund, mens hun tidligere har arbejdet som demenskoordinator i Tårnby Kommune.

Her superviserede hun hjemmepleje og plejehjem ved komplekse demensforløb, havde borgerrådgivning samt undervist i demens og demenspædagogiske metoder.

På baggrund af sin mangeårige erfaring med demens- og ældrepleje har Rikke Jensen udviklet en relationsmetode i demensplejen og skrevet bogen: “Skab den gode relation” fra 2015.

Hun brænder for dannelsen af den gode relation for derigennem at styrke ældres trivsel og livskvalitet optimalt.

Du kan selv lære at skabe den gode relation til borgere med demens,  med den nye relationsmodel på dette kursus.

Pris

Pris pr. deltager kr. 2.529,- for kunder på vores mailliste og 2.810,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms.

Hvis din arbejdsplads har deltaget flere gange før inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 20% ekstra.

Rabatten er knyttet til jeres EAN-nummer (for arbejdspladser uden EAN-nummer: CVR-nummer).

Læs mere om nyhedsmail fra seminarer.dk – klik her