Praksiskursus om valg af indsats - Seminarer

Havnegade 90, 5000 Odense C • Tlf: 66 15 90 43

Information

Vælg venligst hold herunder og se din pris:

Samlet prisekskl. moms
Pris er for alle moduler
Børnekataloget
Uddannelse

Praksiskursus om valg af indsats

Praksiskurset kan rekvireres i perioden 2019-2022.
Kontakt vores konsulenter for nærmere information vedr. rekvirering og indhold. Ring 6615 9043 eller send en mail til [email protected]

1920x600px_Kursus_single_Bornekatalog3

Gratis 5-dages praksiskursus om valg af indsats

Et forkert valg af indsatser forringer ofte barnets og/eller den unges mulighed for tilknytning, trivsel og udvikling, men hvordan vælger man den rette indsats? Og hvordan sikrer man bedst, at indsatsen løbende tilpasses barnets og/eller den unges behov?

​Praksiskurset om valg af indsats handler om kommunernes tilrettelæggelse af arbejdet med familierne i forhold til valg af indsatser set både fra et juridisk og et socialfagligt perspektiv. Der vil være fokus på, hvordan man kan inddrage og samarbejde med barnet/den unge og familierne omkring valg af indsatser, således de også oplever, at indsatserne fører til en positiv udvikling. Der præsenteres muligheder og opmærksomhedspunkter i forhold til at iværksætte et indsatsforløb.

Kurset er et 5 dages modulopbygget forløb der, efter kommunens ønsker og behov, sammensættes af obligatoriske moduler og eventuelt valgfri moduler.
Det er gratis for en kommune at rekvirere et praksiskursus i Børnekataloget. Lokale kurser afholdes i den rekvirerende kommune, der selv afholder udgifter til forplejning og lokaler.
NY WEBGRAFIK_Bornekatalog10Flip

Formål

Praksiskursets overordnede formål er at styrke kommunernes tilrettelæggelse af arbejdet med familierne omkring valg af indsatser, så udsatte børn og deres familier oplever, at en foranstaltning fører til en positiv udvikling.

Derudover skal kurset bidrage til at styrke myndighedsrådgivernes viden og indsigt i forskellige foranstaltninger og de i lovgivningen anførte krav og rettigheder, som barnet, den unge og deres familier har i forbindelse med et foranstaltningsforløb.
NY WEBGRAFIK_2_Bornekatalog

Indhold

Fokuspunkter i praksiskurset om valg af indsats er således ”matchning til Foranstaltning”, ”inddragelse af barnet, den unge, familien og netværket” samt opfølgning.

Derudover kan praksiskurset stille skarpt på servicelovens §11.3, som har givet anledning til en række spørgsmål: For hvilke tiltag hører egentlig ind under § 11.3? Kommunerne er ofte i tvivl om, hvem målgruppen for indsatser efter § 11, stk. 3 er, og hvad er snitfladerne mellem §11, stk. 3, og §50 er? Hvilke elementer bør overvejes, når man som myndighedssagsbehandler skal vurdere, om et problem kan afhjælpes med en forebyggende indsats efter §11, stk. 3? Hvilke indsatser kan man give, og skal man følge op på en indsats efter § 11, stk. 3? Hvad siger loven, og hvad er god forvaltningsskik?
Socialstyrelsens pejlemærker for kvalitet i sagsbehandlingen er rammesættende for indhold, læringsmål men Seminarer.dk skræddersyr kurset i samarbejde med kommunens ledelse med afsæt i kommunens behov og fokusområder.
NY WEBGRAFIK_2_Bornekatalog5

Udbytte

Fortrolighed med de krav og principper, der gør sig gældende i forhold til valg af indsatser
Viden om de lovgivningsmæssige krav til valg af indsats
Viden om, hvordan man bedst matcher et barn eller en ung til et tilbud eller en foranstaltning
Kompetencer til at vælge Indsats med afsæt i konklusionerne fra den børnefaglige undersøgelse og handleplanens målsætninger
Viden om betydningen af inddragelse af barnet/den unge i forbindelse med valg af indsats
Kendskab til konkrete netværksinddragende redskaber, der gør familien og netværket til aktive parter i valg af indsats og i forbindelse med opfølgning på indsatsen
Viden om tilrettelæggelse af opfølgning som et grundlag for løbende justering af indsatsen

Målgruppe og undervisningsform

Praksiskurset består af 4 obligatoriske moduler og en række valgfri moduler. Hvordan de forskellige moduler sammensættes aftales ved et formøde på baggrund af jeres konkrete problemstillinger, ønsker og valgte fokusområde.

