E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend
< Aktuelle arrangementer / Sorg hos børn og unge – kroppens rolle i sorgprocessen

 

sorg hos børn

Sorg hos børn og unge – kroppens rolle i sorgprocessen

TID & STED

Den 09. oktober 2019 på Scandic Hvidovre
Den 10. oktober 2019 på Scandic Aarhus Vest

Begge dage kl. 09.00-16.00

Tilmeld

Sorg hos børn og unge

Hvert år mister cirka 2.000 børn under 18 år en forælder, hvilket svarer til, at 5 børn hver eneste dag mister en forælder. Barnet eller den unge bliver revet ud af sin trygge tilværelse og står over for et nyt vilkår i livet. Sorgens dybe ensomhed bor i kroppen og påvirker børnenes måde at være i verden på. Tabet og erfaringen former barnet eller den unge og sætter sig i kroppen.


I dit arbejde møder du til tider børn og unge, der mister eller har mistet en nærtstående. Det sætter krav til dig som fagprofessionel om at have forståelse for, hvad der sker hos disse børn og unge, og hvilke konsekvenser det har for dem på længere sigt, så du kan støtte børn og unge, der mister, bedst muligt.

Følelser – et kropsligt fænomen

Ny forskning viser, at kroppen spiller en stor rolle i sorgprocessen, hvorfor det er vigtigt, at vi skaber opmærksomhed om kroppen i arbejdet med sorgen. Kroppens hukommelse spiller en central rolle i bevaringen af den fortsatte relation til den afdøde. Det være sig fornemmelser for hjem og tilhørsforhold, relationer og intimitetsstrukturer, samt hvordan kulturelle normer for sorg bliver optaget på et kropsligt niveau. Det er vigtigt at anerkende, at selvom følelser også involverer tanker, er de først og fremmest et kropsligt fænomen.

Kursusdagen giver dig helt ny viden og unikke supplerende perspektiver til arbejdet med børn og unge i sorg. Derudover får du nødvendig baggrundsviden til at kunne rådgive pårørende, der skal støtte børn og unge gennem sorgprocesser efter at have mistet. Kursusdagen byder ydermere på cases og oplæg til refleksion i relation til dit arbejde med børn og unge, der mister, og henvender sig særligt til dig, der arbejder med børn i skolealderen og unge til op i starten af tyverne.

Dagens ekspert

Allan KøsterDagens underviser er ph.d. og post doc. Allan Køster, der indgår i teamet ved forskningsprojektet ”Sorgens Kultur” på Aalborg Universitet ledet af professor Svend Brinkmann. Allan Køsters forskningsperspektiv er på eksistentielle og fænomenologiske aspekter af sorgen – hvilket vil sige, hvordan sorg bliver oplevet af individet. Allan Køster har særligt fokus på kroppen, og hvordan sorgen former os i et bredere livsperspektiv, og specifikt hvordan dette ser ud hos personer, der har mistet i barndommen eller ungdommen.

Dagens indhold

Ph.d. og post doc. Allan Køster sætter fokus på kropshukommelsens rolle i sorgprocesser. Du får præsenteret helt ny viden om, cases i og supplerende perspektiver på følgende:

  • kroppens fundamentale rolle i sorg
  • hvordan vi skaber opmærksomhed på kroppen i arbejdet med sorgprocesser
  • hvordan sorgprocesser opleves fra individets perspektiv, herunder ensomhed og måden at være i verden på
  • hvilken central rolle kropshukommelsen spiller i bevaringen af den fortsatte relation til den afdøde
  • hvorfor kropshukommelsen er relevant for at kunne bevare kontakten og dermed et bånd til den afdøde
  • råd og vejledning til dig og som du kan give de pårørende, der skal støtte barnet/den unge gennem sorgprocesser efter at have mistet

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.655,- for kunder på vores mailliste, og 2.950,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10 %, hvis I er guldkunder. 5 % hvis I er sølvkunder.

Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.

priser-seminarer.dk

Se status for din arbejdsplads – klik her

DELTAGERBEVIS
Du får deltagerbevis på dagen

Gå til top