E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend
< Artikler fra Seminarer.dk – Kategorioversigt / Løs din kerneopgave – del 1

Løs din kerneopgave – del 1

Af: Morten Christensen & Anders Seneca

Kend din kerneopgave! Sådan lød vores budskab med bogen af samme titel for år tilbage – og opfordringen blev hørt. Mange arbejdspladser har rettet fokus på kerneopgaven. Der afvikles temadage og workshops, der laves definitioner, der printes plakater, og organisationer omstruktureres. Hverken æren eller skylden for disse aktiviteter er vores, alene.

Men det er ikke nok at kende kerneopgaven. Vi skal løse kerneopgaven.

Hvad betyder det så?

Jo, det betyder, at vi skal arbejde mere praksisnært med kerneopgaven. Det fordrer løbende strategiske og praktiske overvejelser over, hvad vi helt grundlæggende skal lykkes med på arbejdspladsen, og hvordan vi gør det bedst muligt.

Vi oplever, at der er behov for at skelne mellem, hvad der er arbejdsopgaver, og hvad er kerneopgaven. Vores arbejdsopgaver beskriver, hvad vi hver især gør. Vores kerneopgave beskriver, hvad vi sammen skal lykkes med.

Vores oplevelse er, at langt de fleste arbejdspladser har styr på arbejdsopgaverne. Og det er typisk også det, der fylder i lederens og medarbejderens hverdag. Medarbejderen ved, hvad hun laver, hvordan hun laver det – og får det dokumenteret, inden hun går hjem. Lederen leder med fokus på, at medarbejderen skal løse arbejdsopgaverne. Men spørgsmålet er, om der også på arbejdspladsen er en fælles forståelse af, hvorfor man løser lige præcis de arbejdsopgaver?

Kerneopgave

Kerneopgaven beskriver arbejdspladsens formål. Eller det man kunne kalde den samlede effekt af vores arbejdsopgaver. Vi løser kerneopgaven ved at løse de rigtige arbejdsopgaver på den rigtige måde. Kerneopgaven er på den måde løftestang for, at vi bruger tiden og ressourcerne på den rigtige måde. Det er et prioriteringsværktøj. Og det er netop her, at kerneopgaven bliver værdifuld.

Kerneopgaven handler ikke om endnu mere detaljerede arbejdsbeskrivelser, manualer og instruktioner, men derimod om mening og motivation. Den enkelte arbejdsplads skal arbejde aktivt – det sker nemlig ikke automatisk – med at skabe mening og dermed fælles motivation. En motivation der bygger på den fælles forståelse af effekten, som vi skaber sammen med dem, vi er sat i verden for.

Læs mere i del 2

Din kerneopgave skal løses – men hvordan? På de to temadage i oktober og november “Løs din kerneopgave” vil vi præsentere vores bud på, hvordan man kan styrke arbejdet med at løse kerneopgaver. Det sker ved at fokusere på to faser: operationalisering og optimering af kerneopgaven. Læs en uddybning af de to faser i Løs din kerneopgave – del 2.


Morten Christensen er cand. soc. i politisk kommunikation og ledelse fra CBS og er i dag partner i udviklingsbureauet BETA. Anders Seneca er forfatter, foredragsholder og direktør i Dogmekompagniet. Anders har uddannelser i statskundskab og antropologi.

Sammen har de skrevet bogen “Kend din kerneopgave” samt opfølgeren “Løs din kerneopgave” (september 2017).

  • Relevante kurser

    Kerneopgave
    Løs din kerneopgave


  • Se alle aktuelle kurser, temadage og konferencer fra Seminarer.dk her

  • Blogkategorier

Gå til top