E-mail blev ikke sendt!
Prøv venligst igen.
 
Tak for din besked!
Vi svarer hurtigst
muligt tilbage.

Havnegade 90
5000 Odense C
Telefon 66 15 90 43
Fax 66 15 96 49
CVR 29621896
seminarer@seminarer.dk

Indsend
< Aktuelle arrangementer / Vejlederuddannelse i Cool Kids – hold 12 UDSOLGT

 

Cool Kids uddannelse

Vejlederuddannelse i Cool Kids – hold 12 UDSOLGT

Den 20. – 22. september 2017.

Det foregår på Hotel Park – Milling Hotels i Middelfart.

Cool Kids programmet er yderst populært og anmelderrost. Uddannelsen er til dig, som ønsker en vejlederuddannelse med fokus på angsthåndtering. Cool Kids programmet er bygget op over 3 dage.

Hold 14 starter d. 4. december 2017. Find holdet her!

Vejlederuddannelse i Cool Kids.

Quick navigation


Cool Kids – Manualbaseret angsthåndteringsprogram til børn og unge

I samarbejde med cand. psych. Søren Benedikt Pedersen – en af Danmarks førende eksperter inden for angsttilstande hos børn og unge og behandlingen heraf – har vi sammensat denne intensive 3-dages vejlederuddannelse i Cool Kids programmet.

Cool Kids er et manualbaseret angsthåndteringsprogram, som bygger på kognitiv adfærdsterapi til børn og unge med angst. Det er dokumenteret virksomt, og ifølge international forskning bliver 60-70 procent af børnene diagnosefri.

På uddannelsen får du bl.a.:

  • Teoretisk indføring i angst og angstlidelser ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme.
  • Introduktion til de generelle angsthåndteringsstrategier fra kognitiv terapi, herunder begrebsapparatet.
  • Indføring og træning i Cool Kids og CHILLED programmerne. Herunder også det manualbaserede gruppeforløb og dets procedurer.
  • Afprøvet Cool kids redskaber gennem øvelser og rollespil.

Om Cool Kids programmet

Cool Kids programmet er udviklet på Center for Emotional Health på Macquarie University i Sydney Australien og består af to dele: Cool Kids, som er udviklet til børn i alderen 6-12 år, og CHILLED, som er udviklet til unge i alderen 13-17 år. Uddannelsen omfatter en gennemgang af begge programmer.

Det manualbaserede angsthåndteringsprogram er målrettet børn og unge og bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper bl.a. psykoeduktion, kognitive metoder som omstrukturering og problemløsning, adfærdsmæssige metoder som eksponering, rollespil, anvendelse af ros samt tilbagefaldsforebyggelse.

Cool Kids og CHILLED består hver af 10 manualbaserede sessioner af to timers varighed. Her lærer børnene om, hvordan angst opstår, og de lærer om sammenhængen mellem tænkning, følelser, krop og handling. Derudover lærer de, at tanker kan styres, og at der findes alternative tanker, som kan udfordre og reducere følelsesmæssigt ubehag, kropslige gener og uhensigtsmæssig adfærd.

Forældreinddragelse er ligeledes en stor del af programmet. Forældrene trænes i hensigtsmæssige opdragelsesstrategier i forhold til deres barns angst, ligesom de får værktøjer til at forbedre kommunikationen i familien. Forskellen mellem de to programmer findes især i graden af forældreinvolvering, som i CHILLED har karakter af at være mere støttende end aktiv.

Om uddannelsens undervisere


Cool Kids uddannelseSøren Benedikt Pedersen, cand. psych.

Søren Benedikt Pedersen er indehaver af Cool Kids, Børne- og ungdomspsykologisk klinik og ekstern lektor ved Roskilde Universitet.

Søren Benedikt Pedersen er efteruddannet i kognitiv adfærdsterapi og har klinisk og praktisk erfaring fra bl.a. Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland og sit arbejde på Hejmdal Børne- og ungdomspsykiatriske Privathospital.

Han har haft mere end 200 børn og unge igennem Cool Kids og CHILLED programmerne.

Cool Kids uddannelseGry Ravn Rønne, cand. pæd. pæd. psyk.

Gry Ravn Rønne er ansat som terapeut ved Cool Kids, Børne- og Ungdomspsykologisk klinik, Roskilde.

Gry Ravn Rønne har erfaringer med at gennemføre Cool Kids og CHILLED gruppeforløb for børn, unge og deres forældre, visitering til Cool Kids forløb samt individuelle samtaler.

Derudover laver hun særligt tilpassede forløb for børn og unge med skolevægring, og her  indgår hun i et tværfagligt samarbejde med barn/forældre og skolen.


Udtalelser fra tidligere deltagere:

“Meget givtigt, at undervisningen var meget praksisnært og fulgte manualen.”

“Et godt kursus med meget konkret materiale, de er lige til at bruge.”

“Søren og Gry er nogle meget kompetente undervisere, som formidler stoffet godt og spændende.”


Pris


Pris pr. deltager er kr. 7.995,-. Prisen er ekskl. moms. Prisen dækker over fuld forplejning
(ekskl. drikkevarer), overnatning samt digitalt materiale. Dertil kommer udgifter til manualerne: Cool Kids Forældremanual, Cool Kids Børnemanual, Cool Kids/CHILLED Terapeutmanual og CHILLED Ungemanual. Manualerne koster kr. 150,- pr. stk.

Har din arbejdsplads deltaget et par gange før, opnår du rabat.
Vi yder nemlig rabat, efter hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de
foregående tolv måneder. Rabatten er knyttet til jeres EAN-nummer (for arbejdspladser
uden EAN-nummer: CVR-nummer). Gå ind på www.seminarer.dk, slå jeres nummer op
under fanebladet loyalitetsrabat, og se hvor stor rabat i er berettiget til. Loyalitetsrabat fratrækkes automatisk.


Artikler om børn, unge og angst


IKON_Artikel-60-venstejustBørn med angst bliver overset

I artiklen “Manglende viden begrænser behandling af børn med Angst” fra Dagbladet Information, forklarer  Per Schultz Jørgensen, der er børne- og familieforsker og professor emeritus på DPU,  bl.a. hvorfor børn og unge med angst ofte bliver overset.

– Læs artiklen i information – klik her ->

IKON_Artikel-60-venstejustBlog: opdag de angste børn
I hver skoleklasse er der mindst en elev, der har angst.
Her kan du se Fem typer angst du skal være opmærksom på og ikke mindst hvad du skal holde øje med i arbejdet med børn og unge.

Læs blog’en – klik her ->

Gå til top