Refleksioner over den nye danske udbudslov - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Refleksioner over den nye danske udbudslov

Blogindlæg af Claus Berg, advokat og specialist i udbuds-, kontrakt- og entrepriseret. Forslaget til Danmarks første udbudslov er den 18. marts 2015 blevet fremsat i Folketinget. Den nye danske udbudslov forventes at træde i kraft den 1. oktober 2015 og vil på en række områder ændre på håndteringen af fremtidige udbud af offentlige kontrakter om […]

Refleksioner
Blogindlæg af Claus Berg, advokat og specialist i udbuds-, kontrakt- og entrepriseret.

Forslaget til Danmarks første udbudslov er den 18. marts 2015 blevet fremsat i Folketinget. Den nye danske udbudslov forventes at træde i kraft den 1. oktober 2015 og vil på en række områder ændre på håndteringen af fremtidige udbud af offentlige kontrakter om varer og tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder.

Kendskabet til de nye regler for udbudsprocedurer har vital betydning for både offentlige myndigheder og private leverandører – ikke mindst set i lyset af den store volumen på ca. 300 mia. kr., som det offentlige årligt indkøber for.

Forenkling, større klarhed og fleksibilitet?

Den nye danske udbudslov er en implementering af det nye udbudsdirektiv, som blev vedtaget i EU i foråret 2014. Loven indeholder dog også nyskabelser, som ligger uden for selve udbudsdirektivet og alene vil gælde for Danmark.

Formålet med loven er bl.a. at skabe forenkling, fleksibilitet og klarhed set i forhold til de nugældende udbudsregler.

På visse punkter er loven da også udtryk for ikke mindst en større – og kærkommen – fleksibilitet end de nugældende regler. Dette gælder bl.a. den markant udvidede adgang til at anvende ”udbud med forhandling” og muligheden for at forkorte fristerne for ansøgning om prækvalifikation og afgivelse af tilbud.

Til gengæld er det i høj grad diskutabelt, om loven også skaber den tiltrængte forenkling og klarhed, som også er lovens hovedformål.

Det må efter min opfattelse erkendes, at loven med sine i alt 199 paragraffer dels af sine læsere kræver meget nyt stof at sætte sig ind i, dels indeholder plads til forskellige tolkninger på centrale områder.

Hvad ligger der f.eks. nærmere i de nye krav om, at evalueringsmetoden skal beskrives i udbudsmaterialet – skal alle detaljerne i et eventuelt pointsystem oplyses på forhånd, eller kan ordregiver nøjes med en mere overordnet beskrivelse af den systematik, der vil blive anvendt ved evalueringen?

Hvad er nyt?

Blandt de mange nyskabelser kan bl.a. fremhæves følgende:

  • Annonceringspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien bliver afskaffet (tilbudslovens afsnit II)
  • Der indføres et nyt ”light-regime” for en række personlige tjenesteydelser som sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige ydelser, hvis kontraktværdien overstiger en ny tærskelværdi på 5.580.000 kr.
  • Det bliver markant lettere end i dag at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog
  • Der indføres en helt ny udbudsform, som sigter på udvikling og indkøb af innovative varer mv. (innovationspartnerskaber)
  • Ordregiver skal fremover offentliggøre hele udbudsmaterialet samtidig med selve udbudsbekendtgørelsen, også i udbud med prækvalifikation
  • Ordregiver har mulighed for at forkorte de nugældende frister for ansøgning om præ-kvalifikation og afgivelse af tilbud
  • Der indføres nye udelukkelsesgrunde, herunder deltagelse i karteller – suppleret med en adgang for udelukkede virksomheder til at rense sig selv, f.eks. ved betaling af erstatning og udformning af compliance-programmer (”self cleaning”)
  • Adgangen til at indlede en dialog mellem ordregiver og bl.a. potentielle tilbudsgivere inden selve udbuddets annoncering tydeliggøres, herunder mulig inhabilitet for den potentielle leverandør
  • Ansøgere/tilbudsgivere vil fremover i første omgang kunne nøjes med at udfylde en elektronisk ”egen-erklæring” frem for fremlæggelse af omfattende dokumentation for deres egnethed, herunder årsrapporter mv.
  • Regulering af mulighederne for at inddrage livscyklusomkostninger og totalomkostninger i tilbudsbedømmelsen
  • Krav om offentliggørelse af evalueringsmetoden i udbudsmaterialet
  • Mulighed for udskiftning af underleverandører og deltagere i konsortier under selve udbudsprocessen
  • Præcisering af bl.a. specifikke økonomiske grænseværdier for, hvornår der lovligt kan foretages ændringer i de indgåede kontrakter, inden dette kræver et helt nyt udbud
  • Ny pligt for ordregiver til at bringe indgåede kontrakter til ophør i utide, hvis Klagenævnet for Udbud i mellemtiden har annulleret tildelingsbeslutningen.

Praktiske konsekvenser

Den nye udbudslov vil på en lang række punkter kræve omlægning af især ordregiveres hidtidige forretningsgange for håndteringen af udbud.

Udbudsloven afføder derfor et stort behov for udvikling af nye redskaber for at bringe udbud ned på jorden i dagligdagens indkøb fremover.

F.eks. vil kravet om, at udbudsmaterialet også ved begrænsede udbud med prækvalifikation skal være offentliggjort samtidig med selve udbudsbekendtgørelsen fremover tvinge ordregiverne til at færdiggøre kravspecifikationer, tildelingskriterier mv. langt tidligere i udbudsprocessen, end det hidtil har været nødvendigt.

Den udvidede adgang til forhandling med tilbudsgiverne vil desuden nødvendiggøre indførelse af nye procedurer for håndteringen af selve forhandlingsforløbet, herunder antallet af budrunder, afholdelse af møder med de bydende mv.

Set fra leverandørside er det selvsagt lige så nødvendigt at kende de nye spilleregler for at undgå at komme i klemme i de fortsat meget komplicerede regler. Samtidig åbner den nye fleksibilitet omkring bl.a. udbud med forhandling også nye muligheder for tilbudsgiverne.

Til gengæld vil leverandørerne skulle indregne større transaktionsomkostninger i en række situationer, bl.a. når der fremover i stigende grad må forventes afholdelse af flere budrunder ved udbud med forhandling mv.

Kravet om at udbudsmaterialet altid skal offentliggøres på forhånd sammen med udbudsbekendtgørelsen, giver desuden leverandørerne et bedre grundlag for tidligere end i dag at vurdere, om det er umagen værd at ansøge om prækvalifikation.

Modstykket til dette er dog, at leverandørerne kan risikere betydeligt kortere frister for færdiggørelsen af deres ansøgning om prækvalifikation og udformning af tilbud.

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere