E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend

Når livet gør ondt

Der ligger typisk en psykisk lidelse bag et misbrugsproblem. Selve misbruget kan da være et forsøg på at følelsesregulere sig selv, fordi man ganske enkelt ikke er i stand til, på en konstruktiv måde, at håndtere det smertefulde.

Når man arbejder med misbrugere, vil det derfor give god mening rent terapeutisk at gribe problemerne an på en måde, der til-godeser – og tager udgangspunkt i – følelseslivet. Compassion Focused Therapy er én af måderne, og psykolog Leif Vind giver her et indblik i metoden. 

Af Jane Straschnaja

Når livet gør ondt – Om misbrugsproblemer og CFT

Om CFT

CFT (Compassion Focused Therapi) er en forholdsvis ny metode, som retter sig mod følelsesregulering. Set i forhold til misbrugere er denne terapiform interessant, fordi der hos denne gruppe af mennesker som oftest er tale om et forsøg på følelsesregulering, hvad enten det er et ungt menneske eller en voksen, som udvikler et misbrug. Alkoholen eller stoffet hjælper med at regulere en følelse, fx angst, usikkerhed eller stress.

En overgang var det ellers meget moderne med systemisk terapi, eller narrativ terapi. Og hvor man på det overordnede plan kan sige, at disse teorier i høj grad knytter an til det intellektuelle i mennesket, er man i de senere år begyndt i højere grad at arbejde med den følelsesmæssige side. Og det gælder ikke blot CFT, men er et udtryk for en bredere bølge, som vinder indpas, fortæller Leif Vind:

-Og der kan man sige, at hvis problemet netop ér en svaghed i følelsesregulering, så er sådan nogle metoder jo velegnet. Man kan se, at der er forsket på mange af de lidelser, der ligger bag et misbrug, fx angst, PTSD eller overgreb. Og her ser man, at en metode som CFT virker rigtig godt.

Det giver god mening at arbejde med denne tilgang, fordi langt størstedelen af de unge mennesker, som udvikler et misbrug, ofte har de førnævnte reguleringsproblemer i deres følelsesliv. Det kan være i form af tilknytningsproblemer, eller måske har de været udsat for noget, mobning eller mistrivsel af anden art. Med andre ord er der næsten altid én eller anden form for baggrundsfaktor.

CFT og selvmedfølelse

Ifølge Leif Vind er det vigtigt, at man rent fagligt ikke blander begreberne om selvmedfølelse og selvmedlidenhed sammen, for der er stor forskel på deres betydning. Han uddyber:

-Selvmedfølelse er en konstruktiv egenomsorg. Hvor man kan sige, at selvmedlidenhed ofte ikke indeholder egenomsorg, men i højere grad drejer sig om en fastlåsthed i egen situation. Derimod er selvmedfølelse en aktiv og konstruktiv indsats i eget liv.

Når man derfor kigger på CFT, så arbejder man på to kanaler. På den ene side giver man medfølelse i terapien. Det vil sige, at man arbejder på at give medfølelse, enten fra terapeuten selv, eller det kan også være en visualiseringsøvelse, hvor man arbejder med fiktive personer. Ofte taler man med patienten, om hvorvidt de nogensinde har fået medfølelse fra nogen i deres liv og opvækst. Og så taler man sig ind i det, sådan at man kan aktivere medfølelsen i selve terapien i forhold til det, som er svært:

-Vi bliver jo alle sammen ramt af svære følelser nogle gange. Så bliver vi skilt, eller vores børn mistrives i skolen, vi bliver fyret, eller vores forældre dør. Ingen kommer igennem livet, uden at noget gør ondt. Nogen så meget mere end andre, klart nok. Men der kan man sige, at den muskel, vi ligesom skal trække på, for at bearbejde det, det er meget den muskel, man arbejder på at styrke i compassion fokuseret terapi.

Den ene kanal at arbejde på er altså det med at optræne medfølelse aktivt i selve terapien. Hvor den anden kanal er mere selvudviklingsorienteret, som mere er parallelt med yoga og mindfulness. Her træner man selve det at give sig selv medfølelse, men ikke i en terapeutisk situation.

misbrugVær venlig – i stedet for selvdømmende

Mange af de unge, som bliver misbrugere, har haft en opvækst, hvor noget i familien eller i skolen ikke har fungeret for dem. Man møder kritik udefra, måske i form af meget skæld ud, og på et tidspunkt bliver man også selv selvdømmende, og ting lykkes aldrig rigtigt, forklarer Leif Vind.

Sådan noget som skam fylder rigtigt meget hos mange misbrugere. Evnen til at give sig selv venlighed, når man er ramt og noget er svært, den mangler ofte. Til gengæld har misbrugere i dén grad lært at skamme sig. Skamme sig over at ting ikke lykkes. Eller over at de er urolige. At de er blevet misbrugt. Årsagerne kan være mange.

