Psykoser - set inde- og udefra - Seminarer
400x292px_-psykose

Psykoser – set inde- og udefra

Denne kursusdag stiller skarpt på psykoser og de udfordringer, som der kan opstå, når vi arbejder med borgere eller patienter i psykose. Læs mere her!
Psykoser – set inde- og udefra: Hvordan skaber vi en god og tryg relation til borgere i psykose?

Vi kan alle føle os usikre i mødet med borgere eller patienter, som har en psykose. Dens “mørke kræfter” får virkelighed og fantasi til at smelte sammen, og psykosen forandrer store dele af den syges personlighed. Det kan være svært at forstå og handle ud fra. Hvad gør vi f.eks., hvis en borger eller patient hører eller ser noget, som ingen andre opfatter, føler sig forfulgt, angst eller unaturligt opstemt?

Psykoser medfører ofte en ændret logik og nye spilleregler – og vi risikerer, at en borger i psykose møder os med mistillid og en forventning om, at vi ikke vil ham eller hende det godt. Personen kan også have svært ved at udtrykke sig klart eller holde fast i sætninger, hvilket udfordrer vores kommunikation med hinanden.

For, at vi kan hjælpe og samarbejde med en borger, som har en psykose, er det vigtigt, at vi har en solid viden omkring psykoser, de forskellige symptomer og personens adfærd – set både inde- og udefra. Det er også vigtigt, at vi inddrager mennesket bag den psykiske lidelse for bedre at kunne nå, forstå og danne en alliance med vedkommende.

Dagens indhold

Denne kursusdag stiller skarpt på psykoser og de udfordringer, som der kan opstå, når vi arbejder med borgere eller patienter i psykose. Dagens underviser specialpsykolog Bjarke Rasmussen giver dig en teoretisk indsigt i og øget forståelse for denne borger- eller patientgruppe, som ofte bliver misforstået. Du får også redskaber til, hvordan du kan møde borgere i psykose på en måde, der skaber større tryghed og gensidig tillid.

På dagen får du

Dagens teoretiske gennemgang indeholder løbende små korte praksisopgaver, der udføres i plenum og afsluttes med case-øvelser, hvor korte psykopatologiske patienthistorier gennemgås.

Dagens underviser

Bjarke Rasmussen, autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og specialpsykolog i psykiatri. Bjarke Rasmussens arbejdsmæssige baggrund spænder fra privatpraktiserende psykolog til ledende psykolog på et socialpsykiatrisk bosted til specialpsykolog på et psykiatrisk sengeafsnit. Bjarke Rasmussen har gennem sin uddannelse til specialpsykolog arbejdet i alle områder i psykiatrien, både i ambulant- og sengeafsnitsregi. Gennem hele sit arbejdsliv har Bjarke Rasmussen haft en forkærlighed for de psykotiske patienter, som ofte bliver misforstået, på grund af deres oplevelsesverden, som kan være svær at forstå.

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.655,- for kunder på vores mailliste, og 2.950,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10 %, hvis I er guldkunder. 5 % hvis I er sølvkunder.

Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.

priser-seminarer.dk

Se status for din arbejdsplads – klik her

DELTAGERBEVIS
Du får deltagerbevis på dagen