Målgruppe for praksiskurset er myndighedssagsbehandlere samt udvalgte nøglepersoner, der arbejder inden for det almene område, herunder i dagtilbud, skoler, PPR samt leverandører til indsatser.

Undervisningsform
​Kurset veksler mellem teori og praksis ud fra både et juridisk og et socialfagligt perspektiv. Der arbejdes dialogbaseret gennem øvelser og cases, der afspejler de typiske udfordringer i arbejdet.
NY WEBGRAFIK_2_Bornekatalog2
Obligatorisk modul
Ledelsesdag
Ledelsesdagen har til formål at sikre fælles forståelse for kommunens tilrettelæggelse af arbejdet med familier omkring valg af indsatser, at vurdere organisationens parathed i forhold til implementering af den nye viden/færdigheder samt at der udarbejdes en implementeringsplan.

Hovedfokus på ledelsesdagen er på ledergruppens rolle i implementeringsprocessen. På ledelsesdagen faciliterer konsulenten fra Seminarer.dk drøftelser vedr. muligheder og udfordringer i forhold til at sikre implementering af viden fra kurset i organisationen, herunder hvordan man før, under og efter praksiskurset sikrer de bedste rammer for medarbejderinvolvering, så det sikres, at praksiskurset opleves relevant og praksisnært for medarbejderne. Det er væsentligt i denne drøftelse at sikre, at medarbejderinddragelsen er reel, da denne er afgørende for medarbejdernes motivation og interesse for den socialfaglige læring og udvikling.

Obligatorisk modul
Matchning til en foranstaltning
Modulet om matchning giver myndighedssagsbehandlere, familieplejekonsulenter og leverandørers viden om, hvordan de bedst tilrettelægger et foranstaltningsforløb, der tilgodeser barnet, den unges samt dets forældres afdækkede behov og således medvirke til, at børn, unge og deres familier oplever, at en foranstaltning fører til en positiv udvikling.

Modulet har bl.a. fokus på de interne arbejdsgange, ”hvordan gør I i praksis”, og hvordan disse evt. kan videreudvikles eller fastholdes, så der sikres en helhedsorienteret tilgang til matchning. Modulet tager udgangspunkt i konkrete cases, som eksemplificerer tiltag og metoder, som med fordel kan anvendes ved matchning til en foranstaltning. Der bliver gennemgået og inddraget praksisnære erfaringer, både fra underviser og kursister. Cases og videoklip er også en del af undervisningen.
Obligatorisk modul
Opfølgning
Når der er iværksat foranstaltninger over for et barn, en ung eller familie, skal der følges op på virkningen af indsatsen. Opfølgning er en tilbagevendende socialfaglig vurdering af, om foranstaltningen opfylder sit formål eller om indsats og handleplan skal revideres. I opfølgningen skal det således vurderes, om der fortsat er grundlag for den iværksatte indsats, der opleves progression i barnets/den unges trivsel, eller om der er behov for yderligere foranstaltninger.

Modulet har til formål at sikre forståelse for opfølgningen på både iværksatte foranstaltninger og indsatser fra professionelle, netværk og civilsamfund som en afgørende og kontinuerlig del af sagsforløbet, herunder hvordan man kan tilrettelægge opfølgningen, og hvad der skal til for at afslutte sagen.

Modulet særligt fokus på, hvordan man som myndighedssagsbehandler kan bruge netværksinddragende metoder til løbende at justere de indsatser, der er iværksat i familien og for barnet. Der tages afsæt i den systemiske forståelse og teori, hvor tilgangen og metoden Signs of Safety og netværksmøder vil være konkret og praksisnære inddragende metoder, der med fordel kan anvendes. Der vil være særligt fokus på at sikre, at barnets perspektiv kommer med i opfølgningen.
Obligatorisk modul
Opfølgning og implementering af praksiskurset
Praksismodulet om opfølgning og implementering af praksiskurset er rettet mod ledere og relevante nøglepersoner i forhold til at sikre forankringen af viden fra praksiskurset.

