Selvkontrol hos børn kan opøves – sådan gør du?
Har vi ikke alle stået i supermarkedskøen, siddet til et selskab eller haft podens klassekammerater til børnefødselsdag og talt til 10 – nogen gange meget mere – fordi et skrigende barn ikke har fået sit ønske opfyldt og ingen kontrolredskaber har til at tøjle sin skuffelse med. Det handler ganske rigtigt om selvkontrol, eller nærmere manglen på samme. Den nyeste forskning viser faktisk, at hvis børn lærer selvkontrol i en tidlig alder, er det muligt at forebygge antisocial og kriminel adfærd.
Vores evne til at styre vores impulser, tanker og følelser grundlægges tidligt i livet, og denne kontrol er en uhyre vigtig egenskab til senere trivsel. Den gode nyhed er, at selvkontrol kan opøves. En Campbell-forskningsoversigt over internationale forskningsresultater på området viser, at hvis børn lærer selvkontrol i en tidlig alder, er det muligt at forebygge antisocial og kriminel adfærd.
Se også vores populære kursus: “Styrk børns selvregulering“. I spidsen for kurset står specialist i børneneuropsykologi Nanna Kruuse.
Siden 1960’erne er der gennemført talrige undersøgelser, der belyser betydningen af selvkontrol i forhold til børns udviklingsforløb. Hvem kender ikke den amerikanske psykolog Walter Mischels berømte skumfiduseksperiment hvor børnene skal holde ventetiden ud for at gøre sig fortjent til endnu en skumfidus?
Man kan også pege på undersøgelsen i Dunedin i New Zealand, hvor børn født 1972-1973 blev fulgt op gennem deres barndom og ungdom og langt ind i voksenalderen. Undersøgelsen viser, at piger har mere kontrol over sig selv end drenge, og at det er mere sandsynlig hos børn, der er intelligente og er vokset op under gode økonomiske kår. Det mest interessante er dog, at kontrol over sig selv har en selvstændig virkning på tværs af køn, baggrund og begavelse. Og ikke alene det, selvkontrol virker som en styrke, man har mere eller mindre af, og den påvirker alle de undersøgte facetter ved tilværelsen.
3 gode råd om selvkontrol fra eksperten
Selvkontrol i barndommen er en særdeles vigtig forudsigelse for, hvordan det vil gå et barn i fremtiden. Forskningen er klar i mælet om, at lav kontrol over sig selv er blandt de mest veldokumenterede risikofaktorer, når det gælder børn og unges fare for at komme ud på et skråplan og havne i kriminalitet. Men den har også vist, at vi målrettet kan træne børns selvkontrol allerede fra 2-års alderen.
Så hvordan kommer du i gang? Vi har spurgt psykolog og leder af Pædagogisk Psykologisk Uddannelsesrådgivning på Aarhus Universitet, Rune Kappel, som er en af de få danske eksperter og ifølge ham, er der særligt tre ting, du skal være opmærksom på, når du træner børn og unges kontrol.
1. Det kræver selvkontrol at træne selvkontrol
Når man træner kontrol over sig selv bruger man også af den – så hvis du f.eks. vil hjælpe Peter på 12 med styring af emotioner, så han ikke ryger i clinch med klassekammeraterne i frikvarteret, skal du forvente, at der vil ske en forværring inden du ser en effekt af træningen. Derfor kan det også være en fordel at slække på andre krav. Vi kan ganske enkelt ikke forvente at se en forbedring i matematik og frikvarteret samtidig.
Vi er nødt til at vælge, hvor vi sætter ind. Derfor er det også vigtigt, at vi som team er enige om, hvad det er, vi arbejder med først og så bakke op om det, så Peter kan få frigivet ekstra kontrol til at styre sine emotioner, selvom det så måske betyder, at han ikke får lavet helt så meget i timerne. Når noget er blevet en vane, tærer det ikke længere på selvkontrolskontoen, og så kan I begynde at træne selvkontrol i andre sammenhæng.
Se også vores populære kursus: “Styrk børns selvregulering“. I spidsen for kurset står specialist i børneneuropsykologi Nanna Kruuse.
