Forældreansvarsloven, Familieretshuset og konfliktmægling - Seminarer
400x292px_Forældreansvar

Forældreansvarsloven, Familieretshuset og konfliktmægling

Fra den 1. april 2019 træder den nye familieretshuslov i kraft. En lov, der har et særligt fokus på barnets trivsel i et nyt familieretligt system. Bliv helt skarp på den nye lov med denne dag!
Forældreansvarsloven, Familieretshuset og konfliktmægling
– få indblik i det nye familieretlige system og redskaber til konfliktløsning

Den 1. april 2019 træder den nye familieretshuslov i kraft. En lov, der har et særligt fokus på barnets trivsel i et nyt familieretligt system.

Antallet af samværssager er eksploderet siden 2007. For nogle forældre fylder konflikten med den anden så meget, at de har mistet fokus på, hvad der er det bedste for deres barn, og flere børn oplever, at forældrene bringer systemet i spil.

For at beskytte børn fra skilsmissefamilier mod negativ påvirkning har regeringen i samarbejde med Folketinget udarbejdet et nyt familieretligt system, der varetager børnenes interesser.

Se også artikel fra autoriseret psykolog Marie-Louise Dessau og master i konfliktmægling Maja Markman: Familieretshuslov: Dialog er ønskelig ved konflikt og midlet til at nå mål

Børn, hvis forældre har konflikt, trives dårligere sammenlignet med andre børn, hvis forældre er gået fra hinanden. Depression, angst, social isolation, aggressions- og adfærdsproblemer, selvmordstanker, selvskade og dårlige skolepræstationer er nogle af de konsekvenser, konflikter mellem forældrene over længere tid kan have for deres børn.

Derfor er din rolle som fagprofessionel i myndighedssagsbehandlingen og i udfører-funktionen så utrolig vigtig. På denne høj-aktuelle kursusdag får du viden om, hvad lovgivningen og lovændringen får af betydning for, hvordan loven skal anvendes i kommunal sammenhæng for bedst at sikre børnene. Derudover bliver du beriget med redskaber til konfliktløsning og konfliktmægling i det faglige samarbejde med konfliktfyldte skilsmisseramte forældre.

Dagens faglige program

Kl. 9.00-12.00:

Kl. 13.00-16.00:

Dagens eksperter

Maja Markman er uddannet cand.jur. og har en Master i Konfliktmægling (MKM) fra Københavns Universitet. Maja Markman er afdelingsleder ved Børnehus Hovedstaden og har bibeskæftigelse som mægler.

Hun har arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier i 12 år som bl.a. jurist, underviser, oplægsholder, mægler og leder.

Marie-Louise (Malou) Dessau er autoriseret psykolog og har en Master i Udsatte Børn og Unge fra Aalborg Universitet. Malou Dessau er leder af Suhmsgade familiebehandling i Borgercenter Børn og Unge i Københavns Kommune.

Hun har arbejdet med Udsatte børn, unge og deres familier i 17 år som psykolog, familiebehandler, konsulent og leder. Malou Dessau har undervist i Inddragende netværksmøder for Seminarer.dk igennem de sidste 7 år.

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.655,- for kunder på vores mailliste, og 2.950,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 20% ekstra.

Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.

priser-seminarer.dk

Se status for din arbejdsplads – klik her

DELTAGERBEVIS
Du får deltagerbevis på dagen