Formålet med modulet er at følge op på de indledende overvejelser og beslutninger, som blev drøftet på ledelsesdagen på baggrund af den viden og eventuelle nye opmærksomhedspunkter, der er fremkommet i løbet af kurset. Derudover er det målet, at ledelsen styrkes i fremadrettet systematisk at opsamle viden om udfordringer, barrierer, potentialer og dynamikker

Dagens indhold tilrettelægges i tæt samarbejde med ledelsen, og konsulenten fra Seminarer.dk faciliterer dagens drøftelser.

slider-arrow
slider-arrow
Valgfrit modul
Brug af §11,3 i den tidligt forebyggende indsats
En tidlig forebyggende indsats betaler sig og giver livslang effekt. Det øgede fokus på en forebyggende og tidlig indsats har givet anledning til en række spørgsmål i kommunerne om, hvilke muligheder der er for at bruge servicelovens § 11. 3 i praksis.

På praksiskurset er der mulighed for at vælge modulet Brug af §11.3 i den forebyggende tidlige indsats, som tager udgangspunkt i kommunernes udfordringer med § 11.3 og stiller juridisk skarpt på mulighederne i §11.3 – og ikke mindst den socialfaglige korrekte anvendelse af §11.3.

På modulet tages afsæt i cases, der illustrerer, hvilke overvejelser man som sagsbehandler skal gøre sig, når man skal vurdere, om en problemstilling kan løses med en forebyggende indsats samt hvordan man sikrer en hensigtsmæssig opfølgning på indsatsen.
Valgfrit modul
Netværksinddragende metoder
I dag er der krav om, at der sker en systematisk inddragelse af familie og netværk i forbindelse med en børnesag. Det kan f.eks. ske gennem metoder som Familierådslagning, Det inddragende netværksmøde og Signs of Safety.

Modulet netværksinddragende metoder sætter fokus på følgende tre netværksinddragende metoder: Familierådslagning, Det inddragende netværksmøde og Signs of Safety, som hver især er faglige redskaber, der sætter barnets perspektiv i centrum samt understøtter deltagelse, motivation og ejerskab hos barnet, den unge, familie og netværk i et sagsforløb og som dermed kan understøtte processen omkring valg af den rette foranstaltning.
Valgfrit modul
Matchning til plejefamilie og anbringelse
For at udsatte børn og deres familier oplever, at den mest indgribende foranstaltning, anbringelse, fører til en positiv forandring, forudsætter det forældreinddragelse inden anbringelsen, godt samarbejde mellem kommunens aktører og systematik i sagsbehandling, så der løbende sikres og understøttes ift. anbringelsens formål (handleplan, forældreinddragelse, faglighed, børnesamtaler mv.) og det rette anbringelsessted – både når der er progression, og når der er stagnation for barnet og den unge.

Formålet med modullet er at styrke både myndighedssagsbehandlere og familieplejekonsulenters fælles viden om, hvordan man bedst kan matche, vedligeholde og socialfagligt og juridisk korrekt afslutte en anbringelse samt at se, forstå og omsætte disse sammenhænge i et samlet sammenhængende sagsforløb, som en anbringelse skal bestå af, for at opnå de beskrevne mål.
slider-arrow
slider-arrow

Praktisk information

Kurserne afholdes som lokale kurser og kan rekvireres i perioden 2019-2022.
Gratis 5-dages skræddersyet kursusforløb
Gratis konsulentbistand vedr. implementering af en tidligere og forebyggende indsats
Mulighed for sparring omkring sammensætning af længerevarende kompetenceudviklingsforløb med afsæt i Børnekataloget
Du kan rekvirere kurset direkte via følgende link rekvirer her. Ønsker du ydereligere information ring og hør nærmere på tlf.: 6615 9043.
Bornekatalog forside
Socialstyrelsens Børnekatalog
Ønsker du at få rådgivning og sparring omkring skræddersyning af gratis kompetenceudviklingsforløb i din organisation gennem Socialstyrelsens kursuskatalog på området for udsatte børn og unge? Vores konsulenter sidder klar ved telefonen til at guide og rådgive dig og din organisation bedst omkring jeres muligheder.

Børnekatalog-konsulenterne ved Seminarer.dk

Ansatte_400x280px_Marianne Krøl Wollbrecht
Klik for at se
Ansatte_400x280px_Christina
Klik for at se
Ansatte_400x280px_Marianne Krøl Wollbrecht
Marianne Krøl Wollbrecht
Konsulent ved Seminarer.dk
Kontaktoplysninger:
Tlf.: 5182 7750
Mail: [email protected]
Ansatte_400x280px_Christina
Christina Berner Jensen
Specialkonsulent ved Seminarer.dk
Kontaktoplysninger:
Tlf.: 5136 8797
Mail: [email protected]