E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend
< Afholdte arrangementer / Alt hvad du har brug for at vide om sekundær traumatisering

 

Alt hvad du har brug for at vide om sekundær traumatisering

TID & STED

Aflyst på grund af sygdom. Vi melder nye datoer ud så snart det er muligt. Følg eventuelt vores nyhedsmail for at holde dig opdateret.

Denne dag bliver du klogere på traumer og lærer at forstå forskellen på primær traumatisering og sekundær traumatisering.

OBS: Aflyst på grund af sygdom. Vi melder nye datoer ud så snart det er muligt. Følg eventuelt vores nyhedsmail for at holde dig opdateret.

Alt hvad du har brug for at vide om sekundær traumatisering. 

Nogle mener, at sekundær traumatisering er “lige en tand for flippet”, men du ved bedre, for du har set det med egne øjne. Enten på kollegaer i form af fx stress-reaktioner, eller hos børn som decideret overtager deres forældres symptomer. Du kender alt for godt de konsekvenser, sekundær traumatisering kan få, når det bliver opdaget for sent. Men ved du, hvilke symptomer, du skal kigge efter hos dine kollegaer for at tage det i optrækket? Ved du, hvad du skal gøre med 7 årige Mustafa, som pludselig overtager mors eller fars traumer fra en krig, som han ellers aldrig har set? Hvad skal du egentlig gøre for ikke selv at blive ramt af sekundær traumatisering?

Alle disse spørgsmål kan du få svar på, på denne temadag, hvor du både får den nyeste viden på området, men også deltager i konkrete øvelser som du og din arbejdsplads kan bruge efterfølgende.

Udbytte:

På denne dag bliver du klogere på traumer og lærer at forstå forskellen på primær traumatisering og sekundær traumatisering. Du får praksiseksempler på, hvordan sekundær traumatisering kommer til udtryk både for børn, men også for fagpersonale. Du kommer både omkring kognitive, følelsesmæssige, fysiske og adfærdsmæssige symptomer, så du bedre bliver i stand til at opdage, hvad det er der sker, når det sker, i stedet for bagefter.

Vi ved at sekundær traumatisering samlet set rammer flere og flere. Og hvis ikke det er dig, er det måske en nær kollega. Derfor bruger vi god tid på dagen på at komme omkring, hvad du kan gøre i dit arbejde med mennesker, som har traumereaktioner, for det er ikke ligegyldigt, hvordan du håndterer deres traume. Vi kigger i den forbindelse også på den relation, som du har med den traumatiserede – for det er lige så vigtigt at undgå, at du får en sekundær traumatisering, som det er at hjælpe den traumatiserede. Tænk det som når stewardessen på et fly minder dig om, at du selv skal tage din iltmaske på, før du kan hjælpe andre.

Helt konkret kigger vi bl.a. på hvordan du som professionel passer på dig selv, i form af:

  1. Rolleafklaring
  2. Afstemning af forventninger
  3. Supervision
  4. Hvad skal du gøre når du kommer hjem?

Netop fordi det er så vigtigt, at du bliver opmærksom på at passe på dig selv og dine kollegaer, bliver denne temadag også rig på øvelser. Øvelserne er tilpasset specifikt til deltagerne på temadagen, og kan således tages med hjem og bruges efterfølgende. Dagens øvelser adresserer bl.a.:

  • Hvordan bliver du bevidst om dine egne stress symptomer?
  • Hvordan ved du, at din kollega er presset?
  • Hvordan håndterer du stress i en krisesituation?

Målgruppe:

Sekundær traumatisering er en overbelastningsreaktion, som kan opstå hos alle der beskæftiger sig med krise, sorg og traumer. Denne temadage er relevant for dig, hvis du fx arbejder med voldsramte eller omsorgssvigtede. Ligeledes hvis du arbejder med kriser, traumer, kroniske sygdomme, eller på en akutmodtagelser mm.

Dagens underviser er Mozhdeh Ghasemiyani som er uddannet traumepsykolog fra bl.a. Johns Hopkins og Oxford Universiteter. Hun arbejder både som kliniker og uafhængig konsulent for bl.a. Læger Uden Grænser. Mozhdeh har samtidig selv en baggrund som flygtet fra det iranske præstestyre, som hun kan trække på og inddrage, når det er relevant.

 

Priser og rabatmuligheder


Pris pr. deltager kr. 2.628,- for kunder på vores mailliste, og 2.920,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10% ekstra.

Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.
Priser-alm.

Se status for din arbejdsplads – klik her

Deltagerbevis

Du får deltagerbevis på dagen.

Gå til top