2. Træningen må ikke være fag-faglig
Når du træner børn og unges kontrol over sig selv er det vigtigt, at øvelserne ikke har faglig karakter. Mange af de bogligt svage elever, som også har en lav grad af kontrol, vil kunne forbedre deres præstation i skolen, hvis de får en større grad af selvkontrol. Fordi f.eks. ydelses- og vedholdenhedskontrol lærer dem at fortsætte med en opgave, selvom den er svær eller kedelig. Eller fordi en større grad af impulsstyring gør dem i stand til at holde fokus og koncentrerer sig i længere tid af gangen. Samtidig giver ikke-faglige øvelser også mulighed for, at vi kan rose elever, som ikke er vant til at få ros i skolesammenhæng.
Det kan i sig selv have en styrkende effekt på selvkontrollen. Ligesom vi heller ikke skal glemme, at der i hver klasse sidder elever med høj kontrol over sig selv, som knokler uden at høste stor faglig ros for det. Træning af kontrol giver os ikke bare mulighed for at anerkender de elevers arbejde, de kan også være med til at hjælpe nogle af de elever, som normalt klarer sig godt fagligt, men ikke har en stor grad af selvkontrol. På den måde får vi mulighed for at implementere nye roller i klassen og vise eleverne, at alle har værdi i f.eks. et gruppearbejde.
3. Selvkontrol er ligesom en bankkonto, som vi skal huske at sætte ind på, så vi ikke får overtræk.
Vi er nødt til at tænke på selvkontrol som en bankkonto, som vi sætter ind på og hæver fra. Er der ikke balance mellem de to ting, kan børn og unge ikke opretholde deres normale grad af selvkontrol. Aktivering af selvkontrol kan måles rent fysisk ved f.eks. ujævn hjerterytme og et relativt hurtigt fald i blodsukker.
Ligesom nogle føler sig udmattede efter at have spidsbelastet deres selvkontrol. Hvile, søvn og mad er alle måder, du kan bruge til at sætte selvkontrol ind på kontoen med. Men ting som positive sociale oplevelser og grin er også med til at give plus på kontoen. Hensigtsmæssig brug af selvkontrol bør også være en del af træningen. Nogle af de børn, som ofte er i konflikt med venner eller voksne har faktisk en stor grad af selvkontrol. De bruger den bare på at kæmpe i stedet for at lytte og søge kompromiser.
Se alle vores kurser og efteruddannelser til pædagoger her
Søg den relevante viden
Der er mange fordele ved at træne børn og unges kontrol over sig selv. De mindre børn får lettere ved at honorere de krav, vi stiller til dem i børnehaven, de bliver bedre til at lege sammen og bedre til at navigere i konflikter. I forhold til de større børn og unge, giver en øget grad af selvkontrol mere undervisningstid, fordi de bliver bedre til at arbejde selvstændigt og i længere tid af gangen. Derfor er det så vigtigt, at vi får mere viden om eks. de fire typer af selvkontrol og sammenhængen mellem selvkontrol og intelligens.
Men også, at vi indhenter praksisviden, så vi har værktøjerne til, hvordan kontrol over sig selv trænes. Grundingredienserne skal være på plads, for at vi selv kan lave selvkontrolsøvelser.
Hvad skumfiduser kan lære os om selvkontrol
For snart 50 år siden gennemførte Walter Mischel sit berømte skumfidus-eksperiment der betød, at selvkontrol nærmest blev synonym med skumfiduser.
Eksperimentet, udført i 1960’erne på Stanford University, undersøgte børns evne til at udskyde tilfredsstillelse. Børnene blev tilbudt et skumfidus og fik mulighed for at spise det med det samme eller vente i 15 minutter for at modtage et ekstra skumfidus som belønning. Mischels forskning viste betydelige forskelle i børnenes evne til at vente. Nogle børn spiste straks skumfiduset, mens andre anvendte forskellige strategier for at distrahere sig selv og dermed vente på den større belønning.
Dette eksperiment havde langtrækkende konsekvenser. Det antydede, at evnen til at udskyde tilfredsstillelse var knyttet til bedre resultater senere i livet, herunder akademisk succes og bedre social adfærd. Mischels arbejde bidrog væsentligt til forståelsen af selvkontrol og impulsivitet hos børn og har inspireret yderligere forskning i, hvordan disse færdigheder udvikles og kan forbedres. Hans arbejde understreger vigtigheden af at lære børn selvkontrol som en del af deres tidlige udvikling, hvilket kan have langvarige positive effekter på deres liv.