At være en del af flokken

Mennesket er et flokdyr, og under normale omstændigheder udvikler der sig naturligt en tilknytning imellem os. Man ser det allerede mellem en mor og et nyfødt barn, eller endda allerede under graviditeten. Barnet knytter sig til moren og får tryghed og trøst, og moren knytter sig til barnet og sørger for, det har det godt og ikke er i nogen form for fare:

-Denne her tilknytning er helt central i forbindelse med dét at blive trøstet. Og som barn skal man trøstes af omverdenen, men hvis man får en tryg opvækst, hvad det her angår, så bliver man også bedre og bedre til at trøste sig selv.

Det betyder, at der i dagligdagen er rigtig mange situationer, som man selv kan klare, fordi man ejer evnen til at trøste sig selv igennem de udfordringer og problemer, der måtte opstå. Men mange misbrugere er vokset op i familiesammenhænge, hvor tilknytningen ikke har været tryg. De er måske blevet konsekvent afvist. Eller også er de blevet afvist og trøstet på skift, hvilket giver en ambivalent tilknytning, fortæller Leif Vind og fortsætter:

-Rigtig mange har et netværk, men det viser sig bare, at det netværk fungerer bedst, når det går godt. Altså i opgangstider. Hvorimod hvis det går dårligt, så isolerer folk sig, fordi de skammer sig. Så netværket virker kun, når man faktisk ikke har særligt meget brug for det, paradoksalt nok. Og typisk i forbindelse med misbrugere, så har de en historie, hvor netop dét her ikke virker for dem.

Opmærksomhed til egne indre processer

Når noget gør ondt, så kan man have sin opmærksomhed to forskellige steder:

-Man kan have opmærksomheden på selve dét, der gør ondt. Eller man kan give opmærksomhed på sine egne indre processer: ’Hold da op, hvor er jeg ked af det.’

Ofte i vores dagligdag vil det give god mening i højere grad at fokusere på vores egne indre processer, forklarer Leif Vind. Men for mange misbrugere kan det være svært at holde opmærksomheden på sig selv længe nok til, at de rent faktisk kan mærke noget.

misbrugOg da kan det blive fristende at drikke noget alkohol eller ryge noget hash, fordi det tager trykket. Vel at mærke et tryk, man ikke rigtig kan finde ud af at sætte ord på, fordi man ikke kan mærke følelserne. Det med at selvmedicinere med et glas vin, det kender de fleste af os indenfor normalområdet jo udmærket, pointerer Leif Vind. Det hjælper med at regulere noget. Hvis vi fx har haft nogle hårde arbejdsuger, eller har skulle yde ekstra på anden måde:

-Så er det meget godt med et par glas vin fredag aften, eller måske også et par glas midt på ugen. Der er noget stress, der bliver reguleret ned. Der behøver jo ikke være tale om en diagnostisk lidelse, det kan også bare godt være et indre tryk, som man ikke helt kan finde ud af at regulere naturligt. Og så er det nærliggende at blive glad for eksempelvis at drikke en øl eller to.

Trussels- og selvbeskyttelsessystem

CFT er meget baseret på evolutionspsykologi. Man gør sig tanker om, hvordan følelser er startet, og hvordan de har udviklet sig gennem tiden:

-Man kan jo fx godt spørge til, hvordan i alverden det kan give mening, at man skal plages af angst. Men engang har det sikret overlevelse, at man blev bange.

Leif Vind forklarer videre, at menneskets trusselssystem består af følelserne angst, vrede og afsky. Det er dette system, som helt basalt holder os i live. Derudover har vi vores drive- og ressourcesøgningssystem, som er det system, hvor vores energi ligger. Her sætter vi os mål og går efter at nå dem. Drivesystemet giver os succes. Det tredje system er vores beroligelsessystem, det er her, vi blandt andet søger trøst.

Kunsten er at have balance imellem de tre systemer. Og når folk kommer i behandling, så er der næsten altid ubalance, forklarer Leif Vind. Folk søger hjælp, fordi de har det dårligt, og de formår ikke at trøste sig selv:

-Ofte er der alt for meget gang i trusselssystemet; folk er bange, vrede eller utrygge. Og typisk er der også for meget gang i drivesystemet. For eksempel har nogle mennesker på ét eller andet tidspunkt besluttet sig for at blive dygtige. Fordi så vil ’hullet’ i dem nok forsvinde. Så bliver de 40-50 år, og en dag sidder de og kigger ud af vinduet og siger til sig selv: ’Det forsvandt aldrig. Nu er jeg temmelig dygtig, men det hjalp ikke.’

Det psykologiske reparationssystem

Pointen er, at alle tre systemer har et formål, men når det handler om at håndtere og regulere svære følelser, så er det beroligelsessystemet, der skal være virksomt. Så folk skal lære at mærke efter; hvad er det for et system, der er aktivt nu? Man kan sige, at man arbejder med det psykologiske reparationssystem, hvilket der i høj grad også netop er brug for i arbejdet med misbrugere, slutter Leif Vind af.

Tags: , , , , , , , , , ,

  • Se alle aktuelle kurser, temadage og konferencer fra Seminarer.dk her

  • Blogkategorier

Gå til top