Bevar kompleksiteten og åbenheden – et systemisk og narrativt opråb - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Bevar kompleksiteten og åbenheden – et systemisk og narrativt opråb

Systemisk og narrativ praksis er en tilgang, der ofte tager de sandheder, vi tager for givet, og vender dem på hovedet. Men den kan hjælpe mange mennesker!

Jacob Mosgaard
Af Jacob Mosgaard, psykolog (cand. psych.) og psykoterapeutEn kompliceret og omskiftelig verden kan skabe problemer for os mennesker. Og den kan desværre også kalde på en flugt ind i de simple forklaringer og de simple løsninger. Systemisk og narrativ terapi foreslår at gå den modsatte vej og lade folk blomstre i deres kompleksitet, brede fortællingerne ud, brede livet ud. At udvide frem for at indsnævre. At udvise nysgerrighed frem for skråsikkerhed.

Se også relevant uddannelse: Systemisk og Narrativ Terapi

Find eget tempo i en omskiftelig verden

Verden er blevet mere og mere uforudsigelig og mangfoldig, og i modsætning til for kun få år siden, kan vi mennesker i mange henseender ikke længere forudsige, hvor vi ender henne i fremtiden. Vi lever i det, sociologer kalder en flydende, foranderlig og uforudsigelig forbrugerkultur, hvor jagten på behovstilfredsstillelse er uden ende, fordi jagten er målet i sig selv. Hvordan hjælper vi folk fanget i disse moderne eller postmoderne vilkår?

Hvordan hjælper vi med at skabe ro og stabilitet for folk i en tid med stressende kompleksitet og store krav til omstillingsparathed? Systemisk og narrativ terapi har nogle bud, idet der her insisteres på, at menneskelige problemer ikke kun er vores eget problem, eller vores eget ansvar. Vi er født ind i sociale sammenhænge, og vi bliver til i samspil med andre.

Vores lidelser er ikke bare individuelle problemer, som skal fikses, så vi bedre kan leve videre i hamsterhjulet. Nej, selve hamsterhjulet kan være problemet, som vi er nødt til at kigge på. I stedet for at spørge vores klienter, brugere og borgere, hvad der er galt med dem, og lede efter fejl, der kan rettes, kan vi i stedet med fordel se på, hvor de gerne vil hen, og hvad de står for. I stedet for at reparere individer, kan vi rette fokus imod de sociale sammenhænge, disse individer forsøger at få livet til at fungere i.

I stedet for at lære vores klienter, hvordan de lever bedre og mere effektive liv og præsterer bedre, kan vi undersøge alternative liv sammen med dem, uden at vi på forhånd ved, hvad det bedste liv er for vores klienter. Det er et spørgsmål om respekt. Og det er et spørgsmål om at finde sit eget tempo i en verden, der advarer os om ikke at komme for sent til toget mod fremtiden. For tænk, hvis vi ikke blot halsede bagefter og forsøgte at leve op til kravene, men selv havde indflydelse på en del af denne fremtid.

Se også relevant uddannelse: Systemisk og Narrativ Terapi

Uærbødighed over for de vedtagne sandheder

Den systemiske og narrative praksis er en tilgang, der ofte tager de ideer, vi ikke tænker over, de sandheder, vi tager for givet, og vender dem på hovedet. Det kaldes uærbødighed. Vi søger alle efter meningen med livet, men bliver denne mening selve sandheden om, hvordan livet er og bør være, opstår problemerne. For mange klienter, borgere og brugere er deres største problem ikke deres diagnoser eller andre problemer, nej, det er oplevelsen af, at deres problemer gør dem mindre normale.

Mange, der går i terapi, gør det, fordi de oplever, at der er noget i vejen med dem- at de er forkerte. Problemet med ”det normale” er, at det giver en opskrift på ”den rette måde” at leve på. Det bliver identitets-politik. Det bliver kategorier, vi bør falde inden for, for ikke at falde helt ved siden af. Men hvad nu, hvis menneskers mangfoldighed ikke er et problem, men et vilkår. Hvad nu, hvis vi forsøger at hjælpe folk med at finde det rette liv for dem, frem for det rette liv i andres øjne?

Eksempler: Stress og sorg

Der er mange steder at rette det uærbødige blik hen. Her er to eksempler:

Stress. Flere og flere kommer ud for det ubehagelige fænomen, der ofte kaldes ”at gå ned med stress”. Byrderne ved arbejdslivet, eventuelt balancen mellem arbejde og familie, bliver for store, de kan ikke holde til det, kroppen siger stop, og de bliver sygemeldt. Ofte sendes medarbejderen til coach eller lignende for at lære at mestre stress bedre, får langsomt styr på sig selv og vender tilbage.

Tilbage til det liv, som medførte stressen i første omgang. I systemisk og narrativ terapi forsøges blikket ofte rettet imod selve livssituationen mere end på personens manglende evner til coping. Måske er livet ikke skruet sammen på en hensigtsmæssig måde for personen. Måske er der ikke tale om dårlig coping, men en dårlig arbejdsplads. Hvem ved? Nye muligheder opstår for en undersøgelse, som ikke kritisk løfter pegefingeren over den stressramte.

Sorg. Sorg er vores respons på tabet af nære relationer. Og ikke mindst på tabet af livsmening. Alle reagerer forskelligt, for relationerne har forskellig betydning, og livsmeningen kan være af forskellig art. Alligevel eksisterer der utallige traditionelle sorgmodeller, som foreskriver bestemte måder at komme sundt igennem sin sorg og få ”sagt farvel” og ”lagt det bag sig”. For mange opleves det dog noget krænkende at skulle lægge det bag sig, da deres sorg jo netop udtrykker den store betydning, den mistede relation har for dem.

I systemisk og narrativ terapi fokuseres oftere på at knytte bånd frem for at sige farvel. At gå på opdagelse i det betydningsfulde frem for at bekymres over folks tristhed. At respektere den enkeltes rejse igennem sorgen frem for at se med dømmende øjne på, om det er sund eller patologisk sorg, vi har at gøre med.

Se også relevant uddannelse: Systemisk og Narrativ Terapi

Selvfølgelig må vi forsøge at lave modeller for menneskelige problemer, men de må ikke blive eviggyldige sandheder. Vi kan ikke andet end at forsøge at finde passende beskrivelser af os selv og vores problemer. Men vi må have i baghovedet, at mennesker altid er mere og andet end disse beskrivelser. Vi må som professionelle gøre vores yderste for at fastholde åbenheden over for denne kompleksitet. Det handler om respekt.

Relevante arrangementer

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet
Kursus

Rusmiddelproblematikker i den sårbare graviditet, forældreskabet og barnets start på livet

Jylland & Sjælland

Skab styrkede indsatser og tryghed for sårbare gravide med psykosociale problemstillinger og rusmiddelproblematikker gennem den traumebevidste tilgang og tværfagligt samarbejde.

Dét er netop fokus på dette kursus i selskab med Anna-Katherine Højland, klinisk psykolog og jordemoder, og Michela Wedel, socialrådgiver og stifter af foreningen for Fremtidens Børn.

De sørger for, at du som deltager bl.a. bliver klædt på med:

Et traumebevidst perspektiv i mødet med den gravide/familien, hvor der (også) er rusmiddelproblematikker til stede Indsigt i greb til et trygt og transparent rum, hvor tillid kan opbygges Viden om mentalisering og følelsesmæssig regulering ift. tilknytning og omsorg Viden om tilgængelige vejledninger, lovgrundlag og muligheder for sparring som fagperson i kontakten med en sårbar gravid kvinde Tips og inspiration til troværdig kommunikation med den gravide/familien: bevidsthed om sprog og kropssprog
Læs mere
OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer
Kursus

OCD – årsager, symptomer og vedligeholdelsesmekanismer

Jylland & Sjælland

Det kan være komplekst at arbejde med mennesker med OCD – bl.a. fordi man som fagperson helt utilsigtet kan forstærke og vedligeholde symptomerne. På denne kursusdag præsenterer psykolog Hjalti Jonsson dig for alternative måder at intervenere og bidrager med redskaber til at arbejde med at forbedre din praksis.

Mere konkret betyder det, at du får:

Viden om OCD; årsager, symptomer og mekanismer, som vedligeholder og forstærker lidelsen – med en hel masse eksempler fra praksis Kendskab til forskelle, ligheder og evt. overlap med andre diagnoser Viden om, hvordan du og dine kolleger utilsigtet kan blive viklet ind i OCD-symptomerne og blive en del af de mønstre, som vedligeholder og forstærker symptomerne Viden om og redskaber til, hvad du kan gøre for at støtte og hjælpe den OCD-ramte. Hvilke behandlingsmetoder- og tilgange er mest virksomme ift. OCD?

Vil du vide mere? Så læs med lige herunder.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere