E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend
< Aktuelle arrangementer / De vrede børn

 

vredeshåndtering

De vrede børn

TID & STED
Workshoppen består af to dage og afholdes både i Jylland og på Sjælland. Du kan vælge i mellem:

Den 31. maj og 1. juni 2018 på Scandic Ringsted
Dag 1: kl. 9.30-16.00. / Dag 2: kl. 8.30-15.00

Den 13. juni og 14. juni 2018 på Scandic Silkeborg
Dag 1: kl. 9.30-16.00. / Dag 2: kl. 8.30-15.00

Tilmeld

Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven – forstå og håndter følelserne i fællesskab

Sådan hjælper du børn mellem 5-9 år med at forstå og håndtere vrede

Vi kender dem alle – de vrede børn. De findes i enhver børnehave eller skoleklasse. De viser deres vrede med sprog og handlinger: De siger ’Du er dum, fed og grim’, ’Du fatter ingenting’ og ligefrem ’Din fucking luder’. Det kan også være, at de slår, bider, kradser og stikker af.  

Børns voldsomme vrede kan få store konsekvenser både for dem selv, andre børn og for de voksne. Selv den bedste professionelle kan have svært ved at forstå og håndtere de stærke følelser. Samtidig er det ofte de vrede børn, der føler sig allermest misforstået. Det er børn, der beskrives med det, de mangler: De mangler empati, impulskontrol og opmærksomhedsstyring. Det er også de børn, som ofte bliver set skævt til af jævnaldrende. Og som risikerer at stå udenfor fællesskabet.

Derfor er det vigtigt, at vi flytter opmærksomheden fra børns uhensigtsmæssige adfærd til de følelser og hensigter, der ligger til grund. Udgangspunktet er, at alt det som børn siger og gør giver mening – set i lyset af deres livshistorier, betingelser og erfaringer. Først når vi forstår meningen, kan vi arbejde med at forandre de uhensigtsmæssige reaktionsformer og med at nedbringe konsekvenserne af dem, så børnene lærer at forstå og begribe deres vrede.

Vredeshåndtering – Workshoppens indhold

På denne 2 dages workshop får du en unik mulighed for at blive endnu bedre til hjælpe børn med at forstå og håndtere vrede. Alt sammen med det formål:

  • at styrke børnenes trivsel og udviklingsbetingelser generelt
  • at styrke børnenes resiliens og selvkontrol
  • at opnå nye professionelle forståelser og handlemuligheder – specifikt ift. børn med udadrettede reaktioner

Workshoppens undervisere Maria Dressler og Camilla Obel har specialiseret sig i vredeshåndtering med fokus på, hvordan vi kan møde børnene, forstå dem og lære dem at forstå sig selv, inden det ender i intervention og mistrivsel. Det helt særlige ved denne workshop er, at teorien bliver koblet til praksis med introduktion til en lang række øvelser og lege.

Udbytte

Teori:

  • Introduktion til en almenpsykologisk forståelsesramme, der kvalificerer arbejdet med børn, der er udadreagerende. Men det gælder også de børn, der bliver vrede, men som ikke gør tydeligt opmærksom på sig selv.
  • Introduktion til det teoretiske grundlag for at arbejde med børns vrede – fokus er på sociale relationer samt betydningen af konkrete forventninger, forståelser og handlinger.
  • Traumeteoretiske perspektiver, som gør det muligt at forstå selv de uforståelige reaktioner hos børn.

Alle de perspektiver, som bliver præsenteret, kan underbygges med neuropsykologisk forskning.

Redskaber:

  • Samtaleteknikker –  hvordan bliver du klogere på barnets perspektiv? Hvad kan du spørge om? Og hvordan? Og hvad kan du forvente, at et barn mellem 5 og 9 år forstår?
  • Introduktion til en række konkrete lege og øvelser, som er direkte impleménterbare i det daglige arbejde med børn.      

Der sondres mellem aktiviteter, der er:

1) Kropsligt regulerende. De kan fx bidrage til at få det hyperaktive barn til at falde mere til ro og dermed være mere modtagelig for læring.

2) Følelsesmæssigt regulerende. De kan fx bidrage til at almengøre de følelser, som mange børn har, uden at vide at andre også har dem. De kan også bidrage til at blive klogere på hvilke stærke følelser, der sommetider kan få et barn til at reagere.

3) Refleksion og mentalisering. De kan fx bidrage til at styrke børnenes kompetencer til at sætte sig i andres sted.

Igennem hele workshoppen er der fokus på børns fællesskaber og på, at individuelle forandringer bedst kan ske i fællesskab med andre børn. Alle aktiviteter er tilrettelagt, så de er meningsfulde for alle børn. Dog er der også være inspiration at hente til dig, som primært ser børnene en til en.

Undervisere

Maria Dressler er autoriseret psykolog og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Maria Dressler har bred erfaring fra børne- & unge området og traumebehandlingsfeltet.

Hun har igennem mange år beskæftiget sig med de udsatte grupper i samfundet – både individuelt, i grupper og i større fællesskaber. Maria Dressler er en erfaren underviser og foredragsholder.

camilla-obelCamilla Obel er uddannet lærer, og har igennem mange år arbejdet som skoleleder. Camilla Obel har stor erfaring med børn og unge, der balancerer på randen af eksklusion, og børn med svære livsbetingelser.

Hun har et indgående kendskab til specialundervisning, både fagligt, didaktisk og pædagogisk og samtidig en stor viden om det almene område.

Gennem de seneste år har både Maria Dressler og Camilla Obel været udviklere og projektledere på ““Diamantforløbene – vredeshåndtering for børn, unge og professionelle”. De har sammen skrevet bøgerne ’Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven – forstå og håndter følelserne i fællesskab’ og ’Vredeshåndtering for unge’.

Artikel fra underviserne: Vrede hos børn – når problemer også er løsninger. 

PRISER

Prisen for deltagelse afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.

Se status for din arbejdsplads på www.seminarer.dk under loyalitetsrabat v.h.a. EAN- eller CVR-nummer, hvor du også kan se vores øvrige arrangementer og tilmelde dig vores nyhedsmail. Her kan du også læse gældende betalings- og afbestillingsregler.

Find din pris her:

vrede-børn-priser

VÆR OPMÆRKSOM PÅ:

Er overnatning inkluderet i prisen? Nej overnatning er ikke inkluderet i prisen, men du kan overnatte på de pågældende hoteller til fordelagtige priser. Prisen for et enkelt værelse koster 895 kr. for deltagere på vores workshop. Prisen inkluderer en lækker morgenmadsbuffet. Tilbuddet gælder så længe, der er ledige værelser.

For at bestille et værelse på Scandic Ringsted skriver du en mail direkte til hotellet: meeting.ringsted@scandichotels.com. Bemærk: Du skal booke inden den 17. maj for at få et værelse til den fordelagtige pris.

For at bestille et værelse på Scandic Silkeborg skriver du en mail direkte til hotellet: silkeborg@scandichotels.com. Bemærk: Ved bestilling hos Scandic Silkeborg skal du oplyse bookingkode SEM130618. Tilbuddet gælder så længe, der er ledige værelser.

DELTAGERBEVIS

Du får et deltagerbevis på workshoppen.

Gå til top