Implementering af persondataforordningen i praksis - Seminarer
400x292px_persondataforordningen-1

Implementering af persondataforordningen i praksis

Implementering af persondataforordningen i praksis og dokumentation af tiltagene med Wired Relations. Kom på kursus med Henning Mortensen. Læs mere her!
Implementering af persondataforordningen i praksis og dokumentation af tiltagene med Wired Relations

Det er en kompliceret proces at implementere persondataforordningen (GDPR). Er du derfor også udfordret på manglende administrative online værktøjer, viden og kompetencer til at navigere sikkert i persondataforordningens komplekse terræn? Så er der heldigvis hjælp at hente. På denne kursusdag giver formand for Rådet for Digital Sikkerhed, Henning Mortensen, dig viden om GDPR samt kompetencer til at arbejde i dokumentationsværktøjet Wired Relations.

Hvordan behandler du personoplysninger?

Persondataforordningen opstiller rammer for hvordan du må behandle personoplysninger. Henning Mortensen giver dig indblik i baggrunden for loven og hvilke sikkerhedstrusler du står over for. Han gennemgår principper, retligt grundlag for behandling, de registreredes rettigheder og de forpligtelser der påhviler organisationer. Alle reglerne bliver anvendt på praktiske eksempler, som kan kortlægges i dokumentationsværktøjer Wired Relations. På baggrund af dokumentationen i Wired Relations kan du og din arbejdsplads nemt søge på og dokumentere, hvor personoplysninger på borgere, medarbejdere, kunder, leverandører mv. opbevares og behandles – og ikke mindst skabe overblik over forbindelser imellem alle systemer. Værktøjet er derfor med til at sikre, at du ikke kommer i klemme ved behandlingen af personoplysninger.  

Din daglige håndtering af persondata i Wired Relations   

Der er lagt op til en dag, hvor du ikke kun skal høre om persondataforordningen – du skal også lave GDPR-afvejninger i praksis. Du får mulighed for aktivt at arbejde med og overføre din daglige berøringsflade med persondataforordningen i Wired Relations. Wired Relations er en løsning, der taler for sig selv. Det er brugervenligt, gratis og kan bruges af alle. Desuden er det med til at lette din arbejdsgang med at administrere og håndtere persondata.

Faktaboks om Wired Relations

Wired Relations er en online tjeneste, hvor du let kan dokumentere dine GDPR tiltag på en struktureret måde. Løsningen er født ud af et ønske om, at alle skal have mulighed for at tilvejebringe garantier for en god beskyttelse af privatlivets fred – for borgere, for kunder, for ansatte og andre interessenter. Løsningen giver overblik, og dokumentationen til myndigheder og interessenter ligger klar, hvis du skulle få brug for det. Løsningen er designet, så du ikke behøver at have stor viden om GDPR. Løsningen er gratis for små organisationer, der registrerer mindre end ti systemer eller processer.

Dagens udbytte

Ved deltagelse på denne kursusdag får du aktivt kortlagt dit eget system i Wired Relations. Du skal bl.a. oprette en leverandør, tilknytte et system, tilknytte data og for data bestemme formål, hjemmel, oplysning, sletning, tredjelandsoverførsel og andre obligatoriske forhold, der skal dokumenteres i forhold til GDPR. Når dagen er slut har du oprettet hele eller dele af et system, som du kan arbejde videre med når du kommer hjem.

Eksempelboks på daglig brug af system og personoplysninger

Program: Microsoft CRM, DUBU, Journal EasyPlan, WBA-Refusion, Extens, KMD, Rambøll Care

Leverandør: Microsoft, Netcompany, DataSign, Medialogic A/S, ITS, KMD, Rambøll Informatik

Personoplysninger: Navn, adresse, telefonnummer, mail, kanal/klient, samtykke, transaktionshistorik, IP-adresse, ordrehistorik, fakturahistorik

Dertil giver Henning Mortensen dig viden om persondataforordningen i henhold til bl.a.:

Dagens underviser:

Henning Mortensen har gennem 18 år arbejdet med informationssikkerhed og beskyttelse af personoplysninger. Han har tidligere, som chefkonsulent i Dansk Industri, forfattet en lang række praktiske vejledninger om informationssikkerhed og persondatabeskyttelse. I dag er Henning Mortensen til daglig CISO og Chief Privacy Officer i en stor dansk virksomhed, formand for Rådet for Digital Sikkerhed, medlem af Datarådet og Virksomhedsrådet, iværksætter og Privacy Evangelist hos Wired Relations og en anerkendt underviser i praktisk GDPR.   

Denne kursusdag henvender sig til dig, der i det daglige administrerer, modtager og håndterer personoplysninger.

Du bedes medbringe din computer da du aktivt skal arbejde i Wired Relations.

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.655,- for kunder på vores mailliste, og 2.950,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10 %, hvis I er guldkunder. 5 % hvis I er sølvkunder.

Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.

priser-seminarer.dk

Se status for din arbejdsplads – klik her

DELTAGERBEVIS
Du får deltagerbevis på